Foder og vand

foder_vatten

Hesten er en planteæder og en vildhest græsser 16-18 timer i døgnet. Når hesten ikke kan græsse hele døgnet rundt, må vi altså fodre den.

Der findes forskellige typer af foder: Grovfoder, kraftfoder, saftfoder, mineraler og vitaminer. Man skal fordele foderet, så jævnt ud over hele døgnet som muligt. Helst minimum tre gange, men meget gerne flere gange.

Husk hvis du er i tvivl eller behøver hjælp med at forstå analyseværdierne så er det altid bedst at kontakte en foderekspert.

Grovfoder

Grovfoder er hestens vigtigste foder, og det som hesten skal have mest af.

Hø, høsilage/wrap og ensilage er almindeligt grovfoder som du kan give hesten. Høet skal være grønt og bladrigt, dufte godt og ikke støve. Når du beregner den mængde hesten skal have, så regn med mindst 1 kg. tørsubstans pr. 100 kg. hest pr. døgn*. Eftersom hø indeholder en lille mængde vand, så bør man beregne 1,2 kg. hø/100 kg. hest pr. døgn. For at udregne hestens kropsvægt på en nem måde, så findes det særlige weightband, hvor du måler hesten rundt om sadelgjordlejet. Du aflæser efterfølgende hestens vægt direkte på vægtbåndet.

For at sikre at hesten får alt det den har brug for, så er det vigtigt at man får analyseret sit grovfoder og ud fra resultatet beregner en korrekt foderration. Et godt grovfoder kan være fuldt tilstrækkeligt som eneste foder, medmindre du har en unghest, drægtig eller diegivende hoppe eller træner hårdt. Derimod må du supplere med kraftfoder hvis dit grovfoder indeholder for lidt af noget. Der findes flere forskellige slags kraftfoder med forskelligt indhold og dermed til forskellige behov.

Vær opmærksom på at en balle med høsilage/ensilage har en begrænset holdbarhed afhængigt af eksempelvis temperatur, tørsubstans og ballestørrelse, med tiden ophører konserveringen i ballen og fodret bliver dårligt.

Kraftfoder

Kraftfodret er et suppleringsfoder og hvilket kraftfoder du skal vælge afhænger i høj grad af grovfoderanalysen og den hest du har, samt hvad den bruges til. Er hesten energisk eller doven, har den svært ved at holde huld, er den lidt for rund, trænes den meget, er det et føl eller en unghest som vokser, er den drægtig eller diegivende? Mange faktorer spiller ind!

Eksempler på kraftfoder kan være havre, korn, hvedeklid og diverse forskellige fuldfoderblandinger, en del i pelleteret form.

Saftfoder

Betfor og gulerødder er to eksempler på saftfoder. Betfor er et biprodukt ved fremstillingen af sukker. Det indeholder meget sukker som giver energi og flot pels. Betfor kan også medvirke til at holde hestens mave i gang. Det skal altid opblødes og trække tilstrækkeligt inden det anvendes, ellers er der stor risiko for spiserørsforstoppelse og kolik. Gulerødder indeholder karotin som omdannes til A-vitamin. Gulerødder kan både gives friske eller som tørrede. Giver du hesten tørrede gulerødder så skal de også lægges i blød i god tid inden de kan anvendes.

Mineraler, vitaminer og salte

Ved at gøre brug af en grovfoderanalyse får du styr på hvilke og hvor mange vitaminer og mineraler du må supplere dit foder op med for at det bliver komplet. Salt er noget som hesten kontinuerligt har brug for, mængden varierer alt efter anstrengelse og varme. Derfor skal hesten altid have fri adgang til saltsten/sliksten.

Vand

Hesten skal altid have fri adgang til drikkevand og en hest kan drikke op til 50 liter pr. døgn. Drikker din hest af vandkop, så er det vigtigt at du tjekker om der er tryk nok på vandet, mindst 6 liter pr. minut. Fyldes vandkoppen for langsomt kan det medføre at hesten ikke får den mængde som den egentligt har behov for. Generelt drikker heste både mere og hellere af spand end vandkop, men det er et stort arbejde at fylde spandene og sørge for der altid er vand nok. Har hesten ikke fri adgang til drikkevand, så er der øget risiko for, at den kan få f.eks. forstoppelseskolik.

Spara

Der er ingen produkter, der matcher de valgte kriterier