• 90 dages returret for medlemmer
• Sendes inden for 1-2 hverdage
• Sikker handel
• Mindste ordreværdi er 200 kr

Hööks AcademyLog ind Find butikDenmark

Mine favoritter

Henter flere produkter...

SHOP ALT TIL FLUEBESKYTTELSE HER

Hööks Academy

• 

  Ridning

  RYTTER

  ...

  Læs mere
• 

  Udstyr til rytteren

  RYTTER

  ...

  Læs mere
• 

  Træning

  RYTTER

  ...

  Læs mere
• 

  Om hesten

  HEST

  ...

  Læs mere
• 

  Håndtering og pasning af hesten

  HEST

  ...

  Læs mere
• 

  Hestens udstyr

  HEST

  ...

  Læs mere
• 

  Forsikringer

  HEST

  ...

  Læs mere
• 

  Agility

  HUND

  ...

  Læs mere
• 

  Hegns råd

  STALD & FOLD

  ...

  Læs mere
• 

  Sikker staldmiljø

  STALD & FOLD

  ...

  Læs mere
• 

  Begynde at ride stævner

  Deltage i et stævne

  ...

  Læs mere
• 

  Stævneudstyr til hesten

  Deltage i et stævne

  ...

  Læs mere
• 

  Stævneudstyr til rytteren

  Deltage i et stævne

  ...

  Læs mere
• 

  Gør hesten stævnefin

  Deltage i et stævne

  ...

  Læs mere

BOM!

Webbläsaren du använder är diskad.

Vi rekommenderar dig att uppleva nya hemsidan med någon av följande webbläsare:

Google Chrome, Safari, Firefox eller Microsoft Edge.

Ridehjelm – Din vigtigste beskyttelse

En god ridehjelm er alt afgørende for enhver rytter. Hjelmen beskytter mod hovedskader ved fald eller ulykker, hvilket mindsker risikoen for alvorlige skader. Du bør altid have en ridehjelm på, når du håndterer heste, uanset om du rider eller bare er i stalden.

Måltagning og pasform

\\n
• Mål dit hoved: Mål omkredsen på dit hoved for at finde den rigtige hjelmstørrelse.  Hjelmen tages på korrekt, når føres bagud fra panden og skal sidde cirka en centimeter over øjenbrynene.
\\n
• Juster remmen: Remmen skal sidde under øreflippen og ned under kæben. Hageremmen må ikke være for løs, men der skal kunne være plads til to fingre.
\\n
• Kontroller pasformen: Du skal kunne dreje hovedet fras ide til side uden at hjelmen bevæger sig. En hjelm som sidder løst giver ikke tilstrækkelig beskyttelse.
\\n

Brug af ridehjelmen

\\n
• Undgå huer under hjelmen: Brug aldrig en almindelig hue under din hjelm, men brug specielle hjelmhuer eller ørevarmere, der er designet hertil, så du ikke går på kompromis med sikkerheden.
\\n
• Ny CE-mærkning: Tjek at hjelmen er CE-mærket i henhold til den seneste standard, EN1384:2023, som kom i oktober 2023.
\\n
• Udskift din gamle ridehjelm: Materialet i hjelmen nedbrydes over tid, hvilket påvirker beskyttelsesevnen. Det anbefales derfor at du udskifter din ridehjelm hvert femte år, også selvom den ikke har været udsat for slag.
\\n
• Hvis du er faldet af og ridehjelmen har fået et hårdt slag eller hvis den blot er blevet tabt på et hårdt underlag, bør den udskiftes. Også selvom der ikke er synlige skader. Materialet inde i ridehjelmen kan være blevet beskadiget af stødet/slaget.
\\n
• Ridehjelmen skal også udskiftes, hvis du opdager synlige revner, skader eller deformationer eller hvis den har været udsat for ekstremt høje eller lave temperaturer.
\\n

Særlige hjelme til military

Jockyhjelme: I military anbefales såkaldte jockyhjelme, som er uden skærm og bruges med et overtræk. Dette for at mindske risikoen for at hjelmen kan at sætte sig fast og forårsager yderligere skade ved et fald eller styrt.

Om man foretrækker ridestøvler eller ridesko er lidt en smagssag. Ridestøvler findes i mange forskellige modeller og prisklasser. Når man begynder at gå til ridning og måske ikke vil ofre det helt store på udstyr kan en kunstlæderstøvle være rigtig god. Den er også ideel til børn som stadig vokser. Kunstlæderstøvlen er desuden vedligeholdelsesfri og tåler vand i modsætning til en læderstøvle, der jævnligt skal pudses og plejes.

Forskellige modeller af ridestøvler

Hvilken model støvle man vælger, afhænger naturligvis af hvad man bedst kan lide og hvilken der føles mest komfortabel. Rider man stævner, kan det dog også have stor betydning for valget af støvler. Dressurstøvler er traditionelt stive i skaftet og de helt dyre modeller har oftest lynlåsen placeret foran på indersiden. Spring- og allroundstøvlerne er normalt mere bløde og behagelige. De har oftest snører foran på foden og en gennemgående lynlås bag på. Når du vælger støvler, så må de gerne være lidt til den høje side, da de vil synke sammen, når de først er gået til. Det synes ikke pænt, hvis støvlen ikke er høj nok. Hvis det i starten føles meget ubehageligt med de høje skafter, så kan man anvende en korkkile, og derved undgå gnavsår i knæhaserne.

Ridesko og støvleskafter/leggins

Ridestøvler giver en bedre støtte til schenklen end ridesko, men vil man helst have en ridesko så kan man komplettere denne med leggins/støvleskafter, så får man et støvlelignende udseende. Fordelen ved denne kombination er, at den oftest er billigere og det er betydelig lettere at finde noget som passer perfekt både på foden og benet, hvis man ikke passer standardstørrelserne.

Om vinteren, når man bruger lidt kraftigere og grovere fodtøj, kan det være nødvendigt at skifte stigbøjlerne til en større størrelse for at undgå at foden sidder fast i bøjlen.

Staldsko og staldstøvler

Vær opmærksom på at både ridestøvler og ridesko kun bør anvendes når du rider og ikke i stalden, da hverken såler, sømme eller lynlåse har godt af at komme i kontakt med f.eks. mudder og hestemøg.

Under staldarbejde og den daglige omgang med hesten, anbefales det at anvende robuste sko med kraftige såler. Der findes forskellige sikkerhedssko som er forsynet med stålkappe for at beskytter tæerne. Der findes også sko med sikkerhedssåler, der forhindrer at man træder f.eks. et søm op i foden samt fodtøj der er særligt egnet til at modstå urin og kemikalier.

Ridestøvler og ridesko

Om man foretrækker ridestøvler eller ridesko er lidt en smagssag. Ridestøvler findes i mange forskellige modeller og prisklasser. Når man begynder at gå til ridning og måske ikke vil ofre det helt store på udstyr kan en kunstlæderstøvle være rigtig god. Den er også ideel til børn som stadig vokser. Kunstlæderstøvlen er desuden vedligeholdelsesfri og tåler vand i modsætning til en læderstøvle, der jævnligt skal pudses og plejes.

Forskellige modeller af ridestøvler

Hvilken model støvle man vælger, afhænger naturligvis af hvad man bedst kan lide og hvilken der føles mest komfortabel. Rider man stævner, kan det dog også have stor betydning for valget af støvler. Dressurstøvler er traditionelt stive i skaftet og de helt dyre modeller har oftest lynlåsen placeret foran på indersiden. Spring- og allroundstøvlerne er normalt mere bløde og behagelige. De har oftest snører foran på foden og en gennemgående lynlås bag på. Når du vælger støvler, så må de gerne være lidt til den høje side, da de vil synke sammen, når de først er gået til. Det synes ikke pænt, hvis støvlen ikke er høj nok. Hvis det i starten føles meget ubehageligt med de høje skafter, så kan man anvende en korkkile, og derved undgå gnavsår i knæhaserne.

Ridesko og støvleskafter/leggins

Ridestøvler giver en bedre støtte til schenklen end ridesko, men vil man helst have en ridesko så kan man komplettere denne med leggins/støvleskafter, så får man et støvlelignende udseende. Fordelen ved denne kombination er, at den oftest er billigere og det er betydelig lettere at finde noget som passer perfekt både på foden og benet, hvis man ikke passer standardstørrelserne.

Om vinteren, når man bruger lidt kraftigere og grovere fodtøj, kan det være nødvendigt at skifte stigbøjlerne til en større størrelse for at undgå at foden sidder fast i bøjlen.

Staldsko og staldstøvler

Vær opmærksom på at både ridestøvler og ridesko kun bør anvendes når du rider og ikke i stalden, da hverken såler, sømme eller lynlåse har godt af at komme i kontakt med f.eks. mudder og hestemøg.

Under staldarbejde og den daglige omgang med hesten, anbefales det at anvende robuste sko med kraftige såler. Der findes forskellige sikkerhedssko som er forsynet med stålkappe for at beskytter tæerne. Der findes også sko med sikkerhedssåler, der forhindrer at man træder f.eks. et søm op i foden samt fodtøj der er særligt egnet til at modstå urin og kemikalier.

En super god ridetur eller fin tid i stalden, uanset vejr og sæson sikrer du ved at klæde dig på med omtanke. Ja, vi kan naturligvis ikke vide, hvilket humør din hest vil være i, men med det rigtige ridetøj slipper du i alt fald selv for at fryse eller svede. Vi bad vores tøjdesigner, Ann-Therese Helgesson op tips til, hvordan man klæder sig på - uanset vejret.

Forår/sommer

✓ Ridebukser mindsker risikoen for gnavsår. Smag og behag afgør, om du ønsker ridebukser med fuld- eller knæskindsforstærkning, eller med silikoneforstærkning eller helt uden forstærkning. Sats på bukser med funktionsmateriale, som afviser snavs, er hurtigtørrende, vandafvisende og uv-sikre. Rider du i et par rideleggings, skal de være behagelige, og ikke have generende sømme.

✓ T-shirt, polo, let skjorte, funktionstop eller strikket trøje? Det afhænger af hvad og hvordan, du skal ride. Hvis du er i skoven og risikerer at rive dig på grene, er det fx godt at vælge en trøje med lange ærmer, så du beskytter dig på bedste vis.

✓ Sommer og regn hører desværre ofte sammen. Hvis du bare skal gå mellem stald og ridehus, fungerer en poncho fint, men hvis du kan se frem til en tur i skoven, er det smart at tage en regnjakke på.

✓ Med tynde sommerhandsker beskytter du dine hænder, samtidig med, at du opnår et bedre greb om tøjlerne.

✓ En ventileret letvægtshjelm sikrer, at du ikke får det for varmt, selvom du bliver udsat for sol.

✓ Med en taljetaske kan du have mobilen med dig hele dagen, når du kun er iført T-shirt og ridebukser. Praktisk og godt.

✓ Til sidst, vælg et par ridestøvler, jodhpurs, leggings eller chaps, som passer til netop dig.

Efterår/vinter indendørs

For ikke at fryse - eller svede unødigt - er lag på lag-metoden den bedste løsning. Du kan altid tage et lag af eller på under træningen. Ridesport er en fysisk krævende sport, hvor det er smart at bruge funktionstøj, som er tilpasset til den gren af ridesporten, du udfører.

✓  Ridebukser mindsker risikoen for gnavsår. Smag og behag afgør, om du ønsker ridebukser med fuld- eller knæskindsforstærkning, eller med silikoneforstærkning eller helt uden forstærkning. Sats på en vinterudgave i softshellstof. De er elastiske med fleece på bagpå og med børstet inderside, som forbedrer luftgennemstrømningen. Tag vinterundertøj på, hvor du fryser meget.

✓ Mange ryttere kommer til ridning i vest, mikrofleecejakke og med en jakke udenpå. Vesten, med elastisk stof i siderne, bør være tynd, men dog varme, hvor det virkelig gør nytte. En tynd vest gør forresten, at ridelæreren tydeligt kan se, hvordan du sidder og bevæger dig i sadlen.

✓ Rider du meget og vil gerne have bedre blodcirkulation i læggene, så de ikke bliver stive og hårde, er kompressionsstrømper helt perfekte. Det mindsker også træningsømheden bagefter. Men jeg vil nu også slå et slag for uldstrømper. Uld er et fantastisk materiale - året rundt.

✓ Sats på et par almindelige ridehandsker i smidigt kunststof med overhånd i blød mesh eller et par skindhandsker.

✓ Du kan tage en ridenederdel på undervejs til træning og ved opvarmning. Den varmer lårene, hvor man tit fryser.

Efterår/vinter udendørs

✓ Godt og slidstærkt undertøj er et must. Invester også i en fleecetrøje eller en strikket trøje samt en tyk jakke. Hvis du fx skridter i en time, kommer man let til at fryse, hvis ikke jakken kan holde på varmen. Ved hård intervaltræning eller ved galoptræning, virker en skaljakke godt også i kulde, selvom du klæder dig på efter lag på lag-metoden.

✓ Med en overall får du automatisk meget varme omgående. Men undgå at tage for meget på. Det er aldrig sjovt at blive svedig og fugtig.

✓ En halsdisse er perfekt, så den kolde luft ikke trænger ind i jakken ved halsen. Du kan også tage den over hovedet under hjelmen, så halsdissen dækker dine kinder. Se halsdisse som et multiværktøj, når det blæser.

✓ Med kraftige handsker med vattering på overhånden, beskytter du dine hænder mod kulde samtidig med, at du opnår et godt greb om tøjlerne.

✓ Dine fødder er i særdeleshed udsat for kulde. Husk at du altid skal kunne bevæge dine tær, så lad være med at tage fem par strømper på og tro, at det løser problemet. Tæerne har behov for plads. Rid i stedet i flere lag med uldstrømper samt uldsåler. Også dine lår er udsatte om vinteren. Vælg derfor en længere ridejakke- eller frakke. Invester desuden i vatterede bukser samt ørevarmere for dine øres skyld.

Sådan klæder du dig rigtigt

En super god ridetur eller fin tid i stalden, uanset vejr og sæson sikrer du ved at klæde dig på med omtanke. Ja, vi kan naturligvis ikke vide, hvilket humør din hest vil være i, men med det rigtige ridetøj slipper du i alt fald selv for at fryse eller svede. Vi bad vores tøjdesigner, Ann-Therese Helgesson op tips til, hvordan man klæder sig på - uanset vejret.

Forår/sommer

✓ Ridebukser mindsker risikoen for gnavsår. Smag og behag afgør, om du ønsker ridebukser med fuld- eller knæskindsforstærkning, eller med silikoneforstærkning eller helt uden forstærkning. Sats på bukser med funktionsmateriale, som afviser snavs, er hurtigtørrende, vandafvisende og uv-sikre. Rider du i et par rideleggings, skal de være behagelige, og ikke have generende sømme.

✓ T-shirt, polo, let skjorte, funktionstop eller strikket trøje? Det afhænger af hvad og hvordan, du skal ride. Hvis du er i skoven og risikerer at rive dig på grene, er det fx godt at vælge en trøje med lange ærmer, så du beskytter dig på bedste vis.

✓ Sommer og regn hører desværre ofte sammen. Hvis du bare skal gå mellem stald og ridehus, fungerer en poncho fint, men hvis du kan se frem til en tur i skoven, er det smart at tage en regnjakke på.

✓ Med tynde sommerhandsker beskytter du dine hænder, samtidig med, at du opnår et bedre greb om tøjlerne.

✓ En ventileret letvægtshjelm sikrer, at du ikke får det for varmt, selvom du bliver udsat for sol.

✓ Med en taljetaske kan du have mobilen med dig hele dagen, når du kun er iført T-shirt og ridebukser. Praktisk og godt.

✓ Til sidst, vælg et par ridestøvler, jodhpurs, leggings eller chaps, som passer til netop dig.

Efterår/vinter indendørs

For ikke at fryse - eller svede unødigt - er lag på lag-metoden den bedste løsning. Du kan altid tage et lag af eller på under træningen. Ridesport er en fysisk krævende sport, hvor det er smart at bruge funktionstøj, som er tilpasset til den gren af ridesporten, du udfører.

✓  Ridebukser mindsker risikoen for gnavsår. Smag og behag afgør, om du ønsker ridebukser med fuld- eller knæskindsforstærkning, eller med silikoneforstærkning eller helt uden forstærkning. Sats på en vinterudgave i softshellstof. De er elastiske med fleece på bagpå og med børstet inderside, som forbedrer luftgennemstrømningen. Tag vinterundertøj på, hvor du fryser meget.

✓ Mange ryttere kommer til ridning i vest, mikrofleecejakke og med en jakke udenpå. Vesten, med elastisk stof i siderne, bør være tynd, men dog varme, hvor det virkelig gør nytte. En tynd vest gør forresten, at ridelæreren tydeligt kan se, hvordan du sidder og bevæger dig i sadlen.

✓ Rider du meget og vil gerne have bedre blodcirkulation i læggene, så de ikke bliver stive og hårde, er kompressionsstrømper helt perfekte. Det mindsker også træningsømheden bagefter. Men jeg vil nu også slå et slag for uldstrømper. Uld er et fantastisk materiale - året rundt.

✓ Sats på et par almindelige ridehandsker i smidigt kunststof med overhånd i blød mesh eller et par skindhandsker.

✓ Du kan tage en ridenederdel på undervejs til træning og ved opvarmning. Den varmer lårene, hvor man tit fryser.

Efterår/vinter udendørs

✓ Godt og slidstærkt undertøj er et must. Invester også i en fleecetrøje eller en strikket trøje samt en tyk jakke. Hvis du fx skridter i en time, kommer man let til at fryse, hvis ikke jakken kan holde på varmen. Ved hård intervaltræning eller ved galoptræning, virker en skaljakke godt også i kulde, selvom du klæder dig på efter lag på lag-metoden.

✓ Med en overall får du automatisk meget varme omgående. Men undgå at tage for meget på. Det er aldrig sjovt at blive svedig og fugtig.

✓ En halsdisse er perfekt, så den kolde luft ikke trænger ind i jakken ved halsen. Du kan også tage den over hovedet under hjelmen, så halsdissen dækker dine kinder. Se halsdisse som et multiværktøj, når det blæser.

✓ Med kraftige handsker med vattering på overhånden, beskytter du dine hænder mod kulde samtidig med, at du opnår et godt greb om tøjlerne.

✓ Dine fødder er i særdeleshed udsat for kulde. Husk at du altid skal kunne bevæge dine tær, så lad være med at tage fem par strømper på og tro, at det løser problemet. Tæerne har behov for plads. Rid i stedet i flere lag med uldstrømper samt uldsåler. Også dine lår er udsatte om vinteren. Vælg derfor en længere ridejakke- eller frakke. Invester desuden i vatterede bukser samt ørevarmere for dine øres skyld.

Alle ridebukser er forskellige med hensyn til pasform, materiale og funktion. En ridebuks skal være behagelig at have på, så pasformen er absolut vigtigst. Prøv gerne flere forskellige for at finde den model, der sidder bedst på dig. Selvom alle ridebukser er strækbare, kan der være stor forskel på pasformen. Du skal kunne bevæge dig frit, så prøv gerne at bøje i knæene og gå ned på hug.

Kvalitet og egenskaber

Vores ridebukser er fremstillet i forskellige materialekombinationer og funktionsmaterialer, så du kan tilpasse dit valg efter årstiden og temperaturen. Vælg et materiale du finder behageligt. Det skal føles rart mod huden. Undersøg derefter de forskellige egenskaber ved materialekombinationen. Hvis bukserne er i firevejs-stretch, har de en ekstra god pasform og giver dig maksimal bevægelsesfrihed. Hvis du vælger et funktionelt materiale, er det normalt åndbart, men kan også være smudsafvisende, hurtigtørrende og UV-sikkert.

Nogle modeller har yderligere funktioner. Vores stretchbuks i elastisk softshell er f.eks. foret med varmt fleece på indersiden, hvilket gør den til en populær vinterbuks. Der er også højteknologiske ridebukser med Icefil®, der holder dig kølig og transporterer fugt væk fra kroppen, Core Control Technology ™, som giver ekstra støtte til coremusklerne (mave og ryg) og Calf Fit System ™, der støtter både leg og ankel samt lindrer trykpunkter og friktion i støvlerne.

Funktionalitet

Vælg ud fra dit behov. Silikone/PU giver, alt efter mønster og placering, et optimalt greb i sadlen. Buksen kan enten være med fullgrip i Silikone/PU eller kunstskind (Daewoo). Generelt giver fullgrip det bedste greb i sadlen, men det handler mest om din egen oplevelse og hvad der forbedrer netop din ridning. Ønsker man ikke fullgrip, så kan man vælge en knæforstærket buks med silikone/PU, kunstskind eller stof alene. 

Detaljer

Normalt er taljen på ridebukser lidt højere bagpå for at undgå ubehagelige \\\"slip\\\", og at buksen gaber, når du sidder i sadlen. Sømmene er strategisk placeret, så de ikke nager, og benlukningerne er enten i elastisk materiale eller med velcro, hvilket gør det nemt og behageligt. De fleste modeller har standard benlængde, men vi har også modeller med ekstra benlængde. Praktiske lommer med eller uden lynlås og dekorative detaljer er med til at give et stilfuldt look.

Ridetights/rideleggings

Behagelig og mere strechty variant af ridebuksen med elastik i taljen og forskellige greb i silikone/PU.

Chaps

Bliv rideklar uden et tøjskifte! Anvendelsesmulighederne for chaps er mange. Brug dem som en overtræksbuks, der holder dig ren i stalden. De holder dig tør, når det regner eller sneer. Og naturligvis til ridebrug, hvor de støtter dine ben og giver et godt greb i sadlen. Du behøver ikke hoppe af hesten for at tage dem af. Bliv siddende i sadlen og åbn blot lynlåsene og det justerbare bælte i taljen. De klassiske materialer er ruskind og nappa. Der findes også modeller i varmt elastisk neopren med grip på knæene samt i vejrbestandig nylon, som både er lette at have med sig og tage på.

Thermobukser

Bukserne, der gør det skønt at ride ud i kulden! Tag dem uden på ridebukserne eller over et par termoleggings og nyd tiden med hesten. Vores termobukser er med fullgrib for at give det bedste greb i sadlen. De er foret, vandtætte og åndbare. Taljen er elastisk og sømmene tapede. Lynlås langs benet gør det nemt at tage dem af og på. Vil du have en mere moderne udgave, når du står bag barrieren eller er i stalden, så prøve en ridenederdel. Stilfuld, praktisk og dejlig varm. Selv når du sidder på hesten - naturligvis!

Ridebuksens alfa omega

Alle ridebukser er forskellige med hensyn til pasform, materiale og funktion. En ridebuks skal være behagelig at have på, så pasformen er absolut vigtigst. Prøv gerne flere forskellige for at finde den model, der sidder bedst på dig. Selvom alle ridebukser er strækbare, kan der være stor forskel på pasformen. Du skal kunne bevæge dig frit, så prøv gerne at bøje i knæene og gå ned på hug.

Kvalitet og egenskaber

Vores ridebukser er fremstillet i forskellige materialekombinationer og funktionsmaterialer, så du kan tilpasse dit valg efter årstiden og temperaturen. Vælg et materiale du finder behageligt. Det skal føles rart mod huden. Undersøg derefter de forskellige egenskaber ved materialekombinationen. Hvis bukserne er i firevejs-stretch, har de en ekstra god pasform og giver dig maksimal bevægelsesfrihed. Hvis du vælger et funktionelt materiale, er det normalt åndbart, men kan også være smudsafvisende, hurtigtørrende og UV-sikkert.

Nogle modeller har yderligere funktioner. Vores stretchbuks i elastisk softshell er f.eks. foret med varmt fleece på indersiden, hvilket gør den til en populær vinterbuks. Der er også højteknologiske ridebukser med Icefil®, der holder dig kølig og transporterer fugt væk fra kroppen, Core Control Technology ™, som giver ekstra støtte til coremusklerne (mave og ryg) og Calf Fit System ™, der støtter både leg og ankel samt lindrer trykpunkter og friktion i støvlerne.

Funktionalitet

Vælg ud fra dit behov. Silikone/PU giver, alt efter mønster og placering, et optimalt greb i sadlen. Buksen kan enten være med fullgrip i Silikone/PU eller kunstskind (Daewoo). Generelt giver fullgrip det bedste greb i sadlen, men det handler mest om din egen oplevelse og hvad der forbedrer netop din ridning. Ønsker man ikke fullgrip, så kan man vælge en knæforstærket buks med silikone/PU, kunstskind eller stof alene.

Detaljer

Normalt er taljen på ridebukser lidt højere bagpå for at undgå ubehagelige \\\"slip\\\", og at buksen gaber, når du sidder i sadlen. Sømmene er strategisk placeret, så de ikke nager, og benlukningerne er enten i elastisk materiale eller med velcro, hvilket gør det nemt og behageligt. De fleste modeller har standard benlængde, men vi har også modeller med ekstra benlængde. Praktiske lommer med eller uden lynlås og dekorative detaljer er med til at give et stilfuldt look.

Ridetights/rideleggings

Behagelig og mere strechty variant af ridebuksen med elastik i taljen og forskellige greb i silikone/PU.

Chaps

Bliv rideklar uden et tøjskifte! Anvendelsesmulighederne for chaps er mange. Brug dem som en overtræksbuks, der holder dig ren i stalden. De holder dig tør, når det regner eller sneer. Og naturligvis til ridebrug, hvor de støtter dine ben og giver et godt greb i sadlen. Du behøver ikke hoppe af hesten for at tage dem af. Bliv siddende i sadlen og åbn blot lynlåsene og det justerbare bælte i taljen. De klassiske materialer er ruskind og nappa. Der findes også modeller i varmt elastisk neopren med grip på knæene samt i vejrbestandig nylon, som både er lette at have med sig og tage på.

Thermobukser

Bukserne, der gør det skønt at ride ud i kulden! Tag dem uden på ridebukserne eller over et par termoleggings og nyd tiden med hesten. Vores termobukser er med fullgrib for at give det bedste greb i sadlen. De er foret, vandtætte og åndbare. Taljen er elastisk og sømmene tapede. Lynlås langs benet gør det nemt at tage dem af og på. Vil du have en mere moderne udgave, når du står bag barrieren eller er i stalden, så prøve en ridenederdel. Stilfuld, praktisk og dejlig varm. Selv når du sidder på hesten - naturligvis!

Hööks stræber efter at fremstille produkter med god kvalitet og stiller høje krav til kvaliteten. Det er vigtigt at pleje produkterne på den rigtige måde, for at de skal holde så længe som muligt. Undgå at vaske produkter i tekstil unødigt, da det kan have negativ effekt på tøjets livslængde og også på miljøet.

Funktionsbeklædning med vandafvisning / åndingsfunktion

Tænk over ikke at vaske funktionsbeklædning unødigt. Det er dog værd at tænke over, at funktionsmaterialer, der ånder, får dårligere åndingsevne, når de bliver snavsede, også vandafvisningen kan formindskes, når materialet bliver snavset. Husk at følge vaskeanvisningen for det respektive produkt nøje. At lukke velcrobånd, lynlåse, knapper o.s.v. ved vask er med til at mindske slidtage. Brug ikke skyllemiddel ved vask af funktionsbeklædning, der det kan påvirke både tøjets funktion såvel som miljøet negativt.

Vandafvisningen formindskes desværre altid gradvist på funktionsbeklædning både ved brug og vask. Hvis vandet på ydersiden holder op med at ligge som perler, kan imprægneringen gentages ved at opvarme produktet på lav temperatur ved fx strygning eller ved at tørretumble det.

Hvis dette ikke længere virker, anbefaler vi, at man genimprægnerer tøjet. Husk at anvende en imprægnering uden fluorkarboner og følg tøjets vaskeanvisning ved imprægneringen.

Kunststof

Kunststofmaterialer er ofte relativt lette at pleje og kan sagtens vaskes i en almindelig vaskemaskine. Tænk over ikke at vaske funktionsbeklædning unødigt, det sparer både på tøj og miljø. Følg vaskeanvisningen omhyggeligt og brug ikke skyllemiddel. Undgå så vidt muligt også at tørretumble tøjet, men følg vaskeanvisningens anbefaling.

Bomuld

Ved vask af bomuldsprodukter, husk som sædvanligt at følge tøjets vaskeanvisning og undgå at anvende skyllemiddel. Tøj, der ikke tørretumbles, holder længere, og det sparer også energi.

Uld

Uldfibre er i sig selv smudsafvisende og antibakterielle. På grund af dette er det ofte nok at lufte et stykke uldtøj for, at det skal føles frisk igen. Ved vask af uldtøj er det vigtigt at følge tøjets vaskeråd omhyggeligt, da ikke alt uldtøj kan vaskes i maskine. Det er vigtigt ikke at vaske for varmt samt at anvende vaskemaskinens uldprogram i de tilfælde, hvor tøjet kan maskinvaskes. Hvis uldtøj vaskes for varmt med for hård en bearbejdning, kan ulden filte og tøjet krympe. Brug ikke skyllemiddel ved vask af uldbeklædning, da det kan skade uldfibren.

Imprægnering

De vandafvisende behandlinger, som Hööks bruger, er altid uden fluorkarboner (PFC-fri), fordi det er materialer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Vandafvisning formindskes gradvis efter både vask og brug, og når det sker, anbefaler vi, at man genimprægnerer tøjet. Husk at anvende en imprægnering uden fluorkarboner (uden (PFC), og følg tøjets vaskeanvisning ved imprægneringen.

Plejeråd: – beklædning

Hööks stræber efter at fremstille produkter med god kvalitet og stiller høje krav til kvaliteten. Det er vigtigt at pleje produkterne på den rigtige måde, for at de skal holde så længe som muligt. Undgå at vaske produkter i tekstil unødigt, da det kan have negativ effekt på tøjets livslængde og også på miljøet.

Funktionsbeklædning med vandafvisning / åndingsfunktion

Tænk over ikke at vaske funktionsbeklædning unødigt. Det er dog værd at tænke over, at funktionsmaterialer, der ånder, får dårligere åndingsevne, når de bliver snavsede, også vandafvisningen kan formindskes, når materialet bliver snavset. Husk at følge vaskeanvisningen for det respektive produkt nøje. At lukke velcrobånd, lynlåse, knapper o.s.v. ved vask er med til at mindske slidtage. Brug ikke skyllemiddel ved vask af funktionsbeklædning, der det kan påvirke både tøjets funktion såvel som miljøet negativt.

Vandafvisningen formindskes desværre altid gradvist på funktionsbeklædning både ved brug og vask. Hvis vandet på ydersiden holder op med at ligge som perler, kan imprægneringen gentages ved at opvarme produktet på lav temperatur ved fx strygning eller ved at tørretumble det.

Hvis dette ikke længere virker, anbefaler vi, at man genimprægnerer tøjet. Husk at anvende en imprægnering uden fluorkarboner og følg tøjets vaskeanvisning ved imprægneringen.

Kunststof

Kunststofmaterialer er ofte relativt lette at pleje og kan sagtens vaskes i en almindelig vaskemaskine. Tænk over ikke at vaske funktionsbeklædning unødigt, det sparer både på tøj og miljø. Følg vaskeanvisningen omhyggeligt og brug ikke skyllemiddel. Undgå så vidt muligt også at tørretumble tøjet, men følg vaskeanvisningens anbefaling.

Bomuld

Ved vask af bomuldsprodukter, husk som sædvanligt at følge tøjets vaskeanvisning og undgå at anvende skyllemiddel. Tøj, der ikke tørretumbles, holder længere, og det sparer også energi.

Uld

Uldfibre er i sig selv smudsafvisende og antibakterielle. På grund af dette er det ofte nok at lufte et stykke uldtøj for, at det skal føles frisk igen. Ved vask af uldtøj er det vigtigt at følge tøjets vaskeråd omhyggeligt, da ikke alt uldtøj kan vaskes i maskine. Det er vigtigt ikke at vaske for varmt samt at anvende vaskemaskinens uldprogram i de tilfælde, hvor tøjet kan maskinvaskes. Hvis uldtøj vaskes for varmt med for hård en bearbejdning, kan ulden filte og tøjet krympe. Brug ikke skyllemiddel ved vask af uldbeklædning, da det kan skade uldfibren.

Imprægnering

De vandafvisende behandlinger, som Hööks bruger, er altid uden fluorkarboner (PFC-fri), fordi det er materialer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Vandafvisning formindskes gradvis efter både vask og brug, og når det sker, anbefaler vi, at man genimprægnerer tøjet. Husk at anvende en imprægnering uden fluorkarboner (uden (PFC), og følg tøjets vaskeanvisning ved imprægneringen.

Lær mere om forskellige materialer og deres funktioner, fra rideudstyr til beklædning, for at finde det, der passer til dine behov og din ridning.

Træningstips til ryttere

Er du ude af form, stiv eller vil du bare gerne have det endnu bedre? Se vores tips til, hvordan man holder sig i god form på hesteryggen og i al almindelighed.

Yoga styrker din kropsbevidsthed og er en træningstype, som alle ryttere, begyndere såvel som professionelle, bør fokusere mere på. Når du bliver opmærksom på, hvad din krop gør, kan du påvirke din ridning på en langt mere kontrolleret måde. Du får givet de signaler, du faktisk ønsker, hesten forstår dig bedre og samarbejdet styrkes.
Yinyoga og yanyoga, er yogatyper, der vil kunne optimere dig som rytter. Fokuser på de øvelser, du har brug for. Yinyoga er en stille, afstressende og meditativ form for yoga, hvor hver stilling typisk holdes i 3-7 minutter. Yanyoga er modsat yinyoga, en mere dynamisk, aktiv yogatype, der virker styrkende, øger mobiliteten og smidigheden.

Hvis du vil være mere udholdende og have en bedre kondition, så er klassisk cardio-træning som fx løb, svømning og cykling at anbefale. Under cardio-træning skal du opnå en maksimal puls på 60-70% og holde dette niveau i mindst 30 minutter. Du har den rette puls, når det føles anstrengende at tale under træningen. Skift mellem interval træning og styrketræning. Der findes mange gode udendørs træningsfaciliteter, hvor du kan træne dine ryttermuskler. Her er en øvelse, du kan lave derhjemme.

Balance

Balansen är förstås viktig för ryttare. Här ett enkelt tips på hur du snabbt kan lägga in en balansövning i stort sett var som helst, när som helst. Men gärna varje dag. För bäst effekt, gör övningen i strumplästen eller barfota.
• Vila höger fot mot insidan av vaden – lägg handflatorna mot varandra framför bröstet – sträck armarna (fortfarande med handflatorna mot varandra) uppåt så långt du kan – stå kvar så eller sära på armarna till ett V – sänk och slappna av i skuldrorna – höj blicken mot taket (eller titta rakt fram om det känns bättre) – stå kvar och räkna långsamt till 20 (eller så långt som känns bekvämt). Upprepa nu med vänster fot mot insidan av vaden osv. Vill du förenkla kan du ha hälen mot fotknölen och tån i marken. Vill du försvåra, blunda.

Hollow

• Hollow position är en helkroppsövning med fokus på coremuskulaturen (rygg och mage). Ligg på marken/golvet med utsträckt kropp - lyft skulderbladen och benen en bit ovanför golvet - håll armarna längs sidorna eller låt dem vila på kroppen - svanken och rumpan ska vara kvar mot golvet. Håll den här skålliknande positionen i cirka 15-20 sekunder eller längre. Slappna av och upprepa så många gånger som du orkar.

Breathe

Känner du dig stressad när du kommer till stallet eller nervös innan tävling, pröva Nadi Shodhana, en andningsövning som hjälper dig att slappna av och få bättre fokus.
• Använd höger tumme och långfinger: börja med att ta ett par lugna, ganska djupa andetag – innan du andas ut vid andra andetaget, stäng höger näsborre med tummen och andas långsamt ut genom din vänstra näsborre – håll kvar tummen och andas sedan långsamt in genom din vänstra näsborre – innan utandning stäng vänstra näsborren med ditt långfinger och andas långsamt ut genom den högra – andas sedan långsamt in genom din högra näsborre innan du stänger den igen och andas långsamt ut genom den vänstra osv. Fortsätt att växla näsborrar på det här sättet i fem till tio minuter. Upprepa gärna flera gånger om dagen om du har möjlighet.

Træningstips til ryttere

Er du ude af form, stiv eller vil du bare gerne have det endnu bedre? Se vores tips til, hvordan man holder sig i god form på hesteryggen og i al almindelighed.

Yoga styrker din kropsbevidsthed og er en træningstype, som alle ryttere, begyndere såvel som professionelle, bør fokusere mere på. Når du bliver opmærksom på, hvad din krop gør, kan du påvirke din ridning på en langt mere kontrolleret måde. Du får givet de signaler, du faktisk ønsker, hesten forstår dig bedre og samarbejdet styrkes.
\\nYinyoga og yanyoga, er yogatyper, der vil kunne optimere dig som rytter. Fokuser på de øvelser, du har brug for. Yinyoga er en stille, afstressende og meditativ form for yoga, hvor hver stilling typisk holdes i 3-7 minutter. Yanyoga er modsat yinyoga, en mere dynamisk, aktiv yogatype, der virker styrkende, øger mobiliteten og smidigheden.
\\n
\\nHvis du vil være mere udholdende og have en bedre kondition, så er klassisk cardio-træning som fx løb, svømning og cykling at anbefale. Under cardio-træning skal du opnå en maksimal puls på 60-70% og holde dette niveau i mindst 30 minutter. Du har den rette puls, når det føles anstrengende at tale under træningen. Skift mellem interval træning og styrketræning. Der findes mange gode udendørs træningsfaciliteter, hvor du kan træne dine ryttermuskler. Her er en øvelse, du kan lave derhjemme.

Balance

Balansen är förstås viktig för ryttare. Här ett enkelt tips på hur du snabbt kan lägga in en balansövning i stort sett var som helst, när som helst. Men gärna varje dag. För bäst effekt, gör övningen i strumplästen eller barfota.• Vila höger fot mot insidan av vaden – lägg handflatorna mot varandra framför bröstet – sträck armarna (fortfarande med handflatorna mot varandra) uppåt så långt du kan – stå kvar så eller sära på armarna till ett V – sänk och slappna av i skuldrorna – höj blicken mot taket (eller titta rakt fram om det känns bättre) – stå kvar och räkna långsamt till 20 (eller så långt som känns bekvämt). Upprepa nu med vänster fot mot insidan av vaden osv. Vill du förenkla kan du ha hälen mot fotknölen och tån i marken. Vill du försvåra, blunda.

Hollow

• Hollow position är en helkroppsövning med fokus på coremuskulaturen (rygg och mage). Ligg på marken/golvet med utsträckt kropp - lyft skulderbladen och benen en bit ovanför golvet - håll armarna längs sidorna eller låt dem vila på kroppen - svanken och rumpan ska vara kvar mot golvet. Håll den här skålliknande positionen i cirka 15-20 sekunder eller längre. Slappna av och upprepa så många gånger som du orkar.

Breathe

Känner du dig stressad när du kommer till stallet eller nervös innan tävling, pröva Nadi Shodhana, en andningsövning som hjälper dig att slappna av och få bättre fokus.• Använd höger tumme och långfinger: börja med att ta ett par lugna, ganska djupa andetag – innan du andas ut vid andra andetaget, stäng höger näsborre med tummen och andas långsamt ut genom din vänstra näsborre – håll kvar tummen och andas sedan långsamt in genom din vänstra näsborre – innan utandning stäng vänstra näsborren med ditt långfinger och andas långsamt ut genom den högra – andas sedan långsamt in genom din högra näsborre innan du stänger den igen och andas långsamt ut genom den vänstra osv. Fortsätt att växla näsborrar på det här sättet i fem till tio minuter. Upprepa gärna flera gånger om dagen om du har möjlighet.

Heste er store og følsomme dyr. Sørger du for jævnligt at tjekke hesten grundigt igennem, kan du opdage mindre lidelser og små skavanker, inden de udvikler sig og kræver dyrlægebehandling. Her kommer nogle relativt almindelige lidelser og skavanker som du normalt selv kan behandle, men er du det mindste i tvivl så kontakt din dyrlæge.

Små sår

De mindre sår som hesten ofte får, der ikke er så dybe og ikke bløder så meget, at de skal syes kan du selv tage hånd om. Rens såret med vand og sæbe eller en saltvandsopløsning. Sørg for at sårkanterne holdes rene, eventuelle hår omkring såret klippes væk, så det bliver nemmere at holde såret rent. Påfør et tyndt lag sårsalve eller spray med sårplaster/sårspray for at beskytte såret mod infektion. Nogle sår kræver bandagering for at forhindrer at der kommer snavs og skidt i såret.

Muk

Muk er en hudinflammation i hestens kodeled. Huden i kodeleddet er tynd og sart, så der kommer nemt sår, hvis hesten går på en mudret eller fugtig fold. Hvis disse sår inflammeres kaldes det for muk. Den bedste måde at forebygge muk på, er at sørge for at holde hestens ben så rene og tørre som muligt. Har hesten fået muk så er det vigtigt at du er omhyggelig med at behandle den, så det ikke spreder sig op ad benet. Spreder inflammationen sig til lymfekarrene kan hesten få lymfangitis. Lymfangitis gør at lymfekarrene ikke kan transportere væske væk fra vævet, hvilket bevirker at benet hæver voldsomt.

Sådan kan du behandle muk:

\\r\\n
• Vask benet grundigt med sæbe eller en mild klorhexidin opløsning
\\r\\n
• Tør benet omhyggeligt med et håndklæde.
\\r\\n
• Smør kodeledet med en blødgørende salve. F.eks. har Salicylsyre vaseline en god effekt på muk.
\\r\\n

Gentag behandlingen dagligt i 5-7 dage. Bliver det ikke bedre, så kontakt din dyrlæge.

Har hesten først har haft muk, så har den større risiko for at få det igen. Vær opmærksom herpå og sørg for at holde kodeleddene rene.

Sur stråle

Sur stråle er et bakterie-/svampeangreb i hoven. Forrådnelsen opstår oftest i selve strålen, men også andre dele af hoven kan blive angrebet. Hoven/strålen bliver blød og svampet samt ildelugtende. Årsagen er oftest dårlig hovhygiene og at hesten står på et vådt og beskidt underlag. Smalle hove med dybe kløfter kan også være en indirekte årsag.

Sådan kan du behandle surstråle:

\\r\\n
• Sørg for at hoven rengøres dagligt og hesten har en ren og tør madras at stå på
\\r\\n
• Spray hoven med f.eks. fortyndet Jodopax som virker desinficerende og bakteriedræbende.
\\r\\n
• Tjære og kobbersulfat er godt til behandling af sur stråle, men der findes også mange andre effektive produkter på markedet.
\\r\\n

Spiserørsforstoppelse

Spiserørsforstoppelse er når hestens spiserør bliver forstoppet. Det kan skyldes uopblødt Betfor eller mash/slobber, store æblestykker eller bare det almindelige foder. Hesten bliver meget urolig, hoster, skummer og man kan se foderrester komme ud gennem næseborene. Tag omgående alt foder fra hesten, massere forsigtigt på venstre underside af halsen. Kontakt dyrlægen omgående, hvis ikke øjeblikkelig bedring indtræffer.

For at undgå hesten får spiserørsforstoppelse bør du altid give hesten sit grovfoder inden den får sit krybbefoder. Hvis hesten har tendens til at spise for hurtigt, så kan du lægge nogle større sten i krybben og herved undgå at hesten forsluger sig. Opblødt foder kan også forebygge forstoppelsen.

Mindre lidelser og små skavanker

Heste er store og følsomme dyr. Sørger du for jævnligt at tjekke hesten grundigt igennem, kan du opdage mindre lidelser og små skavanker, inden de udvikler sig og kræver dyrlægebehandling. Her kommer nogle relativt almindelige lidelser og skavanker som du normalt selv kan behandle, men er du det mindste i tvivl så kontakt din dyrlæge.

Små sår

De mindre sår som hesten ofte får, der ikke er så dybe og ikke bløder så meget, at de skal syes kan du selv tage hånd om. Rens såret med vand og sæbe eller en saltvandsopløsning. Sørg for at sårkanterne holdes rene, eventuelle hår omkring såret klippes væk, så det bliver nemmere at holde såret rent. Påfør et tyndt lag sårsalve eller spray med sårplaster/sårspray for at beskytte såret mod infektion. Nogle sår kræver bandagering for at forhindrer at der kommer snavs og skidt i såret.

Muk

Muk er en hudinflammation i hestens kodeled. Huden i kodeleddet er tynd og sart, så der kommer nemt sår, hvis hesten går på en mudret eller fugtig fold. Hvis disse sår inflammeres kaldes det for muk. Den bedste måde at forebygge muk på, er at sørge for at holde hestens ben så rene og tørre som muligt. Har hesten fået muk så er det vigtigt at du er omhyggelig med at behandle den, så det ikke spreder sig op ad benet. Spreder inflammationen sig til lymfekarrene kan hesten få lymfangitis. Lymfangitis gør at lymfekarrene ikke kan transportere væske væk fra vævet, hvilket bevirker at benet hæver voldsomt.

Sådan kan du behandle muk:

\\n
• Vask benet grundigt med sæbe eller en mild klorhexidin opløsning
\\n
• Tør benet omhyggeligt med et håndklæde.
\\n
• Smør kodeledet med en blødgørende salve. F.eks. har Salicylsyre vaseline en god effekt på muk.
\\n

Gentag behandlingen dagligt i 5-7 dage. Bliver det ikke bedre, så kontakt din dyrlæge.

Har hesten først har haft muk, så har den større risiko for at få det igen. Vær opmærksom herpå og sørg for at holde kodeleddene rene.

Sur stråle

Sur stråle er et bakterie-/svampeangreb i hoven. Forrådnelsen opstår oftest i selve strålen, men også andre dele af hoven kan blive angrebet. Hoven/strålen bliver blød og svampet samt ildelugtende. Årsagen er oftest dårlig hovhygiene og at hesten står på et vådt og beskidt underlag. Smalle hove med dybe kløfter kan også være en indirekte årsag.

Sådan kan du behandle surstråle:

\\n
• Sørg for at hoven rengøres dagligt og hesten har en ren og tør madras at stå på
\\n
• Spray hoven med f.eks. fortyndet Jodopax som virker desinficerende og bakteriedræbende.
\\n
• Tjære og kobbersulfat er godt til behandling af sur stråle, men der findes også mange andre effektive produkter på markedet.
\\n

Spiserørsforstoppelse

Spiserørsforstoppelse er når hestens spiserør bliver forstoppet. Det kan skyldes uopblødt Betfor eller mash/slobber, store æblestykker eller bare det almindelige foder. Hesten bliver meget urolig, hoster, skummer og man kan se foderrester komme ud gennem næseborene. Tag omgående alt foder fra hesten, massere forsigtigt på venstre underside af halsen. Kontakt dyrlægen omgående, hvis ikke øjeblikkelig bedring indtræffer.

For at undgå hesten får spiserørsforstoppelse bør du altid give hesten sit grovfoder inden den får sit krybbefoder. Hvis hesten har tendens til at spise for hurtigt, så kan du lægge nogle større sten i krybben og herved undgå at hesten forsluger sig. Opblødt foder kan også forebygge forstoppelsen.

Heste bliver præcis som os mennesker indimellem syge og nogle er mere sarte og modtagelige end andre. Hvis du kender din hest godt, så vil du tidligt opdage, hvis noget er galt og hurtigt kunne igangsætte en eventuel behandling.

Kolik

Kolik er en samlet betegnelse for smerter i maven. Har hesten kolik ses det oftest ved at den bliver urolig, skraber med forbenene, løfter bagbenene og kigger om mod maven. Den vil gentagende gange lægge sig ned og rulle. Har du mistanke om kolik, så fjern alt hestens foder og forsøg at få hesten til at bevæge sig. Træk eller longere den let, det kan hjælpe med til at få maven i gang. Hjælper det ikke eller er hesten meget påvirket, så tøv ikke med at kontakte dyrlægen. Inden du ringer og hvis det ikke er akut, kan det være en god ide først at kontrollere hjerteslag/puls, slimhinder, tarmlyde (det er ikke gode tegn, hvis ikke der er nogle lyde), temperatur og afføring. Hvis hesten er for urolig til af få taget puls og temperatur, så lad være. Risikoen for at der kan ske en ulykke vil være for stor.

Du kan forebygge kolik ved at sørge for:

\\r\\n
• Fri adgang til drikkevand
\\r\\n
• Regelmæssig motion
\\r\\n
• God foderhygiejne
\\r\\n
• At give opblødt Betfor eller kogt hørfrø der har en positiv indvirkning på tarmfunktionen
\\r\\n
• Regelmæssigt ormetjek
\\r\\n
• Regelmæssig tandtjek
\\r\\n

Nyreslag

Nyreslag viser sig ved at hesten bliver stiv og ikke vil gå. Den sveder og er øm ved berøring af muskulaturen ved bagparten. Urinen får en rødlig farve og både åndedræt og puls stiger. En hest som uregelmæssigt motioneres/trænes eller der ikke sættes ned i foder under træningsfrie perioder har større risiko for at blive ramt. Det er når hesten skal i bevægelse igen efter en kort pause af symptomerne viser sig. Hvis du har mistanke om nyreslag, så lad omgående hesten stå stille. Giv den et dækken på så musklerne holdes varme, tilbyd den vand og hvis den lægger sig ned, så lad den ligge, men sørg for at den ligger så blødt som muligt. Kontakt omgående dyrlægen for rådgivning og eventuel behandling.

Følgende kan være med til at forebygge nyreslag:

\\r\\n
• Regelmæssig motion
\\r\\n
• Grundigt tjek af foderrationerne, nedsæt mængden ved træningsfrie perioder
\\r\\n
• Giv evt. et tilskud af selen, vitamin E og B. Vær opmærksom på at du ikke overfodrer med selen og vitamin E.
\\r\\n

Forfangenhed

Forfangenhed er en inflammation i hoven som er meget smertefuld. Hesten kan ikke gå, hovene bliver varme, specielt forhovene. Man oplever en øget puls i koden.

Der findes tre kendte årsager til forfangenhed:

1) Forfangenhed i forbindelse med foling. Efterbøren er ikke kommet ud og forårsager livmoderinflammation som påvirker cirkulationen i hovene.

2) Forfangenhed pga. overbelastning. En hest som har været meget halt i en periode har risiko for at blive forgangen i det raske ben på grund af manglende aflastning.

3) Foderrelateret forfangenhed. Den hyppigste form for forfangenhed er den foderrelaterede. Den kan skyldes at hesten har skiftet foder for hurtigt, du bør vænne hesten til et nyt foder over mindst to uger. Dette gælder også når hesten skal sættes på sommergræs. Årsagen kan også være den, at hesten har fået for meget foder eller græs. Der er derfor vigtigt at du nedjusterer fodermængden ved en skadespause eller under en mindre anstrengende træningsperiode.

Får du mistanke om, at din hest er forfanget, så lad den stå inde på blødt og tørt underlag, fjern alt krybbefoder, køl gerne benene ned og kontakt dyrlægen. Det er meget vigtigt at hesten kommer i dyrlægebehandling så hurtigt som muligt.

Halthed

Hvis hesten træder forkert kan det medføre en akut forvridning med varme, hævelse og halthed til følge. Led og sener kan blive overbelastede og det kan medfører at hesten bliver halt. Frakturer ses heldigvis relativt sjældent hos heste. De kan være meget svære og komplicerede at behandle.

Bliver din hest akut halt, så tjek allerførst at der ikke sidder noget fast i hoven. Mærk og tryk ned langs benet for at opdage en evt. varme, hævelse eller ømhed.

Hvis hesten kun er lidt halt, så giv den fri et par dage og hold øje med at det ikke bliver værre. Opstår der ikke bedring eller er den blevet mere halt og måske ikke støtter på benet, så skal du kontakte dyrlægen.

Almindelige sygdomme

Heste bliver præcis som os mennesker indimellem syge og nogle er mere sarte og modtagelige end andre. Hvis du kender din hest godt, så vil du tidligt opdage, hvis noget er galt og hurtigt kunne igangsætte en eventuel behandling.

Kolik

Kolik er en samlet betegnelse for smerter i maven. Har hesten kolik ses det oftest ved at den bliver urolig, skraber med forbenene, løfter bagbenene og kigger om mod maven. Den vil gentagende gange lægge sig ned og rulle. Har du mistanke om kolik, så fjern alt hestens foder og forsøg at få hesten til at bevæge sig. Træk eller longere den let, det kan hjælpe med til at få maven i gang. Hjælper det ikke eller er hesten meget påvirket, så tøv ikke med at kontakte dyrlægen. Inden du ringer og hvis det ikke er akut, kan det være en god ide først at kontrollere hjerteslag/puls, slimhinder, tarmlyde (det er ikke gode tegn, hvis ikke der er nogle lyde), temperatur og afføring. Hvis hesten er for urolig til af få taget puls og temperatur, så lad være. Risikoen for at der kan ske en ulykke vil være for stor.

Du kan forebygge kolik ved at sørge for:

\\n
• Fri adgang til drikkevand
\\n
• Regelmæssig motion
\\n
• God foderhygiejne
\\n
• At give opblødt Betfor eller kogt hørfrø der har en positiv indvirkning på tarmfunktionen
\\n
• Regelmæssigt ormetjek
\\n
• Regelmæssig tandtjek
\\n

Nyreslag

Nyreslag viser sig ved at hesten bliver stiv og ikke vil gå. Den sveder og er øm ved berøring af muskulaturen ved bagparten. Urinen får en rødlig farve og både åndedræt og puls stiger. En hest som uregelmæssigt motioneres/trænes eller der ikke sættes ned i foder under træningsfrie perioder har større risiko for at blive ramt. Det er når hesten skal i bevægelse igen efter en kort pause af symptomerne viser sig. Hvis du har mistanke om nyreslag, så lad omgående hesten stå stille. Giv den et dækken på så musklerne holdes varme, tilbyd den vand og hvis den lægger sig ned, så lad den ligge, men sørg for at den ligger så blødt som muligt. Kontakt omgående dyrlægen for rådgivning og eventuel behandling.

Følgende kan være med til at forebygge nyreslag:

\\n
• Regelmæssig motion
\\n
• Grundigt tjek af foderrationerne, nedsæt mængden ved træningsfrie perioder
\\n
• Giv evt. et tilskud af selen, vitamin E og B. Vær opmærksom på at du ikke overfodrer med selen og vitamin E.
\\n

Forfangenhed

Forfangenhed er en inflammation i hoven som er meget smertefuld. Hesten kan ikke gå, hovene bliver varme, specielt forhovene. Man oplever en øget puls i koden.

Der findes tre kendte årsager til forfangenhed:

1) Forfangenhed i forbindelse med foling. Efterbøren er ikke kommet ud og forårsager livmoderinflammation som påvirker cirkulationen i hovene.

2) Forfangenhed pga. overbelastning. En hest som har været meget halt i en periode har risiko for at blive forgangen i det raske ben på grund af manglende aflastning.

3) Foderrelateret forfangenhed. Den hyppigste form for forfangenhed er den foderrelaterede. Den kan skyldes at hesten har skiftet foder for hurtigt, du bør vænne hesten til et nyt foder over mindst to uger. Dette gælder også når hesten skal sættes på sommergræs. Årsagen kan også være den, at hesten har fået for meget foder eller græs. Der er derfor vigtigt at du nedjusterer fodermængden ved en skadespause eller under en mindre anstrengende træningsperiode.

Får du mistanke om, at din hest er forfanget, så lad den stå inde på blødt og tørt underlag, fjern alt krybbefoder, køl gerne benene ned og kontakt dyrlægen. Det er meget vigtigt at hesten kommer i dyrlægebehandling så hurtigt som muligt.

Halthed

Hvis hesten træder forkert kan det medføre en akut forvridning med varme, hævelse og halthed til følge. Led og sener kan blive overbelastede og det kan medfører at hesten bliver halt. Frakturer ses heldigvis relativt sjældent hos heste. De kan være meget svære og komplicerede at behandle.

Bliver din hest akut halt, så tjek allerførst at der ikke sidder noget fast i hoven. Mærk og tryk ned langs benet for at opdage en evt. varme, hævelse eller ømhed.

Hvis hesten kun er lidt halt, så giv den fri et par dage og hold øje med at det ikke bliver værre. Opstår der ikke bedring eller er den blevet mere halt og måske ikke støtter på benet, så skal du kontakte dyrlægen.

Nu er føltiden i fuld gang over hele landet. Hvis du venter føl eller skal have et føl i din stald, er det godt at have styr på, de almindelige sygdomme, der kan slå føl ihjel og hvilke symptomer, du skal være opmærksom på.

Hvert år fødes der tusindvis af føl i Sverige, og nu til dags er der mange hesteejere, som ikke kan tage blikket fra overvågningskameraet i deres venten på, at føllene sætter deres hove i boksstrøelsen. For det meste går både drægtigheden og folingen godt, og føllet fødes som en sund og rask bandit. Men ikke altid - nogle af de mest almindelige årsager, som føl dør af, er følsyge, forstoppelse og forkerte benstillinger. 

‑ De fleste sygdomme kan dukke op allerede mens hesten er føl. Vi ser tre diagnoser, som har større gennemslagskraft med gentagne antal hvert år, siger Karl-Henrik Heimdahl, hestedyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Følsyge

Følsyge er en bakterieinfektion, som slå føllet ihjel i løbet af de første leveuger, når føllets egne antistoffer ikke er fuldt udviklet. Infektionen begynder et sted i kroppen som infektion i led, infektion i hjernen, lungebetændelse eller diarré og kan i værste tilfælde udvikle sig til en såkaldt blodforgiftning (følsepsis). Bakterierne kommer ind i forbindelse med vejrtrækning, gennem munden eller ved infektion i navlen. Følsyge har som oftest et hurtigt sygdomsforløb.

Symptomer

\\r\\n
• Nedsat appetit.
\\r\\n
• Voldsom utilpashed og træthed.
\\r\\n
• Visse kropsdele, blandt andet ører og ben, bliver kolde, da blodcirkulation
  i kroppen nedsættes.
\\r\\n
• Ved ledinfektion ses halthed og desuden hævelse i det inficerede led.
\\r\\n

Behandling

Det er livsvigtigt at sætte behandlingen hurtigt i gang. Der kræves ofte intensiv, medicinsk behandling med fx antibiotika eller et plasmadrop med antistoffer, men også kirurgisk behandling kan være nødvendig.

Mekonium-forstoppelse

Føllet skal komme af med sin tambeg, mekonium, inden for de første 12 timer efter fødslen - ellers opstår der forstoppelse, og føllet får kolik. Tarmbegen er mørk og ofte formet i små, hårde kugler. 

Symptomer

\\r\\n
• Kolik.
\\r\\n
• Føllet skraber med hovene og kigger mod sin mave.
\\r\\n
• Føllet presser og forsøger at komme af med afføring.
\\r\\n
• Hvis symptomerne bliver kraftigere, kan føllet finde på at lægge sig på ryggen og forsøge at rulle rundt.
\\r\\n

Behandling

Kontakt altid dyrlægen for rådgivning, men hvis du bliver opmærksom på problemet tidligt, kan det ofte løses ved at give føllet Mikrolaks eller lignende.

Forkert benstilling

Slår ofte for tidligt fødte føl ihjel, føl, som ikke vokser normalt eller som har ligget forkert i livmoderen. Føllet kan få forskellige slags forkerte benstillinger.

Symptomer

\\r\\n
• Afvigende benstilling, enten ved at føllet er meget lav i koderne eller er meget stejl. I alvorlige tilfælde kan er føllet kraftigt indfodet eller fransker meget.
\\r\\n
• Linjen fra forknæ til kode eller fra bagknæ til kode er ikke lige.
\\r\\n
• Kraftig indfodet eller fransk stillet.
\\r\\n

Behandling

I milde tilfælde kan tilstanden gå i sig selv igen naturligt. Hvis der kræves behandling, er det vigtigt at foretage den i god tid, inden vækstområderne lukker sig. Konsulter en dyrlæge og en dygtig beslagsmed.

Føllets almindeligste sygdomme

Nu er føltiden i fuld gang over hele landet. Hvis du venter føl eller skal have et føl i din stald, er det godt at have styr på, de almindelige sygdomme, der kan slå føl ihjel og hvilke symptomer, du skal være opmærksom på.

Hvert år fødes der tusindvis af føl i Sverige, og nu til dags er der mange hesteejere, som ikke kan tage blikket fra overvågningskameraet i deres venten på, at føllene sætter deres hove i boksstrøelsen. For det meste går både drægtigheden og folingen godt, og føllet fødes som en sund og rask bandit. Men ikke altid - nogle af de mest almindelige årsager, som føl dør af, er følsyge, forstoppelse og forkerte benstillinger.

‑ De fleste sygdomme kan dukke op allerede mens hesten er føl. Vi ser tre diagnoser, som har større gennemslagskraft med gentagne antal hvert år, siger Karl-Henrik Heimdahl, hestedyrlæge hos Agria Dyreforsikring.

Følsyge

Følsyge er en bakterieinfektion, som slå føllet ihjel i løbet af de første leveuger, når føllets egne antistoffer ikke er fuldt udviklet. Infektionen begynder et sted i kroppen som infektion i led, infektion i hjernen, lungebetændelse eller diarré og kan i værste tilfælde udvikle sig til en såkaldt blodforgiftning (følsepsis). Bakterierne kommer ind i forbindelse med vejrtrækning, gennem munden eller ved infektion i navlen. Følsyge har som oftest et hurtigt sygdomsforløb.

Symptomer

\\n
• Nedsat appetit.
\\n
• Voldsom utilpashed og træthed.
\\n
• Visse kropsdele, blandt andet ører og ben, bliver kolde, da blodcirkulation
  \\ni kroppen nedsættes.
\\n
• Ved ledinfektion ses halthed og desuden hævelse i det inficerede led.
\\n

Behandling

Det er livsvigtigt at sætte behandlingen hurtigt i gang. Der kræves ofte intensiv, medicinsk behandling med fx antibiotika eller et plasmadrop med antistoffer, men også kirurgisk behandling kan være nødvendig.

Mekonium-forstoppelse

Føllet skal komme af med sin tambeg, mekonium, inden for de første 12 timer efter fødslen - ellers opstår der forstoppelse, og føllet får kolik. Tarmbegen er mørk og ofte formet i små, hårde kugler.

Symptomer

\\n
• Kolik.
\\n
• Føllet skraber med hovene og kigger mod sin mave.
\\n
• Føllet presser og forsøger at komme af med afføring.
\\n
• Hvis symptomerne bliver kraftigere, kan føllet finde på at lægge sig på ryggen og forsøge at rulle rundt.
\\n

Behandling

Kontakt altid dyrlægen for rådgivning, men hvis du bliver opmærksom på problemet tidligt, kan det ofte løses ved at give føllet Mikrolaks eller lignende.

Forkert benstilling

Slår ofte for tidligt fødte føl ihjel, føl, som ikke vokser normalt eller som har ligget forkert i livmoderen. Føllet kan få forskellige slags forkerte benstillinger.

Symptomer

\\n
• Afvigende benstilling, enten ved at føllet er meget lav i koderne eller er meget stejl. I alvorlige tilfælde kan er føllet kraftigt indfodet eller fransker meget.
\\n
• Linjen fra forknæ til kode eller fra bagknæ til kode er ikke lige.
\\n
• Kraftig indfodet eller fransk stillet.
\\n

Behandling

I milde tilfælde kan tilstanden gå i sig selv igen naturligt. Hvis der kræves behandling, er det vigtigt at foretage den i god tid, inden vækstområderne lukker sig. Konsulter en dyrlæge og en dygtig beslagsmed.

Hesten er et flok- og flugtdyr, hvilket betyder at flokken er meget vigtig for hesten. Det kan vi benytte os af, ved at blive en del af flokken - som hestens fører.

At hesten er et flugtdyr gør at den helst vil flygte, hvis den bliver bange. Flugtinstinktet er stærkt hos hesten og det er noget du bør have kendskab til for at omgangen med hesten skal blive så sikker som mulig.

At være fører indebærer ikke at du skal være streng og hård, men at du skal være tydelig, bestemt og konsekvent for at vinde hestens fortrolighed og tillid. Har hesten en rolig og selvsikker fører som signalerer at tingene er okay, så vil du kunne få hesten til undersøge og acceptere det, som den i første omgang blev bange for. Straf aldrig en hest som bliver bange, da du så bare forstærker det ubehagelige og du risikerer at få et endnu større problem end det måske var fra begyndelsen.

Hesten sanser er særdeles veludviklede.

Synet

Hestens ører er placeret på hver sin side af hovedet, hvilket giver et meget stort synsfelt, men derimod intet direkte skarpsyn. Dette for at den nemt skal kunne opdage farer fra nær og fjern i alle retninger. Det kan sammenlignes med eksempelvis en løve som er et rovdyr, den har øjnene placeret forrest midt på hovedet og deres skarpsyn er særdeles godt for at kunne fokusere på sit bytte og nedlægge det.

Lugtesansen

Heste har en særdeles god lugtesans. Det ser vi f.eks. på hoppen som genkender sit føl på lugten eller hvis vi har blandet noget nyt i foderet, så vil man kunne se at hesten reagerer før den overhovedet har smagt. Hestene bruger også lugtesansen til at kommunikere med, de har ofte en hurtig mule-til-mule kontakt, når de hilser. Når du hilser på en ny hest, så er det ikke ualmindeligt at den snuser både længe og grundigt til dig for at få en fornemmelse af hvem du er. Det er takket været lugtesansen, at heste mange gange har kunnet opdage fare og rovdyr, dengang de levede vildt og på denne måde kunne komme i sikkerhed og overleve. Blæser det meget har heste svært ved at skelne mellem de forskellige lugte og det kan være en direkte årsag til, at hesten ofte bliver urolig og nemmere skræmt, da deres instinkt siger at de pga. vejrforholdt ikke vil kunne opdage en eventuel fare i tide.

Smagssansen

Smagssansen er tæt forbundet med lugtesansen. Vil du introducere noget nyt kan det være en rigtig god ide at vænne hesten til den nye smag. Dette kan være godt at have i baghovedet, hvis du har en hest som ikke drikker nok under et stævne, hvor vandet smager anderledes. Her kan du vænne den til at du blander æblecider i vandet, så det på denne måde kommer til at smage ens både hjemme og ude.

Hørelsen

Hesten hører ekstremt godt, den kan opfange både højere og lavere toner end vi mennesker. Den kan bevæge ørene uafhængigt af hinanden og herved opfange lyde fra forskellige retninger og lokalisere hvor de kommer fra. Det er også med ørene hesten viser om den er nygerrig, bange eller sur.

Følesansen

Hestens følesans er størst ved hovedet. Ved hjælp af følehår som sidder på mulen og omkring øjnene kompenseres der bl.a. for det meget begrænsede synsfelt, som hesten har lige foran sig. Følehårene på mulen/læberne gør også at hesten kan sortere maden fra. Du må aldrig klippe følehårene af!

At hesten er meget følsom i huden, ved du måske allerede. Tænkt blot på hvor voldsomt din hest kan reagere, hvis en flue sætter sig på den. Vær opmærksom på dette under din håndtering af hesten, sommetider tager vi måske unødvendigt hårdt fat, hvor det måske er tilstrækkeligt med et let tryk eller tag.

Hestens adfærd og sanser

Hesten er et flok- og flugtdyr, hvilket betyder at flokken er meget vigtig for hesten. Det kan vi benytte os af, ved at blive en del af flokken - som hestens fører.

At hesten er et flugtdyr gør at den helst vil flygte, hvis den bliver bange. Flugtinstinktet er stærkt hos hesten og det er noget du bør have kendskab til for at omgangen med hesten skal blive så sikker som mulig.

At være fører indebærer ikke at du skal være streng og hård, men at du skal være tydelig, bestemt og konsekvent for at vinde hestens fortrolighed og tillid. Har hesten en rolig og selvsikker fører som signalerer at tingene er okay, så vil du kunne få hesten til undersøge og acceptere det, som den i første omgang blev bange for. Straf aldrig en hest som bliver bange, da du så bare forstærker det ubehagelige og du risikerer at få et endnu større problem end det måske var fra begyndelsen.

Hesten sanser er særdeles veludviklede

Synet

Hestens ører er placeret på hver sin side af hovedet, hvilket giver et meget stort synsfelt, men derimod intet direkte skarpsyn. Dette for at den nemt skal kunne opdage farer fra nær og fjern i alle retninger. Det kan sammenlignes med eksempelvis en løve som er et rovdyr, den har øjnene placeret forrest midt på hovedet og deres skarpsyn er særdeles godt for at kunne fokusere på sit bytte og nedlægge det.

Lugtesansen

Heste har en særdeles god lugtesans. Det ser vi f.eks. på hoppen som genkender sit føl på lugten eller hvis vi har blandet noget nyt i foderet, så vil man kunne se at hesten reagerer før den overhovedet har smagt. Hestene bruger også lugtesansen til at kommunikere med, de har ofte en hurtig mule-til-mule kontakt, når de hilser. Når du hilser på en ny hest, så er det ikke ualmindeligt at den snuser både længe og grundigt til dig for at få en fornemmelse af hvem du er. Det er takket været lugtesansen, at heste mange gange har kunnet opdage fare og rovdyr, dengang de levede vildt og på denne måde kunne komme i sikkerhed og overleve. Blæser det meget har heste svært ved at skelne mellem de forskellige lugte og det kan være en direkte årsag til, at hesten ofte bliver urolig og nemmere skræmt, da deres instinkt siger at de pga. vejrforholdt ikke vil kunne opdage en eventuel fare i tide.

Smagssansen

Smagssansen er tæt forbundet med lugtesansen. Vil du introducere noget nyt kan det være en rigtig god ide at vænne hesten til den nye smag. Dette kan være godt at have i baghovedet, hvis du har en hest som ikke drikker nok under et stævne, hvor vandet smager anderledes. Her kan du vænne den til at du blander æblecider i vandet, så det på denne måde kommer til at smage ens både hjemme og ude.

Hørelsen

Hesten hører ekstremt godt, den kan opfange både højere og lavere toner end vi mennesker. Den kan bevæge ørene uafhængigt af hinanden og herved opfange lyde fra forskellige retninger og lokalisere hvor de kommer fra. Det er også med ørene hesten viser om den er nygerrig, bange eller sur.

Følesansen

Hestens følesans er størst ved hovedet. Ved hjælp af følehår som sidder på mulen og omkring øjnene kompenseres der bl.a. for det meget begrænsede synsfelt, som hesten har lige foran sig. Følehårene på mulen/læberne gør også at hesten kan sortere maden fra. Du må aldrig klippe følehårene af!

At hesten er meget følsom i huden, ved du måske allerede. Tænkt blot på hvor voldsomt din hest kan reagere, hvis en flue sætter sig på den. Vær opmærksom på dette under din håndtering af hesten, sommetider tager vi måske unødvendigt hårdt fat, hvor det måske er tilstrækkeligt med et let tryk eller tag.

Godt og sundt hestehold bygger på den viden du har, når det drejer sig om, hvad der er bedst for hesten. Dette gælder især fodring, træning og den daglige pasning.

Har du hesten opstaldet, så skal stedet opfylde særlige krav og anbefalinger iht. lovgivningen om Hold af heste, det er f.eks. krav til boksstørrelsen, lofthøjde osv. som skal efterfølges. Staldmiljøet skal være godt, hesten må ikke udsættes for træk, fugt, støv eller støj. Du skal sørge for at hesten har et godt og tørt underlag at stå/ligge på. Går hesten i løsdrift skal den have mulighed for at kunne gå i læ for stærk sol, regn og vind. Går hestene ude hele vinteren, så skal der endvidere være en ren og tør liggeplads til dem.

Hesten skal have adgang til godt og afbalanceret foder, hvis ikke den har fri adgang, så skal den fodres mindst tre og allerhelst flere gange om dagen. Hesten skal have fri adgang til drikkevand.

Hvis hesten er opstaldet bør den dagligt komme på fold. Den bør også have mulighed få gå sammen med eller have kontakt med andre heste. Foldene må gerne tilbyde en eller anden form for beskæftigelse, f.eks. en bold eller birkekviste, hvis din hest nemt kommer til at kede sig. Hegnet skal være udformet således at hesten ikke kan komme til skade, eventuelt hegnstråd/bånd skal være velspændt, pigtråd må ikke anvendes.

Heste har bedst af at bevæge sig, det er vigtigt at du kan tilbyde dem en god og varieret træning, så de derved får mulighed for at udvikle sig, blive stærkere, holdbare og få brugt deres energi.

Hesten skal tilses dagligt selv om den går på græs. Du skal sikre dig, at hesten har det godt. Lav dig nogle rutiner vedr. det det daglige arbejde med hesten, så vil du få en glad og harmonisk hest – og får nogle fantastiske oplevelser!

Sundt hestehold

Godt og sundt hestehold bygger på den viden du har, når det drejer sig om, hvad der er bedst for hesten. Dette gælder især fodring, træning og den daglige pasning.

Har du hesten opstaldet, så skal stedet opfylde særlige krav og anbefalinger iht. lovgivningen om Hold af heste, det er f.eks. krav til boksstørrelsen, lofthøjde osv. som skal efterfølges. Staldmiljøet skal være godt, hesten må ikke udsættes for træk, fugt, støv eller støj. Du skal sørge for at hesten har et godt og tørt underlag at stå/ligge på. Går hesten i løsdrift skal den have mulighed for at kunne gå i læ for stærk sol, regn og vind. Går hestene ude hele vinteren, så skal der endvidere være en ren og tør liggeplads til dem.

Hesten skal have adgang til godt og afbalanceret foder, hvis ikke den har fri adgang, så skal den fodres mindst tre og allerhelst flere gange om dagen. Hesten skal have fri adgang til drikkevand.

Hvis hesten er opstaldet bør den dagligt komme på fold. Den bør også have mulighed få gå sammen med eller have kontakt med andre heste. Foldene må gerne tilbyde en eller anden form for beskæftigelse, f.eks. en bold eller birkekviste, hvis din hest nemt kommer til at kede sig. Hegnet skal være udformet således at hesten ikke kan komme til skade, eventuelt hegnstråd/bånd skal være velspændt, pigtråd må ikke anvendes.

Heste har bedst af at bevæge sig, det er vigtigt at du kan tilbyde dem en god og varieret træning, så de derved får mulighed for at udvikle sig, blive stærkere, holdbare og få brugt deres energi.

Hesten skal tilses dagligt selv om den går på græs. Du skal sikre dig, at hesten har det godt. Lav dig nogle rutiner vedr. det det daglige arbejde med hesten, så vil du få en glad og harmonisk hest – og får nogle fantastiske oplevelser!

Jo mere du omgås din hest, desto hurtigere opdager du, hvis der er noget der ikke er som det skal være. Tegn på at hesten ikke har det godt, kan være at den ikke spiser alt sit foder op, at den drikker for lidt, virker urolig og ruller sig eller bare står og hænger og ser mat ud.

Der findes nogle gode retningslinier for, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om at din hest ikke har det godt. For at vide hvad der er normalt for din hest må du tillære dig, hvordan din hest er når den er frisk.

Temperatur

Hestens normale kropstemperatur ligger mellem 37,0 og 38,2 grader. For at kende din hests normale temperatur, vil det være en god ide, at du i nogle dage tager din hests temperatur og helst på samme tidspunkt, f.eks. om morgenen.

Puls

Hesten har normalt mellem 28-40 hjerteslag pr. minut. Pulsen finder du lettest på den blodåre som findes på undersiden af ganaschen eller nede ved koden.

Åndedræt

Hesten tager normalt mellem 8-16 åndedræt i minuttet.

Slimhinder

Hestens slimhinder skal være svag rosa, løft op i overlæben, så ser du hvordan det ser ud.

Dehydrering

Hvis du hiver ud i skindet på hestens hals, skal det falde på plads et par sekunder efter du har sluppet det. Tager det længere tid, så kan hesten være dehydreret.

Tarmlyde

Læg dit øre mod maven, bagtil mod flanken, normalt vil du kunne høre tarmene (boblende lyd). På venstre side høres det mere og tydeligere.

Afføring

Har hesten tisset og skidt, ser det i så fald normalt ud eller er afføringen f.eks.  løs/tynd?

Udviser din hest en anden adfærd end normalt, så hold ekstra opsyn med den. Føler du dig usikker, så kontakt dyrlægen og rådfør dig med denne om eventuel behandling.

Følgende bør være i et staldapotek

-       Febertermometer

-       Sårrens, f.eks. Jodopax

-       Saltvandsopløsning

-       Bomuldsvat

-       Forbindinger og sterile kompres

-       Gazebind og elastisk bandage

-       Selvklæbende bandage, flexbandage

-       Saks og pincet

-       Mild sæbe

-       Blødgørende salve, f.eks. Helosan eller Idomin

-       Doseringssprøjte, kan være god ved rensning af sår

-       Engangshandsker

-       Bremse

-       Plaster - til dig selv

Her finder du information om hestens puls, åndedræt, temperatur m.v. Når du ved hvordan din hest er, når den ikke fejler noget, så er det altid nemmere at opdage sygdomme og lignende på et tidligt stadie.

Hvor høj puls hest, puls hest, hvilken kropstemperatur hest, temperatur hest, åndedræt hest, hest antal åndedræt pr. minut, hest åndedræt pr. minut, staldapotek, hvad skal der være i staldapotek

Hestens almene tilstand/Hvis hesten bliver syg

Jo mere du omgås din hest, desto hurtigere opdager du, hvis der er noget der ikke er som det skal være. Tegn på at hesten ikke har det godt, kan være at den ikke spiser alt sit foder op, at den drikker for lidt, virker urolig og ruller sig eller bare står og hænger og ser mat ud.

Der findes nogle gode retningslinier for, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om at din hest ikke har det godt. For at vide hvad der er normalt for din hest må du tillære dig, hvordan din hest er når den er frisk.

Temperatur

Hestens normale kropstemperatur ligger mellem 37,0 og 38,2 grader. For at kende din hests normale temperatur, vil det være en god ide, at du i nogle dage tager din hests temperatur og helst på samme tidspunkt, f.eks. om morgenen.

Puls

Hesten har normalt mellem 28-40 hjerteslag pr. minut. Pulsen finder du lettest på den blodåre som findes på undersiden af ganaschen eller nede ved koden.

Åndedræt

Hesten tager normalt mellem 8-16 åndedræt i minuttet.

Slimhinder

Hestens slimhinder skal være svag rosa, løft op i overlæben, så ser du hvordan det ser ud.

Dehydrering

Hvis du hiver ud i skindet på hestens hals, skal det falde på plads et par sekunder efter du har sluppet det. Tager det længere tid, så kan hesten være dehydreret.

Tarmlyde

Læg dit øre mod maven, bagtil mod flanken, normalt vil du kunne høre tarmene (boblende lyd). På venstre side høres det mere og tydeligere.

Afføring

Har hesten tisset og skidt, ser det i så fald normalt ud eller er afføringen f.eks.  løs/tynd?

Udviser din hest en anden adfærd end normalt, så hold ekstra opsyn med den. Føler du dig usikker, så kontakt dyrlægen og rådfør dig med denne om eventuel behandling.

Følgende bør være i et staldapotek

\\r\\n
• Febertermometer
\\r\\n
• Sårrens, f.eks. Jodopax
\\r\\n
• Saltvandsopløsning
\\r\\n
• Bomuldsvat
\\r\\n
• Forbindinger og sterile kompres
\\r\\n
• Gazebind og elastisk bandage
\\r\\n
• Selvklæbende bandage, flexbandage
\\r\\n
• Saks og pincet
\\r\\n
• Mild sæbe
\\r\\n
• Blødgørende salve, f.eks. Helosan eller Idomin
\\r\\n
• Doseringssprøjte, kan være god ved rensning af sår
\\r\\n
• Engangshandsker
\\r\\n
• Bremse
\\r\\n
• Plaster - til dig selv
\\r\\n
\\r\\n

Spara

Hestens almene tilstand

Jo mere du omgås din hest, desto hurtigere opdager du, hvis der er noget der ikke er som det skal være. Tegn på at hesten ikke har det godt, kan være at den ikke spiser alt sit foder op, at den drikker for lidt, virker urolig og ruller sig eller bare står og hænger og ser mat ud.

Der findes nogle gode retningslinier for, hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om at din hest ikke har det godt. For at vide hvad der er normalt for din hest må du tillære dig, hvordan din hest er når den er frisk.

Temperatur

Hestens normale kropstemperatur ligger mellem 37,0 og 38,2 grader. For at kende din hests normale temperatur, vil det være en god ide, at du i nogle dage tager din hests temperatur og helst på samme tidspunkt, f.eks. om morgenen.

Puls

Hesten har normalt mellem 28-40 hjerteslag pr. minut. Pulsen finder du lettest på den blodåre som findes på undersiden af ganaschen eller nede ved koden.

Åndedræt

Hesten tager normalt mellem 8-16 åndedræt i minuttet.

Slimhinder

Hestens slimhinder skal være svag rosa, løft op i overlæben, så ser du hvordan det ser ud.

Dehydrering

Hvis du hiver ud i skindet på hestens hals, skal det falde på plads et par sekunder efter du har sluppet det. Tager det længere tid, så kan hesten være dehydreret.

Tarmlyde

Læg dit øre mod maven, bagtil mod flanken, normalt vil du kunne høre tarmene (boblende lyd). På venstre side høres det mere og tydeligere.

Afføring

Har hesten tisset og skidt, ser det i så fald normalt ud eller er afføringen f.eks.  løs/tynd?

Udviser din hest en anden adfærd end normalt, så hold ekstra opsyn med den. Føler du dig usikker, så kontakt dyrlægen og rådfør dig med denne om eventuel behandling.

Følgende bør være i et staldapotek

\\n
• Febertermometer
\\n
• Sårrens, f.eks. Jodopax
\\n
• Saltvandsopløsning
\\n
• Bomuldsvat
\\n
• Forbindinger og sterile kompres
\\n
• Gazebind og elastisk bandage
\\n
• Selvklæbende bandage, flexbandage
\\n
• Saks og pincet
\\n
• Mild sæbe
\\n
• Blødgørende salve, f.eks. Helosan eller Idomin
\\n
• Doseringssprøjte, kan være god ved rensning af sår
\\n
• Engangshandsker
\\n
• Bremse
\\n
• Plaster - til dig selv
\\n

Hesten er en planteæder og en vildhest græsser 16-18 timer i døgnet. Når hesten ikke kan græsse hele døgnet rundt, må vi altså fodre den.

Der findes forskellige typer af foder: Grovfoder, kraftfoder, saftfoder, mineraler og vitaminer. Man skal fordele foderet, så jævnt ud over hele døgnet som muligt. Helst minimum tre gange, men meget gerne flere gange.

Husk hvis du er i tvivl eller behøver hjælp med at forstå analyseværdierne så er det altid bedst at kontakte en foderekspert.

Grovfoder

Grovfoder er hestens vigtigste foder, og det som hesten skal have mest af.

Hø, høsilage/wrap og ensilage er almindeligt grovfoder som du kan give hesten. Høet skal være grønt og bladrigt, dufte godt og ikke støve. Når du beregner den mængde hesten skal have, så regn med mindst 1 kg. tørsubstans pr. 100 kg. hest pr. døgn*. Eftersom hø indeholder en lille mængde vand, så bør man beregne 1,2 kg. hø/100 kg. hest pr. døgn. For at udregne hestens kropsvægt på en nem måde, så findes det særlige weightband, hvor du måler hesten rundt om sadelgjordlejet. Du aflæser efterfølgende hestens vægt direkte på vægtbåndet.

For at sikre at hesten får alt det den har brug for, så er det vigtigt at man får analyseret sit grovfoder og ud fra resultatet beregner en korrekt foderration. Et godt grovfoder kan være fuldt tilstrækkeligt som eneste foder, medmindre du har en unghest, drægtig eller diegivende hoppe eller træner hårdt. Derimod må du supplere med kraftfoder hvis dit grovfoder indeholder for lidt af noget. Der findes flere forskellige slags kraftfoder med forskelligt indhold og dermed til forskellige behov.

Vær opmærksom på at en balle med høsilage/ensilage har en begrænset holdbarhed afhængigt af eksempelvis temperatur, tørsubstans og ballestørrelse, med tiden ophører konserveringen i ballen og fodret bliver dårligt.

Kraftfoder

Kraftfodret er et suppleringsfoder og hvilket kraftfoder du skal vælge afhænger i høj grad af grovfoderanalysen og den hest du har, samt hvad den bruges til. Er hesten energisk eller doven, har den svært ved at holde huld, er den lidt for rund, trænes den meget, er det et føl eller en unghest som vokser, er den drægtig eller diegivende? Mange faktorer spiller ind!

Eksempler på kraftfoder kan være havre, korn, hvedeklid og diverse forskellige fuldfoderblandinger, en del i pelleteret form.

Saftfoder

Betfor og gulerødder er to eksempler på saftfoder. Betfor er et biprodukt ved fremstillingen af sukker. Det indeholder meget sukker som giver energi og flot pels. Betfor kan også medvirke til at holde hestens mave i gang. Det skal altid opblødes og trække tilstrækkeligt inden det anvendes, ellers er der stor risiko for spiserørsforstoppelse og kolik. Gulerødder indeholder karotin som omdannes til A-vitamin. Gulerødder kan både gives friske eller som tørrede. Giver du hesten tørrede gulerødder så skal de også lægges i blød i god tid inden de kan anvendes.

Mineraler, vitaminer og salte

Ved at gøre brug af en grovfoderanalyse får du styr på hvilke og hvor mange vitaminer og mineraler du må supplere dit foder op med for at det bliver komplet. Salt er noget som hesten kontinuerligt har brug for, mængden varierer alt efter anstrengelse og varme. Derfor skal hesten altid have fri adgang til saltsten/sliksten.

Vand

Hesten skal altid have fri adgang til drikkevand og en hest kan drikke op til 50 liter pr. døgn. Drikker din hest af vandkop, så er det vigtigt at du tjekker om der er tryk nok på vandet, mindst 6 liter pr. minut. Fyldes vandkoppen for langsomt kan det medføre at hesten ikke får den mængde som den egentligt har behov for. Generelt drikker heste både mere og hellere af spand end vandkop, men det er et stort arbejde at fylde spandene og sørge for der altid er vand nok. Har hesten ikke fri adgang til drikkevand, så er der øget risiko for, at den kan få f.eks. forstoppelseskolik.

Spara

Foder og vand

Hesten er en planteæder og en vildhest græsser 16-18 timer i døgnet. Når hesten ikke kan græsse hele døgnet rundt, må vi altså fodre den.

Der findes forskellige typer af foder: Grovfoder, kraftfoder, saftfoder, mineraler og vitaminer. Man skal fordele foderet, så jævnt ud over hele døgnet som muligt. Helst minimum tre gange, men meget gerne flere gange.

Husk hvis du er i tvivl eller behøver hjælp med at forstå analyseværdierne så er det altid bedst at kontakte en foderekspert.

Grovfoder

Grovfoder er hestens vigtigste foder, og det som hesten skal have mest af.

Hø, høsilage/wrap og ensilage er almindeligt grovfoder som du kan give hesten. Høet skal være grønt og bladrigt, dufte godt og ikke støve. Når du beregner den mængde hesten skal have, så regn med mindst 1 kg. tørsubstans pr. 100 kg. hest pr. døgn*. Eftersom hø indeholder en lille mængde vand, så bør man beregne 1,2 kg. hø/100 kg. hest pr. døgn. For at udregne hestens kropsvægt på en nem måde, så findes det særlige weightband, hvor du måler hesten rundt om sadelgjordlejet. Du aflæser efterfølgende hestens vægt direkte på vægtbåndet.

For at sikre at hesten får alt det den har brug for, så er det vigtigt at man får analyseret sit grovfoder og ud fra resultatet beregner en korrekt foderration. Et godt grovfoder kan være fuldt tilstrækkeligt som eneste foder, medmindre du har en unghest, drægtig eller diegivende hoppe eller træner hårdt. Derimod må du supplere med kraftfoder hvis dit grovfoder indeholder for lidt af noget. Der findes flere forskellige slags kraftfoder med forskelligt indhold og dermed til forskellige behov.

Vær opmærksom på at en balle med høsilage/ensilage har en begrænset holdbarhed afhængigt af eksempelvis temperatur, tørsubstans og ballestørrelse, med tiden ophører konserveringen i ballen og fodret bliver dårligt.

Kraftfoder

Kraftfodret er et suppleringsfoder og hvilket kraftfoder du skal vælge afhænger i høj grad af grovfoderanalysen og den hest du har, samt hvad den bruges til. Er hesten energisk eller doven, har den svært ved at holde huld, er den lidt for rund, trænes den meget, er det et føl eller en unghest som vokser, er den drægtig eller diegivende? Mange faktorer spiller ind!

Eksempler på kraftfoder kan være havre, korn, hvedeklid og diverse forskellige fuldfoderblandinger, en del i pelleteret form.

Saftfoder

Betfor og gulerødder er to eksempler på saftfoder. Betfor er et biprodukt ved fremstillingen af sukker. Det indeholder meget sukker som giver energi og flot pels. Betfor kan også medvirke til at holde hestens mave i gang. Det skal altid opblødes og trække tilstrækkeligt inden det anvendes, ellers er der stor risiko for spiserørsforstoppelse og kolik. Gulerødder indeholder karotin som omdannes til A-vitamin. Gulerødder kan både gives friske eller som tørrede. Giver du hesten tørrede gulerødder så skal de også lægges i blød i god tid inden de kan anvendes.

Mineraler, vitaminer og salte

Ved at gøre brug af en grovfoderanalyse får du styr på hvilke og hvor mange vitaminer og mineraler du må supplere dit foder op med for at det bliver komplet. Salt er noget som hesten kontinuerligt har brug for, mængden varierer alt efter anstrengelse og varme. Derfor skal hesten altid have fri adgang til saltsten/sliksten.

Vand

Hesten skal altid have fri adgang til drikkevand og en hest kan drikke op til 50 liter pr. døgn. Drikker din hest af vandkop, så er det vigtigt at du tjekker om der er tryk nok på vandet, mindst 6 liter pr. minut. Fyldes vandkoppen for langsomt kan det medføre at hesten ikke får den mængde som den egentligt har behov for. Generelt drikker heste både mere og hellere af spand end vandkop, men det er et stort arbejde at fylde spandene og sørge for der altid er vand nok. Har hesten ikke fri adgang til drikkevand, så er der øget risiko for, at den kan få f.eks. forstoppelseskolik.

Alle heste rammes af indvoldsorm, men normalt udgør parasitterne ingen egentlig trussel mod hestens sundhed, såfremt parasitterne ikke forekommer i større mængder. Føl og ungheste er mest udsatte, da ældre heste normalt har skabt en immunitet over for parasitterne. For at vide om din hest er hårdt angrebet eller ej må du indsende en gødningsprøve fra hesten til et laboratorium eller aflevere den hos din dyrlæge.

Det bedste tidspunkt at tage gødningsprøven er i april-maj. Så kan du nå at give en evt. ormekur inden hesten kommer på sommergræs og undgå smittespredning. Er din hest hårdt angrebet af parasitter, kan du tage en yderligere prøve ca. 14 dage efter ormekuren er givet. Et andet godt tidspunkt at tage en prøve er september-oktober inden hestene kommer ind fra sommergræs.

Alle ormemidler til heste er receptpligtige. Årsagen er at mange parasitter er blevet eller risikerer at blive resistente over for eksisterende ormemidler. Hvis det konstateres at din hest er angrebet af parasitter, så kontakt din dyrlæge for at få råd og en recept på et ormemiddel.

Nogle af de oftest forekommende parasitter er:

\\r\\n
• Stor og lille blodorm. Lever i hestens tyktarm. Kan ved hårdt angreb medføre kolik, diarré og afmagring. Effektivt at bekæmpe i foråret.
\\r\\n
• Spolorm. Lever i tyndtarmen og forekommer oftest kun hos føl. Dårlig vækst, nedsat appetit og kolik kan forekomme ved smitte. Føl bør behandles mod spolorm, når de er 8 og 16 uger gamle.
\\r\\n
• Bændelorm. Lever i passagen mellem tyndtarmen og blindtarmen. Kolik og blindtarmsforstoppelse kan forekomme ved større mængder af parasitter. Effektivt at bekæmpe i foråret.
\\r\\n
• Hestebremser. Lægger æg på hesten hen over sommeren, specielt på forbenene. Når hesten klør sig med mulen får den æggene ind i munden som siden kommer ned i mavesækken, hvor de overvintrer. Store mængder kan medføre kolik og inflammatoriske processer. Effektivt at bekæmpe om efteråret, men det bedste er, hvis man kan fjerne alle æg fra hestens ben inden den får dem i sig. Selvom hestebremsen hverken stikker eller bider, reagerer hesten ofte voldsomt mod den.
\\r\\n

De mest almindelige vaccinationer

Influenza

Hesteinfluenza inddeles i to typer, A1 og A2. Disse forekommer hele året rundt og er meget smitsomme. Symptomerne er høj feber, hoste og næseflåd. Du bør vaccinere din hest mod influenza. Hvis du ønsker at starte stævner, så skal du desuden kunne dokumentere at de påkrævede vaccinationer er overholdt. Tjek hvor ofte din hest skal vaccineres og kontroller med stævnereglementet at du følger reglerne. Er du i tvivl, så kontakt din dyrlæge.

Stivkrampe

Stivkrampe skyldes en bakterie som blandt andet findes i jorden. Sårinfektionen opstår oftest som følge af et stiksår i hoven eller et andet sted. Den gift som dannes angriber nervesystemet og gør at hesten bliver stiv og får svært ved at synke. Dødeligheden hos de ramte heste er høj og vaccination anbefales.

Botulisme

Fodrer du med høsilage/wrap eller ensilage kan du få din hest vaccineret mod botulisme, men tjek med din dyrlæge hvad denne anbefaler. Clostridium botulinum er en bakterie som danner nervegiften botulinumtoxin, som er direkte dødelig for heste. Denne bakterie kan opstå, hvis der under indpakningen er kommet jord eller døde dyr ind i ballen. Der stilles altså store krav til både slåning, presning, indpakning og opbevaringen for at få et godt resultat.

For yderligere information:

http://www.vet.dtu.dk/

http://www.rideforbund.dk

http://www.foedevarestyrelsen.dk

Spara

Ormekur og vaccination

Alle heste rammes af indvoldsorm, men normalt udgør parasitterne ingen egentlig trussel mod hestens sundhed, såfremt parasitterne ikke forekommer i større mængder. Føl og ungheste er mest udsatte, da ældre heste normalt har skabt en immunitet over for parasitterne. For at vide om din hest er hårdt angrebet eller ej må du indsende en gødningsprøve fra hesten til et laboratorium eller aflevere den hos din dyrlæge.

Det bedste tidspunkt at tage gødningsprøven er i april-maj. Så kan du nå at give en evt. ormekur inden hesten kommer på sommergræs og undgå smittespredning. Er din hest hårdt angrebet af parasitter, kan du tage en yderligere prøve ca. 14 dage efter ormekuren er givet. Et andet godt tidspunkt at tage en prøve er september-oktober inden hestene kommer ind fra sommergræs.

Alle ormemidler til heste er receptpligtige. Årsagen er at mange parasitter er blevet eller risikerer at blive resistente over for eksisterende ormemidler. Hvis det konstateres at din hest er angrebet af parasitter, så kontakt din dyrlæge for at få råd og en recept på et ormemiddel.

Nogle af de oftest forekommende parasitter er

Stor og lille blodorm

Lever i hestens tyktarm. Kan ved hårdt angreb medføre kolik, diarré og afmagring. Effektivt at bekæmpe i foråret.

Spolorm

Lever i tyndtarmen og forekommer oftest kun hos føl. Dårlig vækst, nedsat appetit og kolik kan forekomme ved smitte. Føl bør behandles mod spolorm, når de er 8 og 16 uger gamle.

Bændelorm

Lever i passagen mellem tyndtarmen og blindtarmen. Kolik og blindtarmsforstoppelse kan forekomme ved større mængder af parasitter. Effektivt at bekæmpe i foråret.

Hestebremser

Lægger æg på hesten hen over sommeren, specielt på forbenene. Når hesten klør sig med mulen får den æggene ind i munden som siden kommer ned i mavesækken, hvor de overvintrer. Store mængder kan medføre kolik og inflammatoriske processer. Effektivt at bekæmpe om efteråret, men det bedste er, hvis man kan fjerne alle æg fra hestens ben inden den får dem i sig. Selvom hestebremsen hverken stikker eller bider, reagerer hesten ofte voldsomt mod den.

De mest almindelige vaccinationer

Influenza

Hesteinfluenza inddeles i to typer, A1 og A2. Disse forekommer hele året rundt og er meget smitsomme. Symptomerne er høj feber, hoste og næseflåd. Du bør vaccinere din hest mod influenza. Hvis du ønsker at starte stævner, så skal du desuden kunne dokumentere at de påkrævede vaccinationer er overholdt. Tjek hvor ofte din hest skal vaccineres og kontroller med stævnereglementet at du følger reglerne. Er du i tvivl, så kontakt din dyrlæge.

Stivkrampe

Stivkrampe skyldes en bakterie som blandt andet findes i jorden. Sårinfektionen opstår oftest som følge af et stiksår i hoven eller et andet sted. Den gift som dannes angriber nervesystemet og gør at hesten bliver stiv og får svært ved at synke. Dødeligheden hos de ramte heste er høj og vaccination anbefales.

Botulisme

Fodrer du med høsilage/wrap eller ensilage kan du få din hest vaccineret mod botulisme, men tjek med din dyrlæge hvad denne anbefaler. Clostridium botulinum er en bakterie som danner nervegiften botulinumtoxin, som er direkte dødelig for heste. Denne bakterie kan opstå, hvis der under indpakningen er kommet jord eller døde dyr ind i ballen. Der stilles altså store krav til både slåning, presning, indpakning og opbevaringen for at få et godt resultat.

For yderligere information:

\\n
• http://www.vet.dtu.dk/
\\n
• http://www.rideforbund.dk
\\n
• http://www.foedevarestyrelsen.dk
\\n

Heste er intelligente dyr, som man kan lære utrolig meget. Men de er alle vildheste indvendig og flugtdyr af natur, hvilket du bør have i tankerne, når du træner sammen med dem.

– Som med al træning med dyr, gælder det om at finde dyrets motivation, hvis du vil lære dem noget. Og have tålmodighed, siger Jenny Yngversson, forsker og lærer i etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd på SLU.

– Jeg er heste som vildheste. Uanset om der er en travhest eller en shetlænder, er de allesammen stadigvæk vildheste indvendig. Vi, som arbejder med heste, skal derfor vide, at de er flugtdyr, flokdyr, og at de har brug for at æde græs stort set hele tiden. Det er hestens drivkraft, fortæller Jenny og forklarer, at alle flokdyr er bange for ting, og netop rædsel påvirker indlæringsevnen negativt.

– hvis du vil lære hesten noget nyt, gælder det om, at den ikke er bange, der vil være et dårligt udgangspunkt. Desuden bør alle, som gerne vil træne dyr, have sin grundviden om dyr på plads. Man skal forstå forskellen mellem positiv og negativ forstærkning,

Mens nogle heste tydeligt viser deres rædsel, er andre sværere at aflæse.

– Nogen løfter hoveder, viser det hvide i øjnene, puster næseborene op og trækker vejret hurtigt for at advare de andre heste i flokken. Nogle er mere diskrete, ligetil der pludselig kommer eksplotionsagtig reaktion, og det maksimale tegne på rædsel, som er panik og flugt.

\\\"Heste er ikke dumme\\\"

Rædsel for ting og situationer kan man træne væk, og det gælder om, at man forstår, at det som hesten ikke er bange for hjemme, kan den alligevel blive bange for til stævne eller ridehuset.

– Man kan have behov for at træne den samme ting igen nye steder. Det handler ikke om, at heste er dumme, det her er en egenskab, der trods alt har gjort, at de har overlevet i milioner af år. De er tilpassede til at være netop heste, så tab ikke tålmodigheden.

Til forskel fra for eksempel kør, som har horn, har hestene intet naturligt forsvar, og tager derfor hellere flugten, hvis de føler sig truede.

– De kan sparke, men flugt er det bedste forsvar. Igen, de er ikke dumme, men de flygter først og tænker efterfølgende helt enkelt, fordi det har været den mest succesrige taktik gennem millioner af år, siger Jenny.

Vend det til noget positivt

Man kan berolige en skræmt hest, og Jenny deler gerne ud af nogle gode måder at tænke på.

– Man kan vende det negative til noget positivt. Det kaldes modsat betinget, og betyder helt enkelt, at hesten kobler noget farligt til noget positivt, og dermed får en positiv følelse for det, som tidligere var farligt. Du kan fx tage \\\"slikdåsen\\\" frem samtidig med klippemaskinen. Hvis nu din hest er bange for paraplyer. Lad en hjælper holde hesten og en anden i en paraply. Slår i paraplyen op, kommer der tit en mindre reaktion fra hesten først, den løfter hovedet. Så kan personen med paraplyen gå lidt baglæns. Hesten kan bevæge sig hen mod den, og paraplyen fortsætter med at gå baglæns. Til slut kan hesten snuse til paraplyen, og så belønnes den med en godbid. På den måde er det negative blevet til noget positivt. Hvis hesten ikke vil have den godbid, som den egentlig rigtig gerne vil havde, er den særdeles bange, så sørg for at træde tilbage inden flugtreaktionen kommer, siger Jenny, og fortæller om at man bør lære at tage sin hests puls.

– Så får en målestok for, hvor bange den faktisk er. Du tager lettest hestens puls under hagen tæt på halsen, eller på indersiden af forbenet ved knæet.

Afbryd inden den tager flugten

Er din hest er bange for trailer/lastbil? Det er den ikke alene om.

– Som udgangspunkt er heste bange for netop hestetransportere/trailere, også selvom det naturligvis ikke er alle, der har et problem med det. Er din hest bange, så begynd ikke at træne sammen morgen, som I skal køre, begynd måske en måned inden, du har planer om at køre nogen steder med, at I går tæt på traileren. Skridt to er, at endnu tættere på og trin tre er et lille stykke ind afslappet og successivt.

Det kan også lette træningen, hvis man har en ældre hest med.

– Også en nervøs hest kan blive tryg, hvis der er villig til at bruge tid på det. Tab ikke humøret og tålmodigheden, og vær omhyggelig med, at du aldrig går så langt, at du udløser hestens flugtinstinkt, men afbryder inden.

Hav kontrol over dig selv

Hvordan er det med, at heste synes at kunne aflæse hvordan rytteren har det, og hvilket humør rytteren er i? Jenny forklarer.

– Endnu findes der ikke så meget forskning i emnet, men nogen viser, at hvis du har høj plus, kan det få hestens puls til at stige. Præcis som mange dyr kan vi blive spændte, og vi kan føle det hos dyr, og de kan føle det hos os. Formodentlig kan heste også aflæse nogle af vore ansigtsudtryk.

Man kommer langt med at tage et dybt åndedrag og ånde ud.

– Så slapper man af, og det påvirker hesten. Man skal kunne tage kontrol over sig selv og signalere, at nu slapper vi af. Eftersom vi under ridning har så stor kontakt med hesten, kender de os godt. Den mindste spænding forplanter sig i tøjlen og gennem vore lår. Vore impulsive reaktioner mod noget, kan vi jo ikke kontrollere, men hvis du selv bliver bange for noget, gælder det om, at du hurtigt får kontrol over dig selv igen.

Dårligt humør? Spring ridningen over

Nogle undersøgelser peger også på, at heste bliver sværere at håndtere af mennesker, der har en negativ attitude overfor dem.

– De som ikke synes om heste, havde sværere ved at kontrollere dem, og hvis du føler dig vred, irriteret og utålmodig, skal du ikke lave noget avanceret med hesten den dag. Det bliver bare svært og farligt, så måske er det nok bare at strigle hesten lidt. Personligt tror jeg, at vi kunne have glæde af ikke at give hesten skylden, men derimod finde problemerne hos os selv!

Dette er Jenny Yngversson

Jenny er egentlig uddannet etolog/zoolog og biolog. Siden 1990'erne er hun fortsat med at uddanne sig i dyreadfærd ved SLU. Hun har forsket mest i landbrugsdyr som køer, svin og høns og har fra barn været en ægte hestepige. Interessen for dyr i almindelighed og heste i særdeleshed drejede hende ind på forskning i heste. Hendes første forskning handlede om skader hos heste, hvor hun ville finde ud af, hvad i hestens adfærd, der gør, at de så tit kommer til at skade sig selv ved hegn, kroge, spande, gitre og andet. I dag leder hun et projekt, hvor man sammenligner svenske rideskoler, der har løsdrift, respektivt bokse og spiltove. Resultatet forventes klart i løbet af sommeren 2018. Til hverdag arbejder Jenny som forsker og lærer på SLU indenfor etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Privat bruger hun tid på sin unge, nordsvenske arbejdshest, som hun uddanner i kørsel og ridning.

Jenny giver gode råd 

\\r\\n
• Vælg hest efter dine egne evner og ønsker, så du ikke har urealistiske forventninger til din hest. Heste er særdeles lærenemme, men de er samtidig store flugtdyr med mange kræfter, og der sker mange ulykker i hestesporten.
\\r\\n

\\r\\n
• Jeg synes at rideskole eller travskole er et rigtigt godt sted at begynde! Jeg har været på mange rideskoler, og der er generelt et godt miljø for hestene. De lever i stabile hestegrupper, har mulighed for at være ude i flok. de er på fold og i stald med de samme heste og arbejder med de samme individer. Det er trygge heste, og de har dygtige, veluddannede mennesker, som bestemmer over deres belastning og foder.
\\r\\n

\\r\\n
• Hægt dig sammen med en erfaren rytter på en sød pony og sug al den viden til dig, som du kan. Vælg den rigtige størrelse pony, og køb ikke en pony med det samme, hvis du ikke som forældre selv er erfaren, alternativt skal du have et godt netværk, hvor du kan få hjælp.
\\r\\n

\\r\\n
• Vær sammen med så mange heste, som du kan. Tal med andre hesteinteresserede og stil spørgsmål om ridning, kørsel og hestehåndtering og tænk over, hvad der skete i forskellige situationer og hvorfor. Lær af dine fejltagelser ved at være ude i virkeligheden – altid med ridehjelm og rigtigt udstyr!
\\r\\n

\\r\\n
• Læs alt, hvad du falder over. Der findes rigtig meget at læse om på nettet og i bøger og læs med kritisk sindelag. Sammenlign, hvad forskellige personer siger, tjek film på YouTube og få gerne nogen til at filme dig, når du rider, kører eller håndterer hesten.
\\r\\n

\\r\\n
• Træn hesten med en kommando til at stå stille. Det er lige så anvendeligt som \\\"sit\\\" til din hund.
\\r\\n

\\r\\n
• Lær gerne hesten en kommando for at få den til at sænke hovedet. Det er praktisk i mange sammenhænge.
\\r\\n

Tilvænning og omvendt forstærkning

Noget, man har brug for grundviden om, er tilvænning, som betyder, at man ved hjælp af tilvænning mindsker reaktionen på noget, som tidligere var skræmmende. Man kan for eksempel se, at heste som tidligere har været bange for køer, men som har gået på en fold, der grænser op til en fold med køer, lidt efter lidt holder op med at reagere, eftersom der ikke sker noget farligt. Vi kan benytte af af tilvænning, når vi træner hestene, men det er vigtigt ikke at presse hesten for langt eller gå for hurtigt frem.

En hurtigere måde at vende heste fra noget skræmmende er omvendt forstærkning. Det betyder, at hesten lærer koble det farlige med noget godt. For eksempel kan vi, hvis hesten er bange for klippemaskinen, give den godbidder, så den accepterer at være i nærheden af maskinen. Man øger kravene gradvist. Først får den en godbid, når klippemaskinen startes. Så får den godbidder, når vi \\\"klipper\\\" med maskinen slukket osv. 

Hestens adfærd

Heste er intelligente dyr, som man kan lære utrolig meget. Men de er alle vildheste indvendig og flugtdyr af natur, hvilket du bør have i tankerne, når du træner sammen med dem.

– Som med al træning med dyr, gælder det om at finde dyrets motivation, hvis du vil lære dem noget. Og have tålmodighed, siger Jenny Yngversson, forsker og lærer i etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd på SLU.

– Jeg er heste som vildheste. Uanset om der er en travhest eller en shetlænder, er de allesammen stadigvæk vildheste indvendig. Vi, som arbejder med heste, skal derfor vide, at de er flugtdyr, flokdyr, og at de har brug for at æde græs stort set hele tiden. Det er hestens drivkraft, fortæller Jenny og forklarer, at alle flokdyr er bange for ting, og netop rædsel påvirker indlæringsevnen negativt.

– Hvis du vil lære hesten noget nyt, gælder det om, at den ikke er bange, der vil være et dårligt udgangspunkt. Desuden bør alle, som gerne vil træne dyr, have sin grundviden om dyr på plads. Man skal forstå forskellen mellem positiv og negativ forstærkning.

Mens nogle heste tydeligt viser deres rædsel, er andre sværere at aflæse.

– Nogen løfter hoveder, viser det hvide i øjnene, puster næseborene op og trækker vejret hurtigt for at advare de andre heste i flokken. Nogle er mere diskrete, ligetil der pludselig kommer eksplotionsagtig reaktion, og det maksimale tegne på rædsel, som er panik og flugt.

\\\"Heste er ikke dumme\\\"

Rædsel for ting og situationer kan man træne væk, og det gælder om, at man forstår, at det som hesten ikke er bange for hjemme, kan den alligevel blive bange for til stævne eller ridehuset.

– Man kan have behov for at træne den samme ting igen nye steder. Det handler ikke om, at heste er dumme, det her er en egenskab, der trods alt har gjort, at de har overlevet i milioner af år. De er tilpassede til at være netop heste, så tab ikke tålmodigheden.

Til forskel fra for eksempel kør, som har horn, har hestene intet naturligt forsvar, og tager derfor hellere flugten, hvis de føler sig truede.

– De kan sparke, men flugt er det bedste forsvar. Igen, de er ikke dumme, men de flygter først og tænker efterfølgende helt enkelt, fordi det har været den mest succesrige taktik gennem millioner af år, siger Jenny.

Vend det til noget positivt

Man kan berolige en skræmt hest, og Jenny deler gerne ud af nogle gode måder at tænke på.

– Man kan vende det negative til noget positivt. Det kaldes modsat betinget, og betyder helt enkelt, at hesten kobler noget farligt til noget positivt, og dermed får en positiv følelse for det, som tidligere var farligt. Du kan fx tage \\\"slikdåsen\\\" frem samtidig med klippemaskinen. Hvis nu din hest er bange for paraplyer. Lad en hjælper holde hesten og en anden i en paraply. Slår i paraplyen op, kommer der tit en mindre reaktion fra hesten først, den løfter hovedet. Så kan personen med paraplyen gå lidt baglæns. Hesten kan bevæge sig hen mod den, og paraplyen fortsætter med at gå baglæns. Til slut kan hesten snuse til paraplyen, og så belønnes den med en godbid. På den måde er det negative blevet til noget positivt. Hvis hesten ikke vil have den godbid, som den egentlig rigtig gerne vil havde, er den særdeles bange, så sørg for at træde tilbage inden flugtreaktionen kommer, siger Jenny, og fortæller om at man bør lære at tage sin hests puls.

– Så får en målestok for, hvor bange den faktisk er. Du tager lettest hestens puls under hagen tæt på halsen, eller på indersiden af forbenet ved knæet.

Afbryd inden den tager flugten

Er din hest er bange for trailer/lastbil? Det er den ikke alene om.

– Som udgangspunkt er heste bange for netop hestetransportere/trailere, også selvom det naturligvis ikke er alle, der har et problem med det. Er din hest bange, så begynd ikke at træne sammen morgen, som I skal køre, begynd måske en måned inden, du har planer om at køre nogen steder med, at I går tæt på traileren. Skridt to er, at endnu tættere på og trin tre er et lille stykke ind afslappet og successivt.

Det kan også lette træningen, hvis man har en ældre hest med.

– Også en nervøs hest kan blive tryg, hvis der er villig til at bruge tid på det. Tab ikke humøret og tålmodigheden, og vær omhyggelig med, at du aldrig går så langt, at du udløser hestens flugtinstinkt, men afbryder inden.

Hav kontrol over dig selv

Hvordan er det med, at heste synes at kunne aflæse hvordan rytteren har det, og hvilket humør rytteren er i? Jenny forklarer.

– Endnu findes der ikke så meget forskning i emnet, men nogen viser, at hvis du har høj plus, kan det få hestens puls til at stige. Præcis som mange dyr kan vi blive spændte, og vi kan føle det hos dyr, og de kan føle det hos os. Formodentlig kan heste også aflæse nogle af vore ansigtsudtryk.

Man kommer langt med at tage et dybt åndedrag og ånde ud.

– Så slapper man af, og det påvirker hesten. Man skal kunne tage kontrol over sig selv og signalere, at nu slapper vi af. Eftersom vi under ridning har så stor kontakt med hesten, kender de os godt. Den mindste spænding forplanter sig i tøjlen og gennem vore lår. Vore impulsive reaktioner mod noget, kan vi jo ikke kontrollere, men hvis du selv bliver bange for noget, gælder det om, at du hurtigt får kontrol over dig selv igen.

Dårligt humør? Spring ridningen over

Nogle undersøgelser peger også på, at heste bliver sværere at håndtere af mennesker, der har en negativ attitude overfor dem.

– De som ikke synes om heste, havde sværere ved at kontrollere dem, og hvis du føler dig vred, irriteret og utålmodig, skal du ikke lave noget avanceret med hesten den dag. Det bliver bare svært og farligt, så måske er det nok bare at strigle hesten lidt. Personligt tror jeg, at vi kunne have glæde af ikke at give hesten skylden, men derimod finde problemerne hos os selv!

Dette er Jenny Yngversson

Jenny er egentlig uddannet etolog/zoolog og biolog. Siden 1990'erne er hun fortsat med at uddanne sig i dyreadfærd ved SLU. Hun har forsket mest i landbrugsdyr som køer, svin og høns og har fra barn været en ægte hestepige. Interessen for dyr i almindelighed og heste i særdeleshed drejede hende ind på forskning i heste. Hendes første forskning handlede om skader hos heste, hvor hun ville finde ud af, hvad i hestens adfærd, der gør, at de så tit kommer til at skade sig selv ved hegn, kroge, spande, gitre og andet. I dag leder hun et projekt, hvor man sammenligner svenske rideskoler, der har løsdrift, respektivt bokse og spiltove. Resultatet forventes klart i løbet af sommeren 2018. Til hverdag arbejder Jenny som forsker og lærer på SLU indenfor etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Privat bruger hun tid på sin unge, nordsvenske arbejdshest, som hun uddanner i kørsel og ridning.

Jenny giver gode råd

\\n
• Vælg hest efter dine egne evner og ønsker, så du ikke har urealistiske forventninger til din hest. Heste er særdeles lærenemme, men de er samtidig store flugtdyr med mange kræfter, og der sker mange ulykker i hestesporten.
\\n
• Jeg synes at rideskole eller travskole er et rigtigt godt sted at begynde! Jeg har været på mange rideskoler, og der er generelt et godt miljø for hestene. De lever i stabile hestegrupper, har mulighed for at være ude i flok. de er på fold og i stald med de samme heste og arbejder med de samme individer. Det er trygge heste, og de har dygtige, veluddannede mennesker, som bestemmer over deres belastning og foder.
\\n
• Hægt dig sammen med en erfaren rytter på en sød pony og sug al den viden til dig, som du kan. Vælg den rigtige størrelse pony, og køb ikke en pony med det samme, hvis du ikke som forældre selv er erfaren, alternativt skal du have et godt netværk, hvor du kan få hjælp.
\\n
• Vær sammen med så mange heste, som du kan. Tal med andre hesteinteresserede og stil spørgsmål om ridning, kørsel og hestehåndtering og tænk over, hvad der skete i forskellige situationer og hvorfor. Lær af dine fejltagelser ved at være ude i virkeligheden – altid med ridehjelm og rigtigt udstyr!
\\n
• Læs alt, hvad du falder over. Der findes rigtig meget at læse om på nettet og i bøger og læs med kritisk sindelag. Sammenlign, hvad forskellige personer siger, tjek film på YouTube og få gerne nogen til at filme dig, når du rider, kører eller håndterer hesten.
\\n
• Træn hesten med en kommando til at stå stille. Det er lige så anvendeligt som \\\"sit\\\" til din hund.
\\n
• Lær gerne hesten en kommando for at få den til at sænke hovedet. Det er praktisk i mange sammenhænge.
\\n

Tilvænning og omvendt forstærkning

Noget, man har brug for grundviden om, er tilvænning, som betyder, at man ved hjælp af tilvænning mindsker reaktionen på noget, som tidligere var skræmmende. Man kan for eksempel se, at heste som tidligere har været bange for køer, men som har gået på en fold, der grænser op til en fold med køer, lidt efter lidt holder op med at reagere, eftersom der ikke sker noget farligt. Vi kan benytte af af tilvænning, når vi træner hestene, men det er vigtigt ikke at presse hesten for langt eller gå for hurtigt frem.

En hurtigere måde at vende heste fra noget skræmmende er omvendt forstærkning. Det betyder, at hesten lærer koble det farlige med noget godt. For eksempel kan vi, hvis hesten er bange for klippemaskinen, give den godbidder, så den accepterer at være i nærheden af maskinen. Man øger kravene gradvist. Først får den en godbid, når klippemaskinen startes. Så får den godbidder, når vi \\\"klipper\\\" med maskinen slukket osv.

Sørg for at tilegne dig den fornødne viden, om hvordan heste reagerer og hvorfor. Det gør det langt nemmere for dig at håndtere hesten på sikker vis og samtidig nedsætte risikoen for, at der skulle ske en ulykke.
Håndter hesten forsvarligt og med respekt, så får I mest ud af hinanden. Ved altid at udføre de daglige rutiner på samme forsvarlig måde, skabes der et trygt og sikkert miljø både for dig og hesten.

Her er nogle råd til hvordan du kan håndtere og ride hesten på en sikker måde:

\\r\\n
• Anvend altid forsvarligt fodtøj og meget gerne ridehjelm, også selv om hesten kun håndteres fra jorden.
\\r\\n
• Tal med hesten og gør den opmærksom på, at du kommer inden du går ind/hen til den.
\\r\\n
• Gør det til en vane at trække hesten i grime og træktov, alternativt en trense. Også selv om hesten bare skal flyttes fra boks til strigleplads.
\\r\\n
• Hold staldgangen ryddet for udstyr og lad ikke en grime som sidder fast i en opbindingskæde eller lignende ligge på staldgangen, da nogen kunne træde i den og sidde fast.
\\r\\n
• Når du lægger dækken på hesten, så spænd altid først bringespændet og efterfølgende krydsgjordene og til sidst eventuelle bensnørrer. Når du tager dækkenet af, så gør det lige omvendt, altså slut af med bringespændet.
\\r\\n
• Når du skal trække hesten igennem en dør eller en anden smal passage, så sørg for at der ikke er noget som hesten kan sidde fast i. Gå altid lidt foran hesten, så du ikke bliver klemt.
\\r\\n
• Er I flere, der trækker efter hinanden, så sørg altid for at holde en passende sikkerhedsafstand, mindst én hestelængde.
\\r\\n
• Skal du på tur med din hest, så oplys altid hvor du har tænkt dig at ride hen og hvornår du cirka har planer om at være tilbage. Hav også gerne en mobiltelefon med.
\\r\\n
\\r\\n

Spara

Rutiner ved håndtering af hest

Sørg for at tilegne dig den fornødne viden, om hvordan heste reagerer og hvorfor. Det gør det langt nemmere for dig at håndtere hesten på sikker vis og samtidig nedsætte risikoen for, at der skulle ske en ulykke.
\\nHåndter hesten forsvarligt og med respekt, så får I mest ud af hinanden. Ved altid at udføre de daglige rutiner på samme forsvarlig måde, skabes der et trygt og sikkert miljø både for dig og hesten.

Her er nogle råd til hvordan du kan håndtere og ride hesten på en sikker måde

\\n
• Anvend altid forsvarligt fodtøj og meget gerne ridehjelm, også selv om hesten kun håndteres fra jorden.
\\n
• Tal med hesten og gør den opmærksom på, at du kommer inden du går ind/hen til den.
\\n
• Gør det til en vane at trække hesten i grime og træktov, alternativt en trense. Også selv om hesten bare skal flyttes fra boks til strigleplads.
\\n
• Hold staldgangen ryddet for udstyr og lad ikke en grime som sidder fast i en opbindingskæde eller lignende ligge på staldgangen, da nogen kunne træde i den og sidde fast.
\\n
• Når du lægger dækken på hesten, så spænd altid først bringespændet og efterfølgende krydsgjordene og til sidst eventuelle bensnørrer. Når du tager dækkenet af, så gør det lige omvendt, altså slut af med bringespændet.
\\n
• Når du skal trække hesten igennem en dør eller en anden smal passage, så sørg for at der ikke er noget som hesten kan sidde fast i. Gå altid lidt foran hesten, så du ikke bliver klemt.
\\n
• Er I flere, der trækker efter hinanden, så sørg altid for at holde en passende sikkerhedsafstand, mindst én hestelængde.
\\n
• Skal du på tur med din hest, så oplys altid hvor du har tænkt dig at ride hen og hvornår du cirka har planer om at være tilbage. Hav også gerne en mobiltelefon med.
\\n

Efter en lang og kold vinter er det skønt, når sommeren kommer med sol, grønt græs og varme aftener. Men med varmen kommer også myg, mitter, klæg, fluer og andre insekter, der irriterer hesten. Udover at være irriterende kan de også give hestene mere alvorlige gener, såsom inficerede bid og allergiske reaktioner. Det er derfor vigtigt at beskytte hesten bedst muligt mod sommerens flyvende plager.

Lad os hjælpe med at gøre sommeren til en tid med glæde og velvære for både dig og din hest!

Fluemiddel

Du kan beskytte din hest mod insekter, myg og fluer ved hjælp af forskellige fluemidler. Der findes både sprays og cremer der beskytter mod sommerens plager. Hvad der er bedst til din hest er individuelt og hvis din hest er sart i huden findes der fluemidler lavet af æteriske olier. 

En kombinationen af ​​fluespray og fluecreme er bedst, da du får en heldækkende beskyttelse med sprayen og kan smøre svært tilgængelige eller mere sarte områder med cremen. Det er vigtigt, at du ikke påfører fluespray i nærheden af ​​hestens øjne, mund eller slimhinder – brug hellere en creme på de mest sarte områder.

Fluespray

Fluespray eller også kaldet insektspray er et effektivt og prisbilligt alternativ, da du med ganske få spray kan give din hest omfattende beskyttelse mod fluer og insekter. Der er mange forskellige mærker på markedet og i vores sortiment finder du et bredt udvalg af forskellige typer insektspray.

Fluecreme

I modsætning til fluesprayen kan du bruge fluecremen til at beskytte bestemte områder på din hest. Fluecremen er f.eks. effektiv at bruge omkring øjne, mule og i lysken.

Fluemasker og fluepandebånd

Det er ikke usædvanligt, at hestene får rindende og irriterede øjne på grund af fluerne - det er derfor vigtigt at hesten beskyttes optimalt. Fluemasken dækker og beskytter hestens hoved, øjne og eventuelt ører, mens et fluepandebånd fungerer som en forlængelse af pandelokken og gør det nemmere for hesten at vifte insekter og fluer væk. 

Se alle vores fluemasker og fluepandebånd 

Fluemaske

En fluemaske har et beskyttende net, der holder insekter, myg og fluer ude. Nettet fungerer også som en beskyttelse mod stærk sol, så din hest ikke bliver blændet af solen. Der findes flere forskellige fluemasker, så du kan finde en model, der passer din hests behov. Hvis din hest er generet af insekter i og omkring ørerne, er der fluemasker med ører eller måske er din hest særligt generet omkring mulen? Så findes der fluemasker med ekstra beskyttelse til mulen! Der findes også fluemasker, som lukkes med velcro og nemt kan justeres. Nogle modeller trækker du blot på. Hvis du har en hest, der nemt bliver slidt i pelsen, så bør du vælge en der trækkes på, da der er færre sømme, der vil kunne skarve.

Fluepandebånd

Et fluepandebånd fungerer som en forlængelse af hestens pandelok og gør det nemmere for hesten at vifte irriterende fluer væk. Fluepandebåndet fastgøres nemt til hestens grime eller trense.

Flue- og eksemdækkener

Nogle gange er fluespray og creme ikke nok til at holde insekterne væk, så kan du bruge et fluedækken til at beskytte hesten mod insektbid, fluer og myg. Hvis din hest er ekstra udsat og lider af sommer- eller soleksem, kunne et eksemdækken med UV-beskyttelse være en god mulighed for dig. Forskellen på et eksemdækken og et fluedækken er, at eksemdækkenet er lavet af et tykkere og mere tætvævet stof, der giver ekstra beskyttelse mod solens UV-stråler og irriterende insekter.

Se alle vores flue- og eksemdækkener

Beskyt hesten mod fluer og insekter bedst muligt!

Efter en lang og kold vinter er det skønt, når sommeren kommer med sol, grønt græs og varme aftener. Men med varmen kommer også myg, mitter, klæg, fluer og andre insekter, der irriterer hesten. Udover at være irriterende kan de også give hestene mere alvorlige gener, såsom inficerede bid og allergiske reaktioner. Det er derfor vigtigt at beskytte hesten bedst muligt mod sommerens flyvende plager.

Lad os hjælpe med at gøre sommeren til en tid med glæde og velvære for både dig og din hest!

Fluemiddel

Du kan beskytte din hest mod insekter, myg og fluer ved hjælp af forskellige fluemidler. Der findes både sprays og cremer der beskytter mod sommerens plager. Hvad der er bedst til din hest er individuelt og hvis din hest er sart i huden findes der fluemidler lavet af æteriske olier.

En kombinationen af ​​fluespray og fluecreme er bedst, da du får en heldækkende beskyttelse med sprayen og kan smøre svært tilgængelige eller mere sarte områder med cremen. Det er vigtigt, at du ikke påfører fluespray i nærheden af ​​hestens øjne, mund eller slimhinder – brug hellere en creme på de mest sarte områder.

Fluespray

Fluespray eller også kaldet insektspray er et effektivt og prisbilligt alternativ, da du med ganske få spray kan give din hest omfattende beskyttelse mod fluer og insekter. Der er mange forskellige mærker på markedet og i vores sortiment finder du et bredt udvalg af forskellige typer insektspray.

Fluecreme

I modsætning til fluesprayen kan du bruge fluecremen til at beskytte bestemte områder på din hest. Fluecremen er f.eks. effektiv at bruge omkring øjne, mule og i lysken.

Fluemasker og fluepandebånd

Det er ikke usædvanligt, at hestene får rindende og irriterede øjne på grund af fluerne - det er derfor vigtigt at hesten beskyttes optimalt. Fluemasken dækker og beskytter hestens hoved, øjne og eventuelt ører, mens et fluepandebånd fungerer som en forlængelse af pandelokken og gør det nemmere for hesten at vifte insekter og fluer væk.

Se alle vores fluemasker og fluepandebånd 

Fluemaske

En fluemaske har et beskyttende net, der holder insekter, myg og fluer ude. Nettet fungerer også som en beskyttelse mod stærk sol, så din hest ikke bliver blændet af solen. Der findes flere forskellige fluemasker, så du kan finde en model, der passer din hests behov. Hvis din hest er generet af insekter i og omkring ørerne, er der fluemasker med ører eller måske er din hest særligt generet omkring mulen? Så findes der fluemasker med ekstra beskyttelse til mulen! Der findes også fluemasker, som lukkes med velcro og nemt kan justeres. Nogle modeller trækker du blot på. Hvis du har en hest, der nemt bliver slidt i pelsen, så bør du vælge en der trækkes på, da der er færre sømme, der vil kunne skarve.

Fluepandebånd

Et fluepandebånd fungerer som en forlængelse af hestens pandelok og gør det nemmere for hesten at vifte irriterende fluer væk. Fluepandebåndet fastgøres nemt til hestens grime eller trense.

Flue- og eksemdækkener

Nogle gange er fluespray og creme ikke nok til at holde insekterne væk, så kan du bruge et fluedækken til at beskytte hesten mod insektbid, fluer og myg. Hvis din hest er ekstra udsat og lider af sommer- eller soleksem, kunne et eksemdækken med UV-beskyttelse være en god mulighed for dig. Forskellen på et eksemdækken og et fluedækken er, at eksemdækkenet er lavet af et tykkere og mere tætvævet stof, der giver ekstra beskyttelse mod solens UV-stråler og irriterende insekter.

Se alle vores flue- og eksemdækkener

Om du skal klippe hesten eller ej afhænger af  flere forskellige faktorer og det er langt fra alle heste, der behøver at blive klippet. Ud fra dine svar på nedenstående spørgsmål kan du evt. bedre tage stilling til om du skal og vil klippe din hest, samt hvilken klippestil som passer bedst den aktuelle situation.

\\r\\n
• Hvor ofte du rider hesten, så den kommer til at svede?
\\r\\n
• Går din hest på fold det meste af dagen eller går den måske i løsdrift?
\\r\\n
• Rider du i ridehus eller rider du mest ude?
\\r\\n
• Hvilken temperatur er der i stalden?
\\r\\n
• Er du villig til at skulle erstatte den afklippede pels med de nødvendige dækkener?
\\r\\n

Hvis du beslutter dig for at klippe din hest, skal den klippes første gang i efteråret, når den sætter sin vinterpels. Afhængigt af hvor hurtigt pelsen vokser ud igen, så kan det være nødvendigt at klippe hesten 1-3 gange mere hen over vinteren. Når foråret nærmer sig, bør hesten ikke klippes, da det kan forstyrre den naturlige pelsfældning og resultere i en dårlig sommerpels. Du kan læse mere om de forskellige måder at klippe hesten på herunder.

Hel-klipning

Hele hesten klippes. Der findes en variant af denne klipning, hvor man undlader at klippe ben og sadelleje. I hovedet klipper man ganachen til linien ved kindstykket på trensen.

Halv-klipning

Hestens hals, bringeparti, forben og halvdelen af maven klippes (du kan tegne en skrå linie fra manken til lyske).

Dækken-eller tæppeklipning

Hesten klippes som om der lå et dækken eller tæppe på ryggen af den. Benene undlades, men sveder hesten meget, så kan man klippe op i en oval ved lysken.

Jagtklipning

Kun selve kroppen klippes. Hoved, ben og et sadelformetområde i sadellejet undlades.

Sporklipning

Hesten klippes fra struben, undersiden af halsen, den nederste del af maven og hele vejen om på låret. Denne klipning kræver ikke nødvendigvis at hesten skal gå med dækken, da det er meget lidt af hesten, der er klippet.

Islænderklipning

Der klippes en trekant fra hals til bringe, da det er her hesten sveder mest. Hesten kan som regel gå ude uden dækken, hvis den klippes på denne måde.

Fordelene ved en klippet hest

\\r\\n
• Hesten sveder mindre og kan derfor ofte præstere mere. Mange heste bliver mere energiske efter de er blevet klippet.
\\r\\n
• Hvis hesten alligevel sveder, så tørrer den hurtigere, hvilket også har en positiv effekt på staldmiljøet.
\\r\\n
• Hesten er nemmere at holde pæn og ren.
\\r\\n

Sådan gør du

Sikkerheden er vigtigst! Vær gerne to personer, når du klipper. Sørg for at hesten står på et tørt underlag. Stå ikke og klip i et vådt vandspiltov eller vaskeplads, da vand og strøm aldrig er nogen god kombination.  Der bør være en fejlstrømsafbryder som omgående slår fra, hvis der skulle opstå fejl på maskinen. Sørg desuden for at ledningen ikke ligger på staldgulvet, så hesten kan komme til at træde på den.

Smør maskinen og skærene inden du begynder og løbende under selve klipningen. Vær opmærksom på om maskinen begynder at lyde anderledes, da dette kan være et tegn på at den er overophedet. Mærk også jævnligt på skærene, da de kan blive så varme, at de brænder hesten. Det er også vigtigt at skærene altid er skarpe, da sløve skær kan komme til at nive hesten. Det er en god ide at have et ekstra sæt nyslebne skær som reserve. Sluk gerne maskinen indmellem, så den kan køle af.

Første trin er at vænne hesten til lyden. Bliver den skræmt, så kan man putte vat i ørene på den. Læg derefter hesteklipperen ind mod hesten, så den mærker vibrationerne. Går dette godt kan man begynde at klippe. Det anbefales at hesten er forholdsvis ren, da lang pels med snavs og skidt er meget hårdt ved skærene.

Man klipper altid mod hårene og gerne med lange jævne tag, da det giver det pæneste resultat. At klippe en hest, så det ser pænt ud tager tid at lære. Tegn evt. den linie op du skal klippe med kridt eller en vandbaseret tusch, da det gør arbejdet både nemmere og pænere.

Der findes mange forskellige hesteklippere at vælge imellem. Det er en fordel, hvis maskinen ikke er for tung og støjniveauet moderat eller lavt. Man kan få både lednings- og batteridrevne hesteklipperer. De batteridrevne er normalt både lettere, mere håndterbare og mere lydløse, så de er ofte at foretrække til nervøse heste. Fordelen ved de ledningsdrevne maskiner er, at de normalt er mere kraftfulde og man behøver ikke bekymre sig om, hvornår batteriet løber tør for strøm.

Vær opmærksom på

At en klippet hest er meget mere modtagelig for slidmærker fra f.eks. dækkener, sadlen og schenklen (sporen). Vær ekstra omhyggelig  med at udstyret sidder optimalt. Pelsglans kan til tider forhindre eller mindske risikoen for skarvemærker, f.eks. på bringen.

At klippe hesten

Om du skal klippe hesten eller ej afhænger af  flere forskellige faktorer og det er langt fra alle heste, der behøver at blive klippet. Ud fra dine svar på nedenstående spørgsmål kan du evt. bedre tage stilling til om du skal og vil klippe din hest, samt hvilken klippestil som passer bedst den aktuelle situation.

\\n
• Hvor ofte du rider hesten, så den kommer til at svede?
\\n
• Går din hest på fold det meste af dagen eller går den måske i løsdrift?
\\n
• Rider du i ridehus eller rider du mest ude?
\\n
• Hvilken temperatur er der i stalden?
\\n
• Er du villig til at skulle erstatte den afklippede pels med de nødvendige dækkener?
\\n

Hvis du beslutter dig for at klippe din hest, skal den klippes første gang i efteråret, når den sætter sin vinterpels. Afhængigt af hvor hurtigt pelsen vokser ud igen, så kan det være nødvendigt at klippe hesten 1-3 gange mere hen over vinteren. Når foråret nærmer sig, bør hesten ikke klippes, da det kan forstyrre den naturlige pelsfældning og resultere i en dårlig sommerpels. Du kan læse mere om de forskellige måder at klippe hesten på herunder.

Hel-klipning

Hele hesten klippes. Der findes en variant af denne klipning, hvor man undlader at klippe ben og sadelleje. I hovedet klipper man ganachen til linien ved kindstykket på trensen.

Halv-klipning

Hestens hals, bringeparti, forben og halvdelen af maven klippes (du kan tegne en skrå linie fra manken til lyske).

Dækken-eller tæppeklipning

Hesten klippes som om der lå et dækken eller tæppe på ryggen af den. Benene undlades, men sveder hesten meget, så kan man klippe op i en oval ved lysken.

Jagtklipning

Kun selve kroppen klippes. Hoved, ben og et sadelformetområde i sadellejet undlades.

Sporklipning

Hesten klippes fra struben, undersiden af halsen, den nederste del af maven og hele vejen om på låret. Denne klipning kræver ikke nødvendigvis at hesten skal gå med dækken, da det er meget lidt af hesten, der er klippet.

Islænderklipning

Der klippes en trekant fra hals til bringe, da det er her hesten sveder mest. Hesten kan som regel gå ude uden dækken, hvis den klippes på denne måde.

Fordelene ved en klippet hest

\\n
• Hesten sveder mindre og kan derfor ofte præstere mere. Mange heste bliver mere energiske efter de er blevet klippet.
\\n
• Hvis hesten alligevel sveder, så tørrer den hurtigere, hvilket også har en positiv effekt på staldmiljøet.
\\n
• Hesten er nemmere at holde pæn og ren.
\\n

Sådan gør du

Sikkerheden er vigtigst! Vær gerne to personer, når du klipper. Sørg for at hesten står på et tørt underlag. Stå ikke og klip i et vådt vandspiltov eller vaskeplads, da vand og strøm aldrig er nogen god kombination.  Der bør være en fejlstrømsafbryder som omgående slår fra, hvis der skulle opstå fejl på maskinen. Sørg desuden for at ledningen ikke ligger på staldgulvet, så hesten kan komme til at træde på den.

Smør maskinen og skærene inden du begynder og løbende under selve klipningen. Vær opmærksom på om maskinen begynder at lyde anderledes, da dette kan være et tegn på at den er overophedet. Mærk også jævnligt på skærene, da de kan blive så varme, at de brænder hesten. Det er også vigtigt at skærene altid er skarpe, da sløve skær kan komme til at nive hesten. Det er en god ide at have et ekstra sæt nyslebne skær som reserve. Sluk gerne maskinen indmellem, så den kan køle af.

Første trin er at vænne hesten til lyden. Bliver den skræmt, så kan man putte vat i ørene på den. Læg derefter hesteklipperen ind mod hesten, så den mærker vibrationerne. Går dette godt kan man begynde at klippe. Det anbefales at hesten er forholdsvis ren, da lang pels med snavs og skidt er meget hårdt ved skærene.

Man klipper altid mod hårene og gerne med lange jævne tag, da det giver det pæneste resultat. At klippe en hest, så det ser pænt ud tager tid at lære. Tegn evt. den linie op du skal klippe med kridt eller en vandbaseret tusch, da det gør arbejdet både nemmere og pænere.

Der findes mange forskellige hesteklippere at vælge imellem. Det er en fordel, hvis maskinen ikke er for tung og støjniveauet moderat eller lavt. Man kan få både lednings- og batteridrevne hesteklipperer. De batteridrevne er normalt både lettere, mere håndterbare og mere lydløse, så de er ofte at foretrække til nervøse heste. Fordelen ved de ledningsdrevne maskiner er, at de normalt er mere kraftfulde og man behøver ikke bekymre sig om, hvornår batteriet løber tør for strøm.

Vær opmærksom på

At en klippet hest er meget mere modtagelig for slidmærker fra f.eks. dækkener, sadlen og schenklen (sporen). Vær ekstra omhyggelig  med at udstyret sidder optimalt. Pelsglans kan til tider forhindre eller mindske risikoen for skarvemærker, f.eks. på bringen.

At massere og udstrække sin hest er i langt de fleste tilfælde særdeles godt for hesten, men det kræver at du får hjælp at en uddannet massør.

Ved hårdt arbejde, overbelastning - måske på grund af fejltilpasset udstyr eller en skade, kan musklerne trække sig sammen og blive stive, hvilket påvirker hestens bevægelighed og gang. Både ved massage og udstrækning kan du tidligt i forløbet opdage eventuelle muskelspændinger, som ofte er tegn på at noget er galt. På denne måde kan du forhindre at en egentlig skade opstår.

Massage

Ved massage forbedres blodcirkulationen og affaldsstoffer transporteres bort fra musklerne, hvilket nedsætter risikoen for træningsskader og halthed. Når muskelspændinger løsnes op forsvinder smerten, mobiliteten og evnen til at udføre arbejdet forbedres. De positive effekter ved massage er mange.

Udstrækning (Stretching)

Hvis hesten skal strækkes ud, så skal den have været i gang og være blevet ordentligt varm i kroppen. Ved at udstrække hesten efter træningen, så minimeres risikoen for muskelømhed, da affaldsstofferne udskilles hurtigere. En muskel som udstrækkes bliver mere elastisk og er derfor mindre modtagelig for spændinger og andre skader.

At give hesten massage eller udstrække den behøver ikke at være kompliceret. Ved at strigle hesten grundigt, giver du den rent faktisk allerede en slags massage. Hvis du ønsker at lære at massere og udstrække hesten mere effektivt, findes der en del litteratur, film og også mange kurser, du kan tilmelde dig.

Har din hest behov for massage?

På Dansk Hestemassørforenings hjemmeside, www.dhmf.dk findes der en liste over certificerede og diplomerede hestemassører.

Massage og udstrækning

At massere og udstrække sin hest er i langt de fleste tilfælde særdeles godt for hesten, men det kræver at du får hjælp at en uddannet massør.

Ved hårdt arbejde, overbelastning - måske på grund af fejltilpasset udstyr eller en skade, kan musklerne trække sig sammen og blive stive, hvilket påvirker hestens bevægelighed og gang. Både ved massage og udstrækning kan du tidligt i forløbet opdage eventuelle muskelspændinger, som ofte er tegn på at noget er galt. På denne måde kan du forhindre at en egentlig skade opstår.

Massage

Ved massage forbedres blodcirkulationen og affaldsstoffer transporteres bort fra musklerne, hvilket nedsætter risikoen for træningsskader og halthed. Når muskelspændinger løsnes op forsvinder smerten, mobiliteten og evnen til at udføre arbejdet forbedres. De positive effekter ved massage er mange.

Udstrækning (Stretching)

Hvis hesten skal strækkes ud, så skal den have været i gang og være blevet ordentligt varm i kroppen. Ved at udstrække hesten efter træningen, så minimeres risikoen for muskelømhed, da affaldsstofferne udskilles hurtigere. En muskel som udstrækkes bliver mere elastisk og er derfor mindre modtagelig for spændinger og andre skader.

At give hesten massage eller udstrække den behøver ikke at være kompliceret. Ved at strigle hesten grundigt, giver du den rent faktisk allerede en slags massage. Hvis du ønsker at lære at massere og udstrække hesten mere effektivt, findes der en del litteratur, film og også mange kurser, du kan tilmelde dig.

Har din hest behov for massage?

På Dansk Hestemassørforenings hjemmeside, www.dhmf.dk findes der en liste over certificerede og diplomerede hestemassører.

At du ønsker at passe og pleje din bedst muligt er en selvfølge. Men hvilke krav stiller det til dig i forbindelse med pelspleje og strigling?

At du strigler og renser hove på hesten, er en naturlig del af hestens daglige pleje og omsorg. Samtidigt med du strigler, tjekker du, at den ikke er øm, hævet eller skulle have fået sår. Jo oftere du gør dette, desto hurtigere vil du opdage, hvis der er noget galt.

Hvilke strigler man bruger afhænger af hvilken pels hesten har, om den er langhåret, klippet, mudret eller lignede. Hvis du har en langhåret og meget beskidt hest, kan du med fordel bruge en stiv børste med korte eller lange hår. Har du derimod en klippet hest, som er mere følsom i skindet, er en blød strigle at foretrække.

Der findes mange forskellige slags strigler. Nogle er lavet af kunstfibre og andre af naturfibre, f.eks. hestehår. Har du en hest som ofte får elektrisk stød på grund af statisk elektricitet, så brug strigler med naturfibre. Der findes strigler i forskellige størrelse og vælger du én som passer til din hånd, bliver det nemmere at strigle med den.

Striglingen gør ikke kun hesten ren og blank, men medvirker også til en øget blodcirkulation hos hesten. Når du børster og strigler hesten, skal det altid ske i hårets retning. I hovedet og rundt om øjnene er hesten ofte mere følsom. Her kan du anvende en blød pandebørste eller hovedstrigle.

Hovene bør renses dagligt og det er en smagssag, hvilken hovrenser du vælger. Man kan få en hovrenser med børste, så man nemt og hurtig kan børste løstsiddende snavs og skidt væk. Samtidig med du renser hovene, så tjek at eventuelle sko sidder som de skal.

Man og hale skal også redes igennem. Brug gerne en speciel man- og halebørste eller fingrene. Hvis du jævnligt bruger showshine eller pelsglans, bliver halen ikke så let filtret.

Næsebor og øjne bør altid tørres rene. Dette kan gøres med en fugtig svamp eller klud.

Forslag til indhold i strigletasken/kassen

\\r\\n
• Stiv strigle
\\r\\n
• Blød strigle
\\r\\n
• Plastikstrigle
\\r\\n
• Gnubber
\\r\\n
• Pandebørste/hovedstrigle
\\r\\n
• Hovrenser
\\r\\n
• Hovbørste
\\r\\n
• Svamp og/eller klud
\\r\\n

Strigling af hesten

At du ønsker at passe og pleje din bedst muligt er en selvfølge. Men hvilke krav stiller det til dig i forbindelse med pelspleje og strigling?

At du strigler og renser hove på hesten, er en naturlig del af hestens daglige pleje og omsorg. Samtidigt med du strigler, tjekker du, at den ikke er øm, hævet eller skulle have fået sår. Jo oftere du gør dette, desto hurtigere vil du opdage, hvis der er noget galt.

Hvilke strigler man bruger afhænger af hvilken pels hesten har, om den er langhåret, klippet, mudret eller lignede. Hvis du har en langhåret og meget beskidt hest, kan du med fordel bruge en stiv børste med korte eller lange hår. Har du derimod en klippet hest, som er mere følsom i skindet, er en blød strigle at foretrække.

Der findes mange forskellige slags strigler. Nogle er lavet af kunstfibre og andre af naturfibre, f.eks. hestehår. Har du en hest som ofte får elektrisk stød på grund af statisk elektricitet, så brug strigler med naturfibre. Der findes strigler i forskellige størrelse og vælger du én som passer til din hånd, bliver det nemmere at strigle med den.

Striglingen gør ikke kun hesten ren og blank, men medvirker også til en øget blodcirkulation hos hesten. Når du børster og strigler hesten, skal det altid ske i hårets retning. I hovedet og rundt om øjnene er hesten ofte mere følsom. Her kan du anvende en blød pandebørste eller hovedstrigle.

Hovene bør renses dagligt og det er en smagssag, hvilken hovrenser du vælger. Man kan få en hovrenser med børste, så man nemt og hurtig kan børste løstsiddende snavs og skidt væk. Samtidig med du renser hovene, så tjek at eventuelle sko sidder som de skal.

Man og hale skal også redes igennem. Brug gerne en speciel man- og halebørste eller fingrene. Hvis du jævnligt bruger showshine eller pelsglans, bliver halen ikke så let filtret.

Næsebor og øjne bør altid tørres rene. Dette kan gøres med en fugtig svamp eller klud.

Forslag til indhold i strigletasken/kassen

\\n
• Stiv strigle
\\n
• Blød strigle
\\n
• Plastikstrigle
\\n
• Gnubber
\\n
• Pandebørste/hovedstrigle
\\n
• Hovrenser
\\n
• Hovbørste
\\n
• Svamp og/eller klud
\\n

Al håndtering af hesten bør foregå så sikkert som overhovedet muligt – både for dig og hesten. Når du f.eks. skal trække hesten til og fra folden, skal du enten anvende en trense, hingstebid eller grime og træktov. Du må ALDRIG vikle træktovet rundt om hånden eller lægge det over skulderen, da dette kan være særdeles farligt, hvis hesten bliver bange og trækker af sted med dig.

Trækker du hesten ud på fold, så skal du gå med ind på folden og dreje hesten rundt, så den står med fronten mod udgangen, inden du slipper den. Dette gør du for at undgå at blive sparket, hvis hesten sparker bagud i kådhed, når den slippes fri. Er I flere til at trække hestene ud og de skal gå på samme fold, så trækkes alle hestene ind på folden og drejes rundt mod udgangen. Sørg for at der er en afstand på min. 3 meter mellem hestene. Alle hestene slippes fri samtidigt.

Når du trækker hesten ind eller ud gennem en dør eller selve boksen, så er det vigtigt at sørge for at hesten ikke kan sidde fast med f.eks. dækkenet eller sadlen. Hesten kan gå i panik og i værste fald trække af sted med bokslågen eller døren, hvis det er dørhåndtaget den sidder fast i.

Når du skal trække hesten til og fra ridebanen/ridehuset, så bør du altid tage tøjlen over hovedet på hesten, dvs. den bør ikke hænge om halsen, medmindre den har en hjælpe tøjle på. Skal du trække hesten ud af ridebanen og i er flere, der går samtidig, så hold en afstand svarende til en hestelængde.

At trække med hesten

Al håndtering af hesten bør foregå så sikkert som overhovedet muligt – både for dig og hesten. Når du f.eks. skal trække hesten til og fra folden, skal du enten anvende en trense, hingstebid eller grime og træktov. Du må ALDRIG vikle træktovet rundt om hånden eller lægge det over skulderen, da dette kan være særdeles farligt, hvis hesten bliver bange og trækker af sted med dig.

Trækker du hesten ud på fold, så skal du gå med ind på folden og dreje hesten rundt, så den står med fronten mod udgangen, inden du slipper den. Dette gør du for at undgå at blive sparket, hvis hesten sparker bagud i kådhed, når den slippes fri. Er I flere til at trække hestene ud og de skal gå på samme fold, så trækkes alle hestene ind på folden og drejes rundt mod udgangen. Sørg for at der er en afstand på min. 3 meter mellem hestene. Alle hestene slippes fri samtidigt.

Når du trækker hesten ind eller ud gennem en dør eller selve boksen, så er det vigtigt at sørge for at hesten ikke kan sidde fast med f.eks. dækkenet eller sadlen. Hesten kan gå i panik og i værste fald trække af sted med bokslågen eller døren, hvis det er dørhåndtaget den sidder fast i.

Når du skal trække hesten til og fra ridebanen/ridehuset, så bør du altid tage tøjlen over hovedet på hesten, dvs. den bør ikke hænge om halsen, medmindre den har en hjælpe tøjle på. Skal du trække hesten ud af ridebanen og i er flere, der går samtidig, så hold en afstand svarende til en hestelængde.

\\\"Uden hov ingen hest\\\", siger man – og det er korrekt! Hvis ikke man passer og plejer hestens hove og sørger for at de har det godt, så fungerer resten af hesten heller ikke.

Du bør tjekke din hests hove mindst en gang om dagen. Hvis du rider eller kører skal du kontrollere hovene både før og efter du har redet eller kørt. Gør det til en vane at føle på hestens hove, så du kan opdage, hvis en af hovene er varmere end de andre. En varm hov er nemlig tegn på at noget er galt.

Hver 6.-8. uge bør du lade en faguddannet/registreret beslagsmed tilse din hests hove. Går der for lang tid mellem beskæringerne/skoningerne bliver hovene for lange, hvilket belaster sener og led unødvenligt.

Ikke alle heste har brug for sko, men alt afhængigt af hvad hesten bruges til og hvor ofte, så kan det være en fordel at sko den. Både for at undgå at hovene slides, men også hvis den har behov for mordax.

Om vinteren, når der er sne og is, kan det være godt at bruge mordax på den skoede hest. Ellers risikerer du, at hesten glider og bliver skadet. Også om sommaren kan det være nødvendigt med mordax, hvis man rider eller springer på en græsbane. Vær opmærksom på, at det kan være nødvenligt at bruge klokker og gamacher/bandager for at beskytte hestens ben og hove mod trampeskader.

Tips:

På hjemmesiden hovpleje.dk kan du søge efter registrerede beslagsmede i netop dit område.

Hovpleje

\\\"Uden hov ingen hest\\\", siger man – og det er korrekt! Hvis ikke man passer og plejer hestens hove og sørger for at de har det godt, så fungerer resten af hesten heller ikke.

Du bør tjekke din hests hove mindst en gang om dagen. Hvis du rider eller kører skal du kontrollere hovene både før og efter du har redet eller kørt. Gør det til en vane at føle på hestens hove, så du kan opdage, hvis en af hovene er varmere end de andre. En varm hov er nemlig tegn på at noget er galt.

Hver 6.-8. uge bør du lade en faguddannet/registreret beslagsmed tilse din hests hove. Går der for lang tid mellem beskæringerne/skoningerne bliver hovene for lange, hvilket belaster sener og led unødvenligt.

Ikke alle heste har brug for sko, men alt afhængigt af hvad hesten bruges til og hvor ofte, så kan det være en fordel at sko den. Både for at undgå at hovene slides, men også hvis den har behov for mordax.

Om vinteren, når der er sne og is, kan det være godt at bruge mordax på den skoede hest. Ellers risikerer du, at hesten glider og bliver skadet. Også om sommaren kan det være nødvendigt med mordax, hvis man rider eller springer på en græsbane. Vær opmærksom på, at det kan være nødvenligt at bruge klokker og gamacher/bandager for at beskytte hestens ben og hove mod trampeskader.

Tips:

På hjemmesiden hovpleje.dk kan du søge efter registrerede beslagsmede i netop dit område.

Foruden træning og den daglige pleje og pasning af hesten, så skal der også muges ud, ordnes stald og foldene skal holdes rene.

For at hesten skal kunne føle sig godt tilpas, skal luften i stalden være ren og frisk. Dette er en af grundene til, at det er vigtigt at muge ud og holde boksen ren og tør.

Det er forskelligt hvordan man vælger at holde madrassen i boksen. Man kan f.eks. vælge at lave en madras af et tykt lag strøelse og fjerne klatter og våde plamager dagligt. Ny strøelse fyldes op efter behov.

Man kan også lade hesten gå på dybstrøelse, hvor man kan strøer kalk i bunden, lægger hele flader af halm og efterfølgende afslutte med et løst lag halm. Madrassen for lov at ligge og \\\"brænde sammen\\\" og holdes ren ved blot at tilføre nyt halm. Man anvender ofte denne metode i løsdriftsstalde, da det er meget tidsbesparende. Der muges traditionelt kun én gang om året.

Hvis hesten står på halm, så vælger man mange steder at muge boksen i bund hver 14. dag for dagligt at supplere op med nyt halm.

De mest almindelige former for strøelse er halm, spåner, tørv, hør, træpiller eller halmpiller. Det er vigtigt, at man vælger strøelse af en god kvalitet - det skal lugte frisk og ikke støve.

Udmugning

Foruden træning og den daglige pleje og pasning af hesten, så skal der også muges ud, ordnes stald og foldene skal holdes rene.

For at hesten skal kunne føle sig godt tilpas, skal luften i stalden være ren og frisk. Dette er en af grundene til, at det er vigtigt at muge ud og holde boksen ren og tør.

Det er forskelligt hvordan man vælger at holde madrassen i boksen. Man kan f.eks. vælge at lave en madras af et tykt lag strøelse og fjerne klatter og våde plamager dagligt. Ny strøelse fyldes op efter behov.

Man kan også lade hesten gå på dybstrøelse, hvor man kan strøer kalk i bunden, lægger hele flader af halm og efterfølgende afslutte med et løst lag halm. Madrassen for lov at ligge og \\\"brænde sammen\\\" og holdes ren ved blot at tilføre nyt halm. Man anvender ofte denne metode i løsdriftsstalde, da det er meget tidsbesparende. Der muges traditionelt kun én gang om året.

Hvis hesten står på halm, så vælger man mange steder at muge boksen i bund hver 14. dag for dagligt at supplere op med nyt halm.

De mest almindelige former for strøelse er halm, spåner, tørv, hør, træpiller eller halmpiller. Det er vigtigt, at man vælger strøelse af en god kvalitet - det skal lugte frisk og ikke støve.

At arbejde med hesten i en longe eller med lange liner er en god forberedelse inden unghesten tilrides. Det er også et godt alternativ til den daglige træning af den ældre og erfarne hest.

Hvis du aldrig har longeret eller arbejdet med en hest i lange liner, så få hjælp af en kyndig person, som kan instruerer dig i hvordan du skal gøre. Forkert udført kan arbejdet være til mere skade end gavn. Foruden en erfaren medhjælper kan det også være en rigtig god ide at se nogle af de DVD-film som findes på markedet.

Når du longerer hesten, så arbejder du med den i en longe rundt på en cirkel. Du skal selv være placeret i midten og dine arme skal indramme hesten i et V, med dig som spidsen. Den ene hånd holder longen som går fra hestens mund og den anden hånd holder pisken, som virker fremaddrivende mod hestens bagpart. Det er først og fremmest din stemme som giver kommandoerne og regulerer tempoet. Pisken kan forstærke den fremaddrivende eller sideførende hjælp.

Inden du påbegynder arbejdet i longen, så skal hesten skridtes varm som normalt. Træk den gerne, hvis den ikke har tålmodighed til at skridte i longen. Det anbefales også at lade hesten varme op i trav, inden du gør brug af en evt. hjælpetøjle. Se nedenstående oversigt over de forskellige hjælpetøjler du kan anvende.

Hvis du efterfølgende spænder hesten ind – så gør det gerne af to gange. Dette er særligt vigtigt ved unge eller nervøse heste, da det mindsker risikoen for at de går i panik. Årsagen til at man spænder hesten ind, er for at få den i korrekt form og balance under arbejdet. Skift volte regelmæssigt, så hesten trænes lige meget på begge volter.

Arbejder du med hesten i lange liner, så bruger du en køretømme, så du både kan regulere hestens indvendige- og udvendige side. Det er altså lettere at ramme hesten ind ved hjælp af lange liner end ved longering. Du kan arbejde med hesten på lige og buet spor samt træne sidebevægelser. At anvende en køretømme i arbejdet fra jorden kræver meget mere viden og erfaring end når man longerer. Tømmens indvirkning er meget kraftigere end både longens og tøjlens under ridning. Inden du påbegynder arbejdet med linerne varmes hesten op på samme måde som ved longering.

Vær opmærksom på, at du anvender så få og tydelige kommandoer som muligt og vær konsekvent.

Både longering og arbejdet i liner skal foregå på et skridsikkert underlag.

Forslag til udstyr ved longering:

* Gamacher eller bandager på fire ben. Evt. klokker.

* Sadel eller longeringsgjord

* Pad/underlag til longeringsgjord

* Trense eller kapsun

* Longe

* Hjælpetøjle (se længere ned)

Forslag til udstyr ved arbejde med lange liner:

* Gamacher eller bandager på fire ben. Evt. klokker.

* Køregjord

* Pad/underlag til køregjord

* Trense

* Køretømme

Forslag til dit udstyr ved longering og arbejde med lange liner:

* Hjelm

* Handsker

* Longepisk eller kørepisk

Forslag til hjælpetøjle og andre hjælpemidler ved longering:

* Chambon

* Gogue

* Elastik chambon

* Indspændingstøjler

* Longeringssystem (pessoaline), hjælper hesten til at træde mere ind under sig i bag og ikke lægge for meget vægt på forparten.

* Longeringshjælpen, er et bomuldstov, der erstatter både longeringsgjord og hjælpetøjle. Tovet lægges over ryggen, føres ned mellem forbenene og sættes efterfølgende fast i bidringene.

Longering og arbejde med lange liner

At arbejde med hesten i en longe eller med lange liner er en god forberedelse inden unghesten tilrides. Det er også et godt alternativ til den daglige træning af den ældre og erfarne hest.

Hvis du aldrig har longeret eller arbejdet med en hest i lange liner, så få hjælp af en kyndig person, som kan instruerer dig i hvordan du skal gøre. Forkert udført kan arbejdet være til mere skade end gavn. Foruden en erfaren medhjælper kan det også være en rigtig god ide at se nogle af de DVD-film som findes på markedet.

Når du longerer hesten, så arbejder du med den i en longe rundt på en cirkel. Du skal selv være placeret i midten og dine arme skal indramme hesten i et V, med dig som spidsen. Den ene hånd holder longen som går fra hestens mund og den anden hånd holder pisken, som virker fremaddrivende mod hestens bagpart. Det er først og fremmest din stemme som giver kommandoerne og regulerer tempoet. Pisken kan forstærke den fremaddrivende eller sideførende hjælp.

Inden du påbegynder arbejdet i longen, så skal hesten skridtes varm som normalt. Træk den gerne, hvis den ikke har tålmodighed til at skridte i longen. Det anbefales også at lade hesten varme op i trav, inden du gør brug af en evt. hjælpetøjle. Se nedenstående oversigt over de forskellige hjælpetøjler du kan anvende.

Hvis du efterfølgende spænder hesten ind – så gør det gerne af to gange. Dette er særligt vigtigt ved unge eller nervøse heste, da det mindsker risikoen for at de går i panik. Årsagen til at man spænder hesten ind, er for at få den i korrekt form og balance under arbejdet. Skift volte regelmæssigt, så hesten trænes lige meget på begge volter.

Arbejder du med hesten i lange liner, så bruger du en køretømme, så du både kan regulere hestens indvendige- og udvendige side. Det er altså lettere at ramme hesten ind ved hjælp af lange liner end ved longering. Du kan arbejde med hesten på lige og buet spor samt træne sidebevægelser. At anvende en køretømme i arbejdet fra jorden kræver meget mere viden og erfaring end når man longerer. Tømmens indvirkning er meget kraftigere end både longens og tøjlens under ridning. Inden du påbegynder arbejdet med linerne varmes hesten op på samme måde som ved longering.

Vær opmærksom på, at du anvender så få og tydelige kommandoer som muligt og vær konsekvent.

Både longering og arbejdet i liner skal foregå på et skridsikkert underlag.

Forslag til udstyr ved longering:

* Gamacher eller bandager på fire ben. Evt. klokker.

* Sadel eller longeringsgjord

* Pad/underlag til longeringsgjord

* Trense eller kapsun

* Longe

* Hjælpetøjle (se længere ned)

Forslag til udstyr ved arbejde med lange liner:

* Gamacher eller bandager på fire ben. Evt. klokker.

* Køregjord

* Pad/underlag til køregjord

* Trense

* Køretømme

Forslag til dit udstyr ved longering og arbejde med lange liner:

* Hjelm

* Handsker

* Longepisk eller kørepisk

Forslag til hjælpetøjle og andre hjælpemidler ved longering:

* Chambon

* Gogue

* Elastik chambon

* Indspændingstøjler

* Longeringssystem (pessoaline), hjælper hesten til at træde mere ind under sig i bag og ikke lægge for meget vægt på forparten.

* Longeringshjælpen, er et bomuldstov, der erstatter både longeringsgjord og hjælpetøjle. Tovet lægges over ryggen, føres ned mellem forbenene og sættes efterfølgende fast i bidringene.

Hvis du skal transportere hesten, så kan det enten ske i en hestetrailer eller hestelastbil og der er i den forbindelse flere forskellige ting du skal være opmærksom på.

Hestetrailer

Inden du læsser

Kontroller at alt lys på traileren virker og tjek at bommene er indstillet i korrekt højde. Forbommen skal gå lidt længere op end hestens bringe og bagbommen skal cirka være i højde med den midterste/nederste del af låret.

Det kan være en god ide at lægge transportgamacher eller bandager og bandageunderlag på hesten, hvis den er vant til dette. Hvis du foretrækker bandager, så bandagere gerne ned over hoven eller læg klokker på, så kronrand, balle og hov også beskyttes. Anvend eventuelt et åndbart dækken i en passende tykkelse. Det er vigtigt, at hesten ikke får det for varmt, så den begynder at sved. En lædergrime er at foretrække til transport, da den er mere holdbar, men også fordi en lædergrime er nemmere at sprætte op, hvis der skulle gå noget galt og hesten sidder fast i grimen.

Når du skal læsse

Sørg for at have god tid, så du ikke bliver stresset. Udstråler du ro, så går læsningen som regel altid meget nemmere og hurtigere. Hvis hesten er vanskelig at læsse, så kan du eventuelt bruge et træktov med kæde eller give den trense på. Har du en hest som er meget vanskelig eller umulig at læsse, så få hjælp af en erfaren og kyndig person.

Når hesten er gået ind i traileren, så sætter du bagbommen fast og lukker rampen. Man bør aldrig undlade at påsætte bagbommen, da man kan risikerer at blive mast under rampen, hvis hesten kaster sig bagud i det øjeblik rampen lukkes. Først når rampen er lukket kan du binde hesten – ikke før. Bind altid hesten fast i de dertil egnede ringe og ikke i bommen. Det gør det mindre besværligt, hvis hesten skulle springe op på forbommen og sidde fast. Inden afgang, så tjek at både rampen og sidedør er forsvarligt lukket.

Under transporten

Det kan være en god ide at hesten har adgang til et hønet eller en høpose, så den kan spise undervejs. Hvis det er varmt eller hvis turen er lang, så stop hver anden time og tjek at hesten har det godt. Tilbyd hesten vand ved samme lejlighed.

Når du er fremme, vær opmærksom på at parkere et sted, hvor du har god plads til at læsse hesten af. Når rampen efterfølgende åbnes, så er det meget vigtigt at bagbommen ikke fjernes, før du har løsnet hesten og eventuelt givet den trense på. Først herefter kan hesten tages ud.

I forbindelse med læsning af hesten, så bør du anvende handsker, gerne hjelm og sikkerhedsvest. Undgå at have sporer på støvlerne, da du kan risikerer at komme til at sidde fast eller snuble i dem, hvis der skulle ske noget uforudsigeligt.

Hestelastbiler

Foruden de almindelige hestetrailere som man spænder efter bilen, er der den seneste tid kommet flere og flere hestetransportere og hestelastbiler. Størrelserne varierer fra de mindre to-hestes transportere, som kan køres med B-kørekort til de helt store lastbiler som kræver, at du har et C-kørekort. Generelt så står hestene bedre i en lastbil end i en trailer, fordi lastbilen typisk har en bedre affjedring, ligger mere stabilt på vejen og der er mere plads. Selv når du transporterer din hest i lastbil så bør du anvende transportbeskyttelse og tage de samme forholdsregler, som hvis hesten skulle køre i trailer. Reglerne for transport af hest er desuden de samme uanset om hesten transporteres i hestetrailer eller lastbil. Se Dansk Rideforbunds eller Fødevarestyrelsens hjemmesider.

Ha' styr på egenvægten!

Det er vigtigt, at du har styr på de gældende regler. Dvs. du skal vide hvor meget din bil må trække og hvor meget din trailer må laste samt hvilket kørekort der kræves, da det elles kan blive dyrt i bøder. Den egenvægt som er oplyst i hestetrailerens eller transporterens registreringsattest stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Det er dit ansvar som chauffør at sørge for at du ikke kører med overlæs, alt skal medregnes, ikke kun hesten, men også alt udstyret og eventuelt foder.

OBS!

Vær opmærksom på, at hestens pas altid skal medbringes, når den transporteres.

Transport af hesten

Hvis du skal transportere hesten, så kan det enten ske i en hestetrailer eller hestelastbil og der er i den forbindelse flere forskellige ting du skal være opmærksom på.

Inden du læsser

Kontroller at alt lys på traileren virker og tjek at bommene er indstillet i korrekt højde. Forbommen skal gå lidt længere op end hestens bringe og bagbommen skal cirka være i højde med den midterste/nederste del af låret.

Det kan være en god ide at lægge transportgamacher eller bandager og bandageunderlag på hesten, hvis den er vant til dette. Hvis du foretrækker bandager, så bandagere gerne ned over hoven eller læg klokker på, så kronrand, balle og hov også beskyttes. Anvend eventuelt et åndbart dækken i en passende tykkelse. Det er vigtigt, at hesten ikke får det for varmt, så den begynder at sved. En lædergrime er at foretrække til transport, da den er mere holdbar, men også fordi en lædergrime er nemmere at sprætte op, hvis der skulle gå noget galt og hesten sidder fast i grimen.

Når du skal læsse

Sørg for at have god tid, så du ikke bliver stresset. Udstråler du ro, så går læsningen som regel altid meget nemmere og hurtigere. Hvis hesten er vanskelig at læsse, så kan du eventuelt bruge et træktov med kæde eller give den trense på. Har du en hest som er meget vanskelig eller umulig at læsse, så få hjælp af en erfaren og kyndig person.

Når hesten er gået ind i traileren, så sætter du bagbommen fast og lukker rampen. Man bør aldrig undlade at påsætte bagbommen, da man kan risikerer at blive mast under rampen, hvis hesten kaster sig bagud i det øjeblik rampen lukkes. Først når rampen er lukket kan du binde hesten – ikke før. Bind altid hesten fast i de dertil egnede ringe og ikke i bommen. Det gør det mindre besværligt, hvis hesten skulle springe op på forbommen og sidde fast. Inden afgang, så tjek at både rampen og sidedør er forsvarligt lukket.

Under transporten

Det kan være en god ide at hesten har adgang til et hønet eller en høpose, så den kan spise undervejs. Hvis det er varmt eller hvis turen er lang, så stop hver anden time og tjek at hesten har det godt. Tilbyd hesten vand ved samme lejlighed.

Når du er fremme, vær opmærksom på at parkere et sted, hvor du har god plads til at læsse hesten af. Når rampen efterfølgende åbnes, så er det meget vigtigt at bagbommen ikke fjernes, før du har løsnet hesten og eventuelt givet den trense på. Først herefter kan hesten tages ud.

I forbindelse med læsning af hesten, så bør du anvende handsker, gerne hjelm og sikkerhedsvest. Undgå at have sporer på støvlerne, da du kan risikerer at komme til at sidde fast eller snuble i dem, hvis der skulle ske noget uforudsigeligt.

Hestelastbiler

Foruden de almindelige hestetrailere som man spænder efter bilen, er der den seneste tid kommet flere og flere hestetransportere og hestelastbiler. Størrelserne varierer fra de mindre to-hestes transportere, som kan køres med B-kørekort til de helt store lastbiler som kræver, at du har et C-kørekort. Generelt så står hestene bedre i en lastbil end i en trailer, fordi lastbilen typisk har en bedre affjedring, ligger mere stabilt på vejen og der er mere plads. Selv når du transporterer din hest i lastbil så bør du anvende transportbeskyttelse og tage de samme forholdsregler, som hvis hesten skulle køre i trailer. Reglerne for transport af hest er desuden de samme uanset om hesten transporteres i hestetrailer eller lastbil. Se Dansk Rideforbunds eller Fødevarestyrelsens hjemmesider.

Ha' styr på egenvægten!

Det er vigtigt, at du har styr på de gældende regler. Dvs. du skal vide hvor meget din bil må trække og hvor meget din trailer må laste samt hvilket kørekort der kræves, da det elles kan blive dyrt i bøder. Den egenvægt som er oplyst i hestetrailerens eller transporterens registreringsattest stemmer ikke altid overens med virkeligheden. Det er dit ansvar som chauffør at sørge for at du ikke kører med overlæs, alt skal medregnes, ikke kun hesten, men også alt udstyret og eventuelt foder.

OBS!

Vær opmærksom på, at hestens pas altid skal medbringes, når den transporteres.

Vær omhyggelig med at pleje dit udstyr. Det holder længere og det bliver mere behageligt at bruge både for dig og hesten. Gør det til en rutine at tørre udstyret over efter hver ride- eller køretur. Bliver det først til en vane, så tager det ikke lang tid.

Alt udstyr i læder, som f.eks. sadel, trense, grime, gamacher, ridestøvler eller ridesko tørres over med en let fugtet svamp eller klud med en smule lædersæbe. Efter behov smøreres læderet ind i læderbalsam/fedt eller læderolie, som både beskytter og plejer læderet. OBS. Læderstøvler og sko skal have skosværte og imprægnering - ikke læderbalsam/fedt eller olie. Brug gerne et sadelovertræk til din sadel, så den beskyttes mod snavs og støv. Alt læder opbevares bedst på et tørt og ikke for varmt sted. Lad aldrig fugtigt læder tørre på en radiator, på gulve med gulvvarme eller lignende steder, da læderet i så fald vil sprække eller revne og derved gå i stykker.

Benbeskyttelse i neopren eller kunstlæder kan du med fordel skylle efter brug.

Sadelunderlag bør børstes rene og have mulighed for at tørre, hvis de er blevet fugtige. Det er vigtigt at holde sadelunderlagene rene og vaske dem ofte – ellers får hesten nemt knopper på ryggen under sadlen.

Pudsevejledning til trense

1) Start med at skille trensen helt ad.

2) Brug en let fugtet svamp eller klud med lædersæbe og rengør læderet grundigt. Brug ikke for meget vand. Hvis du bruger en glycerinsæbe, så opblød i stedet sæben og lad svampen være tør.

3) Lad læderet tørre.

4) Smør læderet ind i læderbalsam/fedt eller læderolie.

5) Poler spænderne og rengør alle hullerne.

6) Skyld og tør biddet.

7) Saml trensen igen.

Sådan plejer du dit udstyr

Vær omhyggelig med at pleje dit udstyr. Det holder længere og det bliver mere behageligt at bruge både for dig og hesten. Gør det til en rutine at tørre udstyret over efter hver ride- eller køretur. Bliver det først til en vane, så tager det ikke lang tid.

Alt udstyr i læder, som f.eks. sadel, trense, grime, gamacher, ridestøvler eller ridesko tørres over med en let fugtet svamp eller klud med en smule lædersæbe. Efter behov smøreres læderet ind i læderbalsam/fedt eller læderolie, som både beskytter og plejer læderet. OBS. Læderstøvler og sko skal have skosværte og imprægnering - ikke læderbalsam/fedt eller olie. Brug gerne et sadelovertræk til din sadel, så den beskyttes mod snavs og støv. Alt læder opbevares bedst på et tørt og ikke for varmt sted. Lad aldrig fugtigt læder tørre på en radiator, på gulve med gulvvarme eller lignende steder, da læderet i så fald vil sprække eller revne og derved gå i stykker.

Benbeskyttelse i neopren eller kunstlæder kan du med fordel skylle efter brug.

Sadelunderlag bør børstes rene og have mulighed for at tørre, hvis de er blevet fugtige. Det er vigtigt at holde sadelunderlagene rene og vaske dem ofte – ellers får hesten nemt knopper på ryggen under sadlen.

Pudsevejledning til trense

1) Start med at skille trensen helt ad.

2) Brug en let fugtet svamp eller klud med lædersæbe og rengør læderet grundigt. Brug ikke for meget vand. Hvis du bruger en glycerinsæbe, så opblød i stedet sæben og lad svampen være tør.

3) Lad læderet tørre.

4) Smør læderet ind i læderbalsam/fedt eller læderolie.

5) Poler spænderne og rengør alle hullerne.

6) Skyld og tør biddet.

7) Saml trensen igen.

Dækken eller ej?

Heste kan sagtens klare sig igennem en vinter uden at skulle have dækken på. Dette kræver dog, at de er vant til det, at de er sunde og raske, bliver fodret og har god mulighed for at bevæge sig samt et læskur mod regn og vind, hvis de går ude døgnet rundt. Opfyldes disse kriterier ikke eller bliver din hest skadet og måske fortsat skal gå i løsdrift, så bliver du muligvis nødt til at give den dækken på, medmindre vinteren er meget mild.

Holdes hesten i gang gennem vintersæsonen og trænes, så den kommer til at svede, kan det være nødvendigt at klippe den og lægge dækken på. Man kan klippe hesten på forskellige måder. Klippes den kun under halsen, så behøver du ikke kompensere den afklippede pels med et dækken – klipper du derimod hele eller store dele af hestens pels, så bør du give den dækken på både ude som inde.

Det dækken hesten går med mest skal altid passe optimalt i både model og størrelse. Hööks har meget at vælge imellem. Det er ikke rart for hesten, hvis dækkenet er for stort eller for dybt skåret, så det glider ned over manken. En klippet hest er ofte lidt mere sart med hensyn til skarvemærker, så selvom dækkenet ligger godt, kan der alligevel komme slidmærker ved skulderen. Risikoen for slidmærker mindskes betydeligt, hvis man anvender en såkaldt bringebeskytter.

Dækkeners holdbarhed

Holdbarheden eller slidstyrken angives i denier (D), desto højere værdi desto bedre holdbarhed. Men man bør være opmærksom på, at det også afhænger af materialet. Nylon er generelt meget stærkere og mere elastisk end polyester, hvilket betyder at et nylondækken med lavere denier kan have samme holdbarhed som et polyesterdækken med højere denier. Har man flere heste gående på samme fold, så kan det ofte godt betale sig, at købe et dækken i en bedre kvalitet og med en høj denier værdi, da det tåler lidt mere.

Hvis hesten træder eller sidder fast i dækkenet, så kan selv det stærkeste dækken gå i stykker. Den bedste måde at reparerer et udedækken på er, at klippe evt. trævlet stof væk og derefter lime en lap fast på indersiden samt evt. sy rundt om selve hullet. Man bør dog sy så lidt som muligt i vandtætte materialer, da syningerne perforerer materialet, hvilket kan medfører lækager.

Sådan vælges dækkenet og størrelsen

Hvis du har brug for et dækken som hesten skal kunne gå på fold med, så skal du vælge et udedækken. Kombidækkener kan bruges som både stald-, transport- og sveddækken. Sveddækkener bruges på svedige/våde heste (også under andre dækkener). Øvrige dækkener anvendes først og fremmest til stald- og transport.

Du vælger størrelse efter hestens ryglængde, mål fra manken til halerod (se billedet).

Når du prøver dækkenet, så husk altid at lægge et lagen eller et tyndt dækken under, tættest hesten. Er dækkenet blevet beskidt eller på anden måde ser brugt ud, kan vi ikke tage det retur, hvis det ikke passer.

Sådan måler du

Forskellige dækkentyper

Stalddækken

Stalddækkenets formål er at holde hesten varm, når hesten står i stalden. Det er ikke et dækken som kan bruges udenfor i regn og rusk. Det er en fordel, hvis ydersiden på dækkenet er glat, da det så er meget nemmere at holde rent. Indersiden af dækkenet kan være af nylon, bomuld eller fleece. Der findes forskellige tykkelser på dækkenerne og tykkelsen angives i gram. Har du f. eks. en hest, der er klippet over hele kroppen og en kold stald, så har du sandsynligvis brug for et dækken der er foret med 300-500 gram, for at hesten kan holde varmen.

Sveddækken

Sveddækkenet bruges til at transportere sved og fugt væk fra hesten uden den bliver kold. Fleece- og uldne dækkener er ideelle til formålet, da fugten trænger igennem materialet og lægger sig på ydersiden af dækkenet. Disse dækkentyper egner sig også særdeles godt til transport, da hesten forbliver tør selv om den skulle begynde at svede under transporten.

Regndækken

Regndækkener findes både med og uden foer. Når man skal vælge et regndækken, så er det ikke kun vigtigt, at det kan holde regnen ude, det skal også være åndbart. Ellers risikerer man at hesten bliver fugtig og klam på indersiden.

Vinterdækken

Vinterdækkener skal have samme egenskaber som regndækkener, altså kunne holde regn og nedbør ude, men samtidig være åndbare, så hesten holdes tør og varm. Derudover skal de være tilpas foret, så hesten beskyttes mod kulden.

Insekt- og eksemdækkener

Insekt- og sommerdækkener beskytter hesten mod generende insekter. De findes også med UV-beskyttelse, som derfor også beskytter hesten mod solens skadelige stråler.

Har hesten sommereksem, så anbefales det, at bruge et eksemdækken, da det beskytter mest effektivt mod de mitter, der forsager sommereksemen.

Mange af dækkerne kan fåes med både hals og maveplade.

Lændedækken

Lændedækkener findes normalt i to forskellige modeller. Den ene model er med remme som du spænder fast i sadelgjorden og den anden er uden remme. Denne lukkes med velcro foran sadlen ved manken og kan lægge ind under sadelklapperne. Lændedækkenet skal holde hesten varm og tør på krydset og bruges under opvarmningen, til afskridtningen eller under hele rideturen. Dækkenerne findes i forskellige materialer. Det kan være alt fra fleece og uld til vandtæt nylon med varmt foer. Mange dækkener er desuden forsynet med reflekser, som er en fordel hvis man rider trafikerede steder.

Sådan imprægnerer du dine dækkener

Følg vaskeanvisningen og skyl grundigt, så alt vaskemiddel er væk. Lad dækkenet tørre. Imprægner og lad tørre i ca. 12 timer. OBS! Dækkenet kan blive mørkere i farven efter imprægnering.

Hvis tø-sne bliver liggende på dækkenet kan selv vandtætte og åndbare dækkener føles fugtige. Ved langvarig regn trænger, der ofte vand ind ved hals og manke og dækkenet bliver fugtigt ved kanterne. Slidte og vaskede dækkener kan med tiden miste vandtætheden. Du kan imprægnere dem, så de igen bliver vandtætte. Vask ikke udedækkener for ofte. Børst i stedet skidt og snavs af dækkenet, når det er tørt.

Dækkener

Dækken eller ej?

Heste kan sagtens klare sig igennem en vinter uden at skulle have dækken på. Dette kræver dog, at de er vant til det, at de er sunde og raske, bliver fodret og har god mulighed for at bevæge sig samt et læskur mod regn og vind, hvis de går ude døgnet rundt. Opfyldes disse kriterier ikke eller bliver din hest skadet og måske fortsat skal gå i løsdrift, så bliver du muligvis nødt til at give den dækken på, medmindre vinteren er meget mild.

Holdes hesten i gang gennem vintersæsonen og trænes, så den kommer til at svede, kan det være nødvendigt at klippe den og lægge dækken på. Man kan klippe hesten på forskellige måder. Klippes den kun under halsen, så behøver du ikke kompensere den afklippede pels med et dækken – klipper du derimod hele eller store dele af hestens pels, så bør du give den dækken på både ude som inde.

Det dækken hesten går med mest skal altid passe optimalt i både model og størrelse. Hööks har meget at vælge imellem. Det er ikke rart for hesten, hvis dækkenet er for stort eller for dybt skåret, så det glider ned over manken. En klippet hest er ofte lidt mere sart med hensyn til skarvemærker, så selvom dækkenet ligger godt, kan der alligevel komme slidmærker ved skulderen. Risikoen for slidmærker mindskes betydeligt, hvis man anvender en såkaldt bringebeskytter.

Dækkeners holdbarhed

Holdbarheden eller slidstyrken angives i denier (D), desto højere værdi desto bedre holdbarhed. Men man bør være opmærksom på, at det også afhænger af materialet. Nylon er generelt meget stærkere og mere elastisk end polyester, hvilket betyder at et nylondækken med lavere denier kan have samme holdbarhed som et polyesterdækken med højere denier. Har man flere heste gående på samme fold, så kan det ofte godt betale sig, at købe et dækken i en bedre kvalitet og med en høj denier værdi, da det tåler lidt mere.

Hvis hesten træder eller sidder fast i dækkenet, så kan selv det stærkeste dækken gå i stykker. Den bedste måde at reparerer et udedækken på er, at klippe evt. trævlet stof væk og derefter lime en lap fast på indersiden samt evt. sy rundt om selve hullet. Man bør dog sy så lidt som muligt i vandtætte materialer, da syningerne perforerer materialet, hvilket kan medfører lækager.

Sådan vælges dækkenet og størrelsen

Hvis du har brug for et dækken som hesten skal kunne gå på fold med, så skal du vælge et udedækken. Kombidækkener kan bruges som både stald-, transport- og sveddækken. Sveddækkener bruges på svedige/våde heste (også under andre dækkener). Øvrige dækkener anvendes først og fremmest til stald- og transport.

Du vælger størrelse efter hestens ryglængde, mål fra manken til halerod (se billedet).

Når du prøver dækkenet, så husk altid at lægge et lagen eller et tyndt dækken under, tættest hesten. Er dækkenet blevet beskidt eller på anden måde ser brugt ud, kan vi ikke tage det retur, hvis det ikke passer.

Sådan måler du

Mini/Kat. III-pony105 cmKat. III/II-pony115 cmKat. II/I-pony125 cmKat. I-pony/Cob/Full135 cmFull145 cmX-Full155 cmXX-Full165 cm

Forskellige dækkentyper

Stalddækken

Stalddækkenets formål er at holde hesten varm, når hesten står i stalden. Det er ikke et dækken som kan bruges udenfor i regn og rusk. Det er en fordel, hvis ydersiden på dækkenet er glat, da det så er meget nemmere at holde rent. Indersiden af dækkenet kan være af nylon, bomuld eller fleece. Der findes forskellige tykkelser på dækkenerne og tykkelsen angives i gram. Har du f. eks. en hest, der er klippet over hele kroppen og en kold stald, så har du sandsynligvis brug for et dækken der er foret med 300-500 gram, for at hesten kan holde varmen.

Sveddækken

Sveddækkenet bruges til at transportere sved og fugt væk fra hesten uden den bliver kold. Fleece- og uldne dækkener er ideelle til formålet, da fugten trænger igennem materialet og lægger sig på ydersiden af dækkenet. Disse dækkentyper egner sig også særdeles godt til transport, da hesten forbliver tør selv om den skulle begynde at svede under transporten.

Regndækken

Regndækkener findes både med og uden foer. Når man skal vælge et regndækken, så er det ikke kun vigtigt, at det kan holde regnen ude, det skal også være åndbart. Ellers risikerer man at hesten bliver fugtig og klam på indersiden.

Vinterdækken

Vinterdækkener skal have samme egenskaber som regndækkener, altså kunne holde regn og nedbør ude, men samtidig være åndbare, så hesten holdes tør og varm. Derudover skal de være tilpas foret, så hesten beskyttes mod kulden.

Insekt- og eksemdækkener

Insekt- og sommerdækkener beskytter hesten mod generende insekter. De findes også med UV-beskyttelse, som derfor også beskytter hesten mod solens skadelige stråler.

Har hesten sommereksem, så anbefales det, at bruge et eksemdækken, da det beskytter mest effektivt mod de mitter, der forsager sommereksemen.

Mange af dækkerne kan fåes med både hals og maveplade.

Lændedækken

Lændedækkener findes normalt i to forskellige modeller. Den ene model er med remme som du spænder fast i sadelgjorden og den anden er uden remme. Denne lukkes med velcro foran sadlen ved manken og kan lægge ind under sadelklapperne. 

Lændedækkenet skal holde hesten varm og tør på krydset og bruges under opvarmningen, til afskridtningen eller under hele rideturen. Dækkenerne findes i forskellige materialer. Det kan være alt fra fleece og uld til vandtæt nylon med varmt foer. Mange dækkener er desuden forsynet med reflekser, som er en fordel hvis man rider trafikerede steder.

Sådan imprægnerer du dine dækkener

Følg vaskeanvisningen og skyl grundigt, så alt vaskemiddel er væk. Lad dækkenet tørre. Imprægner og lad tørre i ca. 12 timer. OBS! Dækkenet kan blive mørkere i farven efter imprægnering.

Hvis tø-sne bliver liggende på dækkenet kan selv vandtætte og åndbare dækkener føles fugtige. Ved langvarig regn trænger, der ofte vand ind ved hals og manke og dækkenet bliver fugtigt ved kanterne. Slidte og vaskede dækkener kan med tiden miste vandtætheden. Du kan imprægnere dem, så de igen bliver vandtætte. Vask ikke udedækkener for ofte. Børst i stedet skidt og snavs af dækkenet, når det er tørt.

Trensen - eller hovedtøjet, som det også kaldes – findes i flere forskellige modeller. De er udformede efter de forskellige behov fra disciplin til disciplin. De fleste trenser er fremstillet i læder, men der findes også nogle som er lavet i kunstlæder eller sågar i plastic.

Der findes seks forskellige størrelser, når vi taler om trenser: Mini-shetland, shetland, pony, cob, full og X-full. Man kan dog ikke forvente at alle modeller findes i samtlige størrelser. Mange findes kun i pony, cob og full. Kategori 3 ponyer skal oftest have str. pony, mens kategori 2 og 1 normalt bruger str. cob. Der findes dog enkelte ponyracer som er meget smalle rundt om næseryggen, men med en bred pande. Her kan det være en idé at vælge den mindre trense og købe et pandebånd i en større størrelse.

De fire mest almindelige næsebånd

De fire mest almindelige næsebånd til en klassisk engelsk trense er: Hannoveransk næsebånd, engelsk næsebånd, kombineret næsebånd og krydsnæsebånd.

Hannoveransk næsebånd

Er ideelt til ungheste, da dette næsebånd spændes under biddet og derfor ikke trykker mod tænderne som kan være ømme i ved f.eks. forbindelse med udskiftningen af mælketænderne.

Næsebåndet er skånsomt mod hesten, da man ikke behøver at spænde det særligt stramt for at forhindre hesten i at gå og åbne munden. Det kan også med fordel bruges til den voksne hest.

Engelsk næsebånd

Et engelsk næsebånd sidder indenfor kindstykkerne og ca. to cm. under kindbenet. Det er et enkelt næsebånd som både findes i tynde og lidt bredere variationer. Dette næsebånd bør ikke spændes hårdere end at du kan få plads til ca. to fingrer mellem næseryggen og næsebåndet.

Har du en ung hest (under seks år) er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på, at hesten ikke får sår inde i kinden pga. af næsebåndet og tandudskiftning.

Kombineret næsebånd

Det kombinerede næsebånd minder om det engelske næsebånd, men har en ekstra rem, der spændes under biddet for at forhindre hesten i at gå og åbne munden.

Når du spænder dette næsebånd, så er det vigtigt først at spænde den øverste rem (Se: engelsk næsebånd) for siden at spænde den nederste rem. Dette for at undgå det øverste næsebånd ikke trækkes ned.

Krydsnæsebånd

Dette næsebånd bruges traditionelt til springhesten, men kan også være et udmærket valg til unghesten, da remmene ikke kan ligge og trykke på tænderne på samme måde, som både det engelske og kombinerede kan.

Krydsnæsebånd har to remme som krydses over næseryggen. Den øverste rem skal ligge lidt oppe på ganaschen og den nederst bag ved biddet.

Inden for de seneste år er der kommet en del nye modeller som alle bygger på samme principper som de fire ovenstående typer, men med nogle små ekstra detaljer.

Sådan tilpasser du din trense

Pandebåndet skal ligge ind til panden. Det må ikke være for kort, da det så trækker nakkestykke frem og trykker hesten bag ørene. Du skal kunne få en håndsbredde ind mellem hageremmen og indersiden af hestens ganasche for ikke at genere hestens luftveje. Både det kombinerede og det engelsk næsebånd skal sidde ca. to fingre under hestens kindben for at undgå skarvmærker. Ingen af dem må sidde for langt nede, da det i så fald kan medfører at hesten nives mellem bid og næsebånd. Næsebåndet bør ikke spændes strammere end, at du kan få plads til to fingres bredde.

Der findes også bidløse trenser, hvor det som ligner et almindeligt næsebånd, har remme som du sætter tøjlerne fast i. Remmene krydses under hagen/ganaschen. Når du tager i tøjlen, så kommer der et pres på kindstykket i modsatte side. Du styrer altså hesten ved hjælp af det pres der opstår, når du tager i tøjlen.

Sidepull

Sidepull er en trense uden bid og påvirker hesten via tryk på næseryggen samt tryk fra siderne. Det er nemmere at stille og bøje hesten korrekt på en sidepull trense sammenlignet med et hackamore.

Kandar

Kandar er et særligt hovedtøj, som normalt kun bruges til dressur på højt plan. Det har dobbelte kindstykker, så du kan sætte et bridonbid og et stangbid fast. Næsebåndet er typisk den engelske model. Der rides altid med to tøjler.

Valg af tøjle

Hvilken tøjle man vælger er ofte en smagssag. Man kan få nogle helt i læder, med eller uden tøjlestoppere, flettede eller glatte. Der findes også lædertøjler med gummibelægning for at give et så godt greb som muligt. Den mest almindelige tøjle er en stoftøjle med læderstopper, så tøjlen ikke glider ud af hånden. Når du vælger tøjle – prøv gerne at holde flere forskellige slags i hånden og sammenlign dem, så du finder frem til den som passer netop dit behov. Springer du eller rider du ofte tur, så er en tøjle med et godt greb, en gummitøjle eller en med stoppere at foretrække. Hvis du rider dressur så vil du måske hellere have en helt glat lædertøjle eller en med mindre stoppere.

Pandebånd

Pandebåndet er hovedtøjets smykke. Her findes der masser at vælge imellem, alt fra helt enkle og diskrete til meget pyntede med både perler og bling-bling. Det er vigtigt at være opmærksom på at pandebåndet ikke er for kort, så det trækker nakke- og kindstykkerne frem og derved giver et ubehageligt tryk mod hestens ører.

Island

En islændertrense består oftest kun af en nakkerem, kindstykker og et næsebånd. Mange vælger pandebåndet fra og ofte er der heller ingen hagerem. Næsebåndet har typisk altid været en hannoveransk model, men der kommer flere og flere modeller til islænderne med kombinerede næsebånd. Tøjlerne sættes oftest fast med karabinhager og det er sjældent at tøjlen kan skilles ad på midten.

Western

Westerntrenser er ofte meget dekorerede og er som regel altid uden næsebånd. En sidepull trense er ofte også populær blandt westernryttere og har man en sådan bidløs trense, så styreres hesten via tryk på næseryggen og siden af kæben.

De forskellige trenser

Trensen - eller hovedtøjet, som det også kaldes – findes i flere forskellige modeller. De er udformede efter de forskellige behov fra disciplin til disciplin. De fleste trenser er fremstillet i læder, men der findes også nogle som er lavet i kunstlæder eller sågar i plastic.

Der findes seks forskellige størrelser, når vi taler om trenser: Mini-shetland, shetland, pony, cob, full og X-full. Man kan dog ikke forvente at alle modeller findes i samtlige størrelser. Mange findes kun i pony, cob og full. Kategori 3 ponyer skal oftest have str. pony, mens kategori 2 og 1 normalt bruger str. cob. Der findes dog enkelte ponyracer som er meget smalle rundt om næseryggen, men med en bred pande. Her kan det være en idé at vælge den mindre trense og købe et pandebånd i en større størrelse.

De fire mest almindelige næsebånd

De fire mest almindelige næsebånd til en klassisk engelsk trense er: Hannoveransk næsebånd, engelsk næsebånd, kombineret næsebånd og krydsnæsebånd.

Hannoveransk næsebånd

Er ideelt til ungheste, da dette næsebånd spændes under biddet og derfor ikke trykker mod tænderne som kan være ømme i ved f.eks. forbindelse med udskiftningen af mælketænderne.

Næsebåndet er skånsomt mod hesten, da man ikke behøver at spænde det særligt stramt for at forhindre hesten i at gå og åbne munden. Det kan også med fordel bruges til den voksne hest.

Engelsk næsebånd

Et engelsk næsebånd sidder indenfor kindstykkerne og ca. to cm. under kindbenet. Det er et enkelt næsebånd som både findes i tynde og lidt bredere variationer. Dette næsebånd bør ikke spændes hårdere end at du kan få plads til ca. to fingrer mellem næseryggen og næsebåndet.

Har du en ung hest (under seks år) er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom på, at hesten ikke får sår inde i kinden pga. af næsebåndet og tandudskiftning.

Kombineret næsebånd

Det kombinerede næsebånd minder om det engelske næsebånd, men har en ekstra rem, der spændes under biddet for at forhindre hesten i at gå og åbne munden.

Når du spænder dette næsebånd, så er det vigtigt først at spænde den øverste rem (Se: engelsk næsebånd) for siden at spænde den nederste rem. Dette for at undgå det øverste næsebånd ikke trækkes ned.

Krydsnæsebånd

Dette næsebånd bruges traditionelt til springhesten, men kan også være et udmærket valg til unghesten, da remmene ikke kan ligge og trykke på tænderne på samme måde, som både det engelske og kombinerede kan.

Krydsnæsebånd har to remme som krydses over næseryggen. Den øverste rem skal ligge lidt oppe på ganaschen og den nederst bag ved biddet.

Inden for de seneste år er der kommet en del nye modeller som alle bygger på samme principper som de fire ovenstående typer, men med nogle små ekstra detaljer.

Sådan tilpasser du din trense

Pandebåndet skal ligge ind til panden. Det må ikke være for kort, da det så trækker nakkestykke frem og trykker hesten bag ørene. Du skal kunne få en håndsbredde ind mellem hageremmen og indersiden af hestens ganasche for ikke at genere hestens luftveje. Både det kombinerede og det engelsk næsebånd skal sidde ca. to fingre under hestens kindben for at undgå skarvmærker. Ingen af dem må sidde for langt nede, da det i så fald kan medfører at hesten nives mellem bid og næsebånd. Næsebåndet bør ikke spændes strammere end, at du kan få plads til to fingres bredde.

Der findes også bidløse trenser, hvor det som ligner et almindeligt næsebånd, har remme som du sætter tøjlerne fast i. Remmene krydses under hagen/ganaschen. Når du tager i tøjlen, så kommer der et pres på kindstykket i modsatte side. Du styrer altså hesten ved hjælp af det pres der opstår, når du tager i tøjlen.

Sidepull

Sidepull er en trense uden bid og påvirker hesten via tryk på næseryggen samt tryk fra siderne. Det er nemmere at stille og bøje hesten korrekt på en sidepull trense sammenlignet med et hackamore.

Kandar

Kandar er et særligt hovedtøj, som normalt kun bruges til dressur på højt plan. Det har dobbelte kindstykker, så du kan sætte et bridonbid og et stangbid fast. Næsebåndet er typisk den engelske model. Der rides altid med to tøjler.

Valg af tøjle

Hvilken tøjle man vælger er ofte en smagssag. Man kan få nogle helt i læder, med eller uden tøjlestoppere, flettede eller glatte. Der findes også lædertøjler med gummibelægning for at give et så godt greb som muligt. Den mest almindelige tøjle er en stoftøjle med læderstopper, så tøjlen ikke glider ud af hånden. Når du vælger tøjle – prøv gerne at holde flere forskellige slags i hånden og sammenlign dem, så du finder frem til den som passer netop dit behov. Springer du eller rider du ofte tur, så er en tøjle med et godt greb, en gummitøjle eller en med stoppere at foretrække. Hvis du rider dressur så vil du måske hellere have en helt glat lædertøjle eller en med mindre stoppere.

Pandebånd

Pandebåndet er hovedtøjets smykke. Her findes der masser at vælge imellem, alt fra helt enkle og diskrete til meget pyntede med både perler og bling-bling. Det er vigtigt at være opmærksom på at pandebåndet ikke er for kort, så det trækker nakke- og kindstykkerne frem og derved giver et ubehageligt tryk mod hestens ører.

Island

En islændertrense består oftest kun af en nakkerem, kindstykker og et næsebånd. Mange vælger pandebåndet fra og ofte er der heller ingen hagerem. Næsebåndet har typisk altid været en hannoveransk model, men der kommer flere og flere modeller til islænderne med kombinerede næsebånd. Tøjlerne sættes oftest fast med karabinhager og det er sjældent at tøjlen kan skilles ad på midten.

Western

Westerntrenser er ofte meget dekorerede og er som regel altid uden næsebånd. En sidepull trense er ofte også populær blandt westernryttere og har man en sådan bidløs trense, så styreres hesten via tryk på næseryggen og siden af kæben.

Det kan være meget svært at vælge bid, da der findes mange forskellige slags. Man bliver ofte nødt til at prøve sig frem, for at finde ud af, hvad der fungerer bedst.

Som hovedregel bør man altid bruge et så blødt bid som muligt. Jo glattere et bid er desto blødere er det. Et delt trensebid anses som værende et af de blødeste bid, da hesten kan mildne effekten ved at trykke biddet opad med tungen. Langt de fleste bid er lavet i metal, men der findes også nogle hvor selve biddet er i gummi og endda nogle i læder. Disse bid er særligt egnede til den lidt følsomme hest. Husk at det i sidste ende altid, er den hånd som holder tøjlen, der afgør hvor hårdt biddet er!

Korrekt bidstørrelse

Det er vigtigt, at du finder frem til den korrekte bidstørrelse. Hestens mund er ikke skabt til at have bid i, så vær særlig opmærksom på, at biddet ikke er for tykt eller for tungt, da det kan give skader i munden.

Selv om biddet ikke må være for tungt, så anbefales det dog, at bruge de massive bid frem for de hule. Et massivt bid ligger tungere og mere stabilt i munden på hesten, hvor et hult oftest bliver for let og derved ligger mindre stabilt.

Forskellige bidtyper

Trensebid, muffebid og D-ringsbid

Udelte trensebid ligger stabilt og giver sjældent skader i munden. Nogle heste kan dog have tendens til \\\"at hænge lidt\\\" på denne type bid.

Todelte trensebid er et af de mest almindelige bid. Her er det vigtigt at biddet ikke bliver for stort, da det i så fald vil kunne trykke i ganen.

Tredelte trensebid der er tilpasset korrekt og har den rigtige størrelse, ligger oftest godt i hesten mund. De kan dog opleves som værende en lille smule skarpere. Også her er det vigtigt, at biddet ikke er for stort, da det kan give skader i mund og mundvige.

Alle de ovenstående bid findes både med faste og almindelige bidringe. Muffebid som altid har faste ringe fordeler trykket i mundvigen og mindsker risikoen for sår.

Hævebid

Her løftes biddet op ved træk i tøjlen samtidigt med at hestens nakke påvirkes.

Pessoabid

Pessoabid findes som to- eller tredelte og med to eller tre ringe. Jo længere nede du sætter tøjlen desto skarpere bliver effekten. Dette bid kan også anvendes med en deltatøjle/pelhamstrop. Bør bruges med en vis forsigtighed og kun af erfarne ryttere.

Gagbid

Gagbid skal bruges med særlige kindstykker, da de går ned gennem bidringene. Tøjlen sættes fast i ringen forneden af det særlige kindstykke. Man bør desuden også sætte en tøjle fast i den almindelige bidring, således der rides med to tøjler.

Hævestangsbid

Disse bid bliver skarpere jo længere stænger biddet har og jo længere nede tøjlen sættes fast. Der skal anvendes en kindkæde, som strammes således stangen på biddet kan bevæge sig ca. 30 procent.

Pelhambid

Pelhambid findes både som stang, todelt og tredelt. Stængerne er ikke specielt lange, så det betegnes som et forholdsvist mildt stangbid. Kindkæde, skumrem og pelhamstrop/deltatøjle bør anvendes.

Kimblewickbid

Kimblewickbid findes både i en leddelt variant og som stangbid med tungefrihed og korte stænger. Biddet skal anvendes med kindkæde, men pelhamstrop/deltatøjle er ikke en nødvendighed. Man kan vælge at placere tøjlen i den store ring eller i en af de små.

Kandar

Når man rider med kandar, så har hesten to bid i munden. Et bridonbid (tyndt to- eller tredelt trensebid, men med mindre ringe) samt et stangbid med eller uden tungefrihed. Tungefriheden er den bue på biddet, som enten kan være større eller mindre. Jo større tungefrihed desto skarpere bid. Der bruges kæde og meget gerne skumrem. Desuden bruges der to tøjler, en til bridonbiddet og en til stangen.

Hackamore

Hackamore indvirker via tryk på hestens næseryg og kan bla. anvendes som alternativ til det daglige bid, så hestens mund har mulighed for at undgå den belastning et bid udgør. Kan med fordel også anvendes, hvis hesten har fået sår i munden eller efter en tandbehandling. Vær særligt opmærksom på, at et hackamore indvirker med langt kraftigere tryk på hestens næseryg end man umiddelbart skulle tro, så det bør anvendes med stor forsigtighed.

Det findes også særlige kombinationsbid som består af både et almindeligt bid og en hackamore. Også dette bid kræver, at man er erfaren og anvender det med forsigtighed.

Bid

Det kan være meget svært at vælge bid, da der findes mange forskellige slags. Man bliver ofte nødt til at prøve sig frem, for at finde ud af, hvad der fungerer bedst.

Som hovedregel bør man altid bruge et så blødt bid som muligt. Jo glattere et bid er desto blødere er det. Et delt trensebid anses som værende et af de blødeste bid, da hesten kan mildne effekten ved at trykke biddet opad med tungen. Langt de fleste bid er lavet i metal, men der findes også nogle hvor selve biddet er i gummi og endda nogle i læder. Disse bid er særligt egnede til den lidt følsomme hest. Husk at det i sidste ende altid, er den hånd som holder tøjlen, der afgør hvor hårdt biddet er!

Korrekt bidstørrelse

Det er vigtigt, at du finder frem til den korrekte bidstørrelse. Hestens mund er ikke skabt til at have bid i, så vær særlig opmærksom på, at biddet ikke er for tykt eller for tungt, da det kan give skader i munden.

Selv om biddet ikke må være for tungt, så anbefales det dog, at bruge de massive bid frem for de hule. Et massivt bid ligger tungere og mere stabilt i munden på hesten, hvor et hult oftest bliver for let og derved ligger mindre stabilt.

Forskellige bidtyper

Trensebid, muffebid og D-ringsbid

\\n
• Udelte trensebid ligger stabilt og giver sjældent skader i munden. Nogle heste kan dog have tendens til \\\"at hænge lidt\\\" på denne type bid.
\\n
• Todelte trensebid er et af de mest almindelige bid. Her er det vigtigt at biddet ikke bliver for stort, da det i så fald vil kunne trykke i ganen.
\\n
• Tredelte trensebid der er tilpasset korrekt og har den rigtige størrelse, ligger oftest godt i hesten mund. De kan dog opleves som værende en lille smule skarpere. Også her er det vigtigt, at biddet ikke er for stort, da det kan give skader i mund og mundvige.
\\n

Alle de ovenstående bid findes både med faste og almindelige bidringe. Muffebid som altid har faste ringe fordeler trykket i mundvigen og mindsker risikoen for sår.

Hævebid

Her løftes biddet op ved træk i tøjlen samtidigt med at hestens nakke påvirkes.

Pessoabid

Pessoabid findes som to- eller tredelte og med to eller tre ringe. Jo længere nede du sætter tøjlen desto skarpere bliver effekten. Dette bid kan også anvendes med en deltatøjle/pelhamstrop. Bør bruges med en vis forsigtighed og kun af erfarne ryttere.

Gagbid

Gagbid skal bruges med særlige kindstykker, da de går ned gennem bidringene. Tøjlen sættes fast i ringen forneden af det særlige kindstykke. Man bør desuden også sætte en tøjle fast i den almindelige bidring, således der rides med to tøjler.

Hævestangsbid

Disse bid bliver skarpere jo længere stænger biddet har og jo længere nede tøjlen sættes fast. Der skal anvendes en kindkæde, som strammes således stangen på biddet kan bevæge sig ca. 30 procent.

Pelhambid

Pelhambid findes både som stang, todelt og tredelt. Stængerne er ikke specielt lange, så det betegnes som et forholdsvist mildt stangbid. Kindkæde, skumrem og pelhamstrop/deltatøjle bør anvendes.

Kimblewickbid

Kimblewickbid findes både i en leddelt variant og som stangbid med tungefrihed og korte stænger. Biddet skal anvendes med kindkæde, men pelhamstrop/deltatøjle er ikke en nødvendighed. Man kan vælge at placere tøjlen i den store ring eller i en af de små.

Kandar

Når man rider med kandar, så har hesten to bid i munden. Et bridonbid (tyndt to- eller tredelt trensebid, men med mindre ringe) samt et stangbid med eller uden tungefrihed. Tungefriheden er den bue på biddet, som enten kan være større eller mindre. 

Jo større tungefrihed desto skarpere bid. Der bruges kæde og meget gerne skumrem. Desuden bruges der to tøjler, en til bridonbiddet og en til stangen.

Hackamore

Hackamore indvirker via tryk på hestens næseryg og kan bla. anvendes som alternativ til det daglige bid, så hestens mund har mulighed for at undgå den belastning et bid udgør. Kan med fordel også anvendes, hvis hesten har fået sår i munden eller efter en tandbehandling. Vær særligt opmærksom på, at et hackamore indvirker med langt kraftigere tryk på hestens næseryg end man umiddelbart skulle tro, så det bør anvendes med stor forsigtighed.

Det findes også særlige kombinationsbid som består af både et almindeligt bid og en hackamore. Også dette bid kræver, at man er erfaren og anvender det med forsigtighed.

Sadlen er en meget væsentlig del af udstyret og findes i mange forskellige modeller og prisklasser. Sadlen skal give rytteren en god position på hesten ryg, således rytteren kan indvirke korrekt med sine hjælpere (vægt, sæde og schenklen). Sadlen skal også fordele vægten fra rytteren på en effektiv måde, så hesten kan opretholde sin naturlige balance.

En sadel er ikke bare en sadel, de er nemlig ikke opbygget helt ens. Selve kernen i sadlen – bommen – er typisk stålforstærket, af træ eller glasfiber. Stopningen kan f.eks. være af uld, skum, skumgummimateriale eller luft. Ydermaterialet er enten læder eller kunstlæder. Der findes også bomløse sadler. Afhængigt af hvilken disciplin man udøver og interesserer sig for, så findes der en sadel som er designet til formålet.

Springsadlen

Anvendes især til springning, men også til terrænridning. Sadlen har ganske korte sadelklapper samt afrundede og veltilpassede knæpuder for at kunne give optimal støtte til rytterens knæ. Der findes flere forskellige slags springsadler. Nogle er flade i sædet (flatseat) og andre dybere. Nogle har meget støtte ved både knæ og bagtil og andre knap så meget. Nogle modeller har flytbare klodser, så støtten kan tilpasses den enkelte rytter.

Dressursadlen

Dressursadlen har lange, lige sadelklapper og typisk et lidt dybere sæde, så dressurrytteren kan komme dybere ned i sadlen og derved bedre påvirke hesten med sædet. Også dressursadler kan have klodser for at give støtte til rytterens schenkel.

Den kombinerede sadel/Allround

Er præcist som navnet siger, en sadel, der kan bruges til mere end én disciplin. Du kan altså både ride dressur og springe i den, da sadlen er opbygget til netop dette formål (alt efter ambitioner og niveau).

Islændersadelen

Sadlen er tilpasset islænderens anatomi, hvilket medfører et relativt kort sæde, da islænderen typisk er meget kort i ryggen. Sadlen kan minde lidt om en dressursadel, da den har lange og lige sadelklappere.

Westernsadlen

Der findes forskellige typer af westernsadler som er tilpasset de forskellige discipliner indenfor westernridning, så som trail, pleasure, reining og cutting.

Der findes desuden særlige sadler til galop, monté, damesadelridning, barockridning og handicapridning.

Tilbehør

Sadelgjorden bruges til at spænde sadlen fast med. De findes i forskellige udformninger og materialer. Inden for de seneste år er der kommet flere gjorde som er udformede for bedre at kunne fordele trykket mod brystbenet. De fleste gjorde er forsynede med elastik for ikke at stramme og derved genere hestens vejrtrækning.

Stigremme bør være i samme materiale som sadlen, altså læder til læder og kunstlæder til kunstlæder.

Stigbøjler findes i rustfrit stål, jern, aluminium, plast og træ. Mange stigbøjler er designet således at risikoen for at foden skal kunne sidde fast ved en eventuel afsidning mindskes. Enkelte stigbøjler er særligt designet til de forskellige discipliner, specielt indenfor springning.

Sadelunderlag, som både findes som schabrak (firkantede) og sadelformede, er det stof eller lammeskind som man lægger under sadlen, tættest på hestens ryg. Formålet er først og fremmest at beskytte sadlen mod hestens sved og støv, men nogle typer hjælper også med at fordele trykket fra sadlen. Et sadelformet underlag følger sadlens facon og findes i både kombinerede og dressurmodeller. Det samme gør det lidt mere firkantede schabrak. Til springsadler bruges der normalt et kombineret underlag.

Underlagene findes oftest i to størrelser: Pony eller full. Hvis du har en 16\\\" sadel eller større, så bør du vælge størrelse full selv om sadlen ligger på en pony. Der kan dog være stor forskel på de forskellige underlag, så vælg det der synsmæssigt ser pænest ud til den pågældende sadel og hest. Et decideret islænderunderlag eller et sadelformet dressurunderlag ligger normalt bedst under en islædersadel. Under westernsadler har man et westerntæppe eller westernpad.

Spara

De forskellige sadeltyper

Sadlen er en meget væsentlig del af udstyret og findes i mange forskellige modeller og prisklasser. Sadlen skal give rytteren en god position på hesten ryg, således rytteren kan indvirke korrekt med sine hjælpere (vægt, sæde og schenklen). Sadlen skal også fordele vægten fra rytteren på en effektiv måde, så hesten kan opretholde sin naturlige balance.

En sadel er ikke bare en sadel, de er nemlig ikke opbygget helt ens. Selve kernen i sadlen – bommen – er typisk stålforstærket, af træ eller glasfiber. Stopningen kan f.eks. være af uld, skum, skumgummimateriale eller luft. Ydermaterialet er enten læder eller kunstlæder. Der findes også bomløse sadler. Afhængigt af hvilken disciplin man udøver og interesserer sig for, så findes der en sadel som er designet til formålet.

Springsadlen

Anvendes især til springning, men også til terrænridning. Sadlen har ganske korte sadelklapper samt afrundede og veltilpassede knæpuder for at kunne give optimal støtte til rytterens knæ. Der findes flere forskellige slags springsadler. Nogle er flade i sædet (flatseat) og andre dybere. Nogle har meget støtte ved både knæ og bagtil og andre knap så meget. Nogle modeller har flytbare klodser, så støtten kan tilpasses den enkelte rytter.

Dressursadlen

Dressursadlen har lange, lige sadelklapper og typisk et lidt dybere sæde, så dressurrytteren kan komme dybere ned i sadlen og derved bedre påvirke hesten med sædet. Også dressursadler kan have klodser for at give støtte til rytterens schenkel.

Den kombinerede sadel/Allround

Er præcist som navnet siger, en sadel, der kan bruges til mere end én disciplin. Du kan altså både ride dressur og springe i den, da sadlen er opbygget til netop dette formål (alt efter ambitioner og niveau).

Islændersadelen

Sadlen er tilpasset islænderens anatomi, hvilket medfører et relativt kort sæde, da islænderen typisk er meget kort i ryggen. Sadlen kan minde lidt om en dressursadel, da den har lange og lige sadelklappere.

Westernsadlen

Der findes forskellige typer af westernsadler som er tilpasset de forskellige discipliner indenfor westernridning, så som trail, pleasure, reining og cutting.

Der findes desuden særlige sadler til galop, monté, damesadelridning, barockridning og handicapridning.

Tilbehør

Sadelgjorden bruges til at spænde sadlen fast med. De findes i forskellige udformninger og materialer. Inden for de seneste år er der kommet flere gjorde som er udformede for bedre at kunne fordele trykket mod brystbenet. De fleste gjorde er forsynede med elastik for ikke at stramme og derved genere hestens vejrtrækning.

Stigremme bør være i samme materiale som sadlen, altså læder til læder og kunstlæder til kunstlæder.

Stigbøjler findes i rustfrit stål, jern, aluminium, plast og træ. Mange stigbøjler er designet således at risikoen for at foden skal kunne sidde fast ved en eventuel afsidning mindskes. Enkelte stigbøjler er særligt designet til de forskellige discipliner, specielt indenfor springning.

Sadelunderlag, som både findes som schabrak (firkantede) og sadelformede, er det stof eller lammeskind som man lægger under sadlen, tættest på hestens ryg. Formålet er først og fremmest at beskytte sadlen mod hestens sved og støv, men nogle typer hjælper også med at fordele trykket fra sadlen. Et sadelformet underlag følger sadlens facon og findes i både kombinerede og dressurmodeller. Det samme gør det lidt mere firkantede schabrak. Til springsadler bruges der normalt et kombineret underlag.

Underlagene findes oftest i to størrelser: Pony eller full. Hvis du har en 16\\\" sadel eller større, så bør du vælge størrelse full selv om sadlen ligger på en pony. Der kan dog være stor forskel på de forskellige underlag, så vælg det der synsmæssigt ser pænest ud til den pågældende sadel og hest. Et decideret islænderunderlag eller et sadelformet dressurunderlag ligger normalt bedst under en islædersadel. Under westernsadler har man et westerntæppe eller westernpad.

Det at bruge reflekser er en meget billig livsforsikring. Allerede ved tusmørke, så nedsættes chancen for at opdage en gående/ridende uden reflekser markant.

I mørke ses du først af bilisterne på 20 til 30 meters afstand. Hvis du derimod bærer reflekser så øges afstanden til 100-125 meter, hvilket kan være forskellen mellem liv og død.
Vær opmærksom på at en våd vejbane eller regn og sne, gør at du bliver endnu vanskeligere at få øje på.

I Danmark findes der særlige lovkrav til hvilke reflekser du skal anvende, når du rider og det er mørkt.

For eksempel skriver Rådet for Sikker Trafik følgende på www.sikkertrafik.dk:
\\\"Rider du, når det er mørkt, skal du have en lygte på venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad, rødt bagud, og være synlig på mindst 150 m afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben, og de skal være mindst fem cm brede. Vil du være mere synlig, kan du tage en refleks- eller diodevest på, og give hesten et lyst dækken på, gerne med påsyede refleksbånd\\\".
Det er også godt, hvis hestene på folden har reflekser på dækkenet og/eller grimen. Risikoen for en ulykke minimeres, hvis hestene skulle rende ud af indhegningen og det er mørkt.

Forslag til yderligere reflekser under ridning i trafik:

\\r\\n
• Halerefleks, ses bagfra
\\r\\n
• Stigebøjlerefleks, ses både forfra og bagfra
\\r\\n
• Refleks fortøj, ses godt både forfra og fra siden
\\r\\n
• Pandelampe, så du selv kan se
\\r\\n

Vær opmærksom på at en refleks' levetid er cirka tre år. Udsættes refleksen for slidtage i form af f.eks. sand og grus, forkortes levetiden. Du kan teste om en refleks stadig virker ved at hænge den op sammen med en ny refleks i et mørkt rum og efterfølgende lyse på den med en lommelygte i en afstand af cirka fire meter. Er den gamle refleks markant svagere end den nye, så er på tide at udskifte den.

Reflekser

Det at bruge reflekser er en meget billig livsforsikring. Allerede ved tusmørke, så nedsættes chancen for at opdage en gående/ridende uden reflekser markant.

I mørke ses du først af bilisterne på 20 til 30 meters afstand. Hvis du derimod bærer reflekser så øges afstanden til 100-125 meter, hvilket kan være forskellen mellem liv og død.

\\nVær opmærksom på at en våd vejbane eller regn og sne, gør at du bliver endnu vanskeligere at få øje på.

I Danmark findes der særlige lovkrav til hvilke reflekser du skal anvende, når du rider og det er mørkt.

For eksempel skriver Rådet for Sikker Trafik følgende på www.sikkertrafik.dk:
\\n\\\"Rider du, når det er mørkt, skal du have en lygte på venstre ben. Lygten skal lyse hvidt fremad, rødt bagud, og være synlig på mindst 150 m afstand. Hesten skal have refleksbånd på alle fire ben, og de skal være mindst fem cm brede. Vil du være mere synlig, kan du tage en refleks- eller diodevest på, og give hesten et lyst dækken på, gerne med påsyede refleksbånd\\\".

\\nDet er også godt, hvis hestene på folden har reflekser på dækkenet og/eller grimen. Risikoen for en ulykke minimeres, hvis hestene skulle rende ud af indhegningen og det er mørkt.

Forslag til yderligere reflekser under ridning i trafik:

\\n
• Halerefleks, ses bagfra
\\n
• Stigebøjlerefleks, ses både forfra og bagfra
\\n
• Refleks fortøj, ses godt både forfra og fra siden
\\n
• Pandelampe, så du selv kan se
\\n

Vær opmærksom på at en refleks' levetid er cirka tre år. Udsættes refleksen for slidtage i form af f.eks. sand og grus, forkortes levetiden. Du kan teste om en refleks stadig virker ved at hænge den op sammen med en ny refleks i et mørkt rum og efterfølgende lyse på den med en lommelygte i en afstand af cirka fire meter. Er den gamle refleks markant svagere end den nye, så er på tide at udskifte den.

Nogle gange kan man have behov for lidt ekstra hjælp og så kan brugen af en hjælpetøjle blive aktuel. Det som er vigtigt ved brugen af hjælpetøjler er, at man får hjælp af en kyndig person.

Ved forkert brug kan en hjælpetøjle skade mere end gavne. Tænk på at en hjælpetøjle kun bør være et midlertidigt hjælpemiddel til at komme videre i uddannelsen og ikke en permanent del af udstyret. De fleste hjælpetøjler har til formål at få hesten til at sænke nakken, løfte ryggen og træde mere ind under sig med bagbenene. Når hesten går i korrekt form, så skal hjælpetøjlens indvirkning stoppe. Det er derfor vigtigt at hjælpetøjlen ikke er for kort og/eller for stram.

Martingal

En martingal bruges på heste som slår med eller går for højt med hovedet. Der findes de almindelige martingaler og dem, der er kombinerede med et fortøj. Fortøjet forhindrer at sadlen glider tilbage og anvendes ofte til springning.

Det første du gør, når du skal tilpasse martingalen, er at sætte remmen fast i sadelgjorden mellem forbenene. Længden er korrekt, når ringene på martingalen går op til lige under ganaschen. Når du efterfølgende sidder på hesten og har korte tøjler, så skal det gå en lige linie fra din hånd til hestens mund. Er dette ikke tilfældet så må du justere længden, så linien bliver lige. Det er vigtigt at tøjlerne er forsynet med tøjlestoppere, som skal være placerede mellem bidringen og ringen på martingalen. Bruger man ikke tøjlestoppere, så kan man risikere at ringene på martingalen glider frem og sidder fast i tøjlespændet, hvilket kan resultere i at hesten vælter.

Glidetøjle

Glidetøjle bruges til ridning og skal anvendes med stor forsigtighed. Når den anvendes korrekt, så hjælper den med at få hesten i korrekt form. Man sætter den fast i sadelgjorden oftest mellem hestens forben, men man kan også sætte den fast i siderne på gjorden. Glidetøjlen føres gennem bidringene til hånden. Man har samme tøjleføring som når man rider med kandar (dobbelt tøjleføring).

Elastik chambon

En elastik chambon kan både bruges til longering og ridebrug. Den er elastisk og er mere simpel at bruge end glidetøjlen. Den sættes fast i sadelgjorden, enten mellem forbenene eller på siden af hesten. Det er vigtigt, at man ikke strammer den for hårdt, da presset skal slippe, når hesten går i korrekt form.

Thiedemannstøjle

Thiedemannstøjlen fungere næsten ligesom en glidetøjle, men med én tøjle. Den sidder lidt på samme måde som en martingalen. Der løber to tøjler gennem bidringene som med karabinhager fastsættes i den ønskede position i ringene på den medfølgende tøjle.

Gogue

En gogue kan anvendes til både ridning og longering. Den påvirker hestens nakke gennem tryk, så hesten søger frem og ned. Du sætter goguen fast i gjorden mellem hestens forben. Efterfølgende fører du linerne gennem ringene på det specielle nakkestykke, som du har sat fast på trensen, ned igennem bidringene og tilbage i en af ringene på remmen, som siddet fast i gjorden.

Chambon

En chambon anvendes typisk til longering. Den påvirker hesten på samme måde som en gogue, dvs. trykket på nakken får hesten til at søge frem og ned. Chambonen sættes fast i gjorden mellem hestens forben. Efterfølgende føres linerne op gennem ringene på det specielle nakkestykke, som du på forhånd har sat fast på trensen og siden ned i bidringene.

Indspændingstøjle

Inspændningstøjler findes i flere varianter og anvendes normalt kun til longering. Under opvarmningen bør de ikke være spændt særligt stramt. Det er også vigtigt, at de er lige lange.

Græstøjle

Græstøjlen er et særdeles effektivt hjælpemiddel, især til den frække og ædelystne pony som tager hovedet ned for at græsse, så rytteren falder af. Tøjlen sættes fast i sadlen og føres gennem ringene i det specielle nakkestykke, som forinden er sat på trensen, og ned i bidringene.

Hjælpetøjler

Nogle gange kan man have behov for lidt ekstra hjælp og så kan brugen af en hjælpetøjle blive aktuel. Det som er vigtigt ved brugen af hjælpetøjler er, at man får hjælp af en kyndig person.

Ved forkert brug kan en hjælpetøjle skade mere end gavne. Tænk på at en hjælpetøjle kun bør være et midlertidigt hjælpemiddel til at komme videre i uddannelsen og ikke en permanent del af udstyret. De fleste hjælpetøjler har til formål at få hesten til at sænke nakken, løfte ryggen og træde mere ind under sig med bagbenene. Når hesten går i korrekt form, så skal hjælpetøjlens indvirkning stoppe. Det er derfor vigtigt at hjælpetøjlen ikke er for kort og/eller for stram.

Martingal

En martingal bruges på heste som slår med eller går for højt med hovedet. Der findes de almindelige martingaler og dem, der er kombinerede med et fortøj. Fortøjet forhindrer at sadlen glider tilbage og anvendes ofte til springning.

Det første du gør, når du skal tilpasse martingalen, er at sætte remmen fast i sadelgjorden mellem forbenene. Længden er korrekt, når ringene på martingalen går op til lige under ganaschen. Når du efterfølgende sidder på hesten og har korte tøjler, så skal det gå en lige linie fra din hånd til hestens mund. Er dette ikke tilfældet så må du justere længden, så linien bliver lige. Det er vigtigt at tøjlerne er forsynet med tøjlestoppere, som skal være placerede mellem bidringen og ringen på martingalen. Bruger man ikke tøjlestoppere, så kan man risikere at ringene på martingalen glider frem og sidder fast i tøjlespændet, hvilket kan resultere i at hesten vælter.

Glidetøjle

Glidetøjle bruges til ridning og skal anvendes med stor forsigtighed. Når den anvendes korrekt, så hjælper den med at få hesten i korrekt form. Man sætter den fast i sadelgjorden oftest mellem hestens forben, men man kan også sætte den fast i siderne på gjorden. Glidetøjlen føres gennem bidringene til hånden. Man har samme tøjleføring som når man rider med kandar (dobbelt tøjleføring).

Elastik chambon

En elastik chambon kan både bruges til longering og ridebrug. Den er elastisk og er mere simpel at bruge end glidetøjlen. Den sættes fast i sadelgjorden, enten mellem forbenene eller på siden af hesten. Det er vigtigt, at man ikke strammer den for hårdt, da presset skal slippe, når hesten går i korrekt form.

Thiedemannstøjle

Thiedemannstøjlen fungere næsten ligesom en glidetøjle, men med én tøjle. Den sidder lidt på samme måde som en martingalen. Der løber to tøjler gennem bidringene som med karabinhager fastsættes i den ønskede position i ringene på den medfølgende tøjle.

Gogue

En gogue kan anvendes til både ridning og longering. Den påvirker hestens nakke gennem tryk, så hesten søger frem og ned. Du sætter goguen fast i gjorden mellem hestens forben. Efterfølgende fører du linerne gennem ringene på det specielle nakkestykke, som du har sat fast på trensen, ned igennem bidringene og tilbage i en af ringene på remmen, som siddet fast i gjorden.

Chambon

En chambon anvendes typisk til longering. Den påvirker hesten på samme måde som en gogue, dvs. trykket på nakken får hesten til at søge frem og ned. Chambonen sættes fast i gjorden mellem hestens forben. Efterfølgende føres linerne op gennem ringene på det specielle nakkestykke, som du på forhånd har sat fast på trensen og siden ned i bidringene.

Indspændingstøjle

Inspændningstøjler findes i flere varianter og anvendes normalt kun til longering. Under opvarmningen bør de ikke være spændt særligt stramt. Det er også vigtigt, at de er lige lange.

Græstøjle

Græstøjlen er et særdeles effektivt hjælpemiddel, især til den frække og ædelystne pony som tager hovedet ned for at græsse, så rytteren falder af. Tøjlen sættes fast i sadlen og føres gennem ringene i det specielle nakkestykke, som forinden er sat på trensen, og ned i bidringene.

Der findes mange forskellige former for benbeskyttelse til heste. Hvornår skal man anvende benbeskyttelse og er det altid nødvendigt? Du får svarene her.

Hvilken form for beskyttelse har din hest brug for? Ingen heste har samme bevægelsesmønster, de trænes og bruges til forskellige discipliner. Du skal altså ganske enkelt finde ud af hvilket behov din hest har.

Benbeskyttelse kan være en billig forsikring mod de unødvendige skader som kan opstå under ridning, kørsel, transport eller når hesten er på fold. Springtræner du er det en god ide at beskytte senerne på forbenene mod slag, da netop senerne udsættes for stor belastning under springning. Selv om brugen af benbeskyttelse kan mindske risikoen for skader, så er det vigtigste dog stadig, at hesten trænes langsomt op, så den bliver stærk og holdbar. At ride på et varieret underlag kan hjælpe med at gøre hesten stærkere.

De mest almindelige materialer til benbeskyttelse er læder, kunstlæder, neopren og neopren med beskyttende ydermateriale i plast. De fleste lukkes med velcro.

Stryglapper

Stryglapper beskytter indersiden af hestens ben, hvis den har tendens til at ramme f. eks bagbenene sammen. De kan være fremstillet i neopren og er ofte forstærket med en hård skal til indersiden af benet. Stryglapper til forbenene er noget højere end til bagbenene.

Senebeskyttere/springgamacher

Senebeskyttere bruges især til springning, men kan med fordel også bruges under den daglige træning. Senebeskytternes vigtigste opgave er at beskytte bøjesenerne på forbenene mod slag. Denne gamachetype er åben foran og lukningen er ofte elastisk. Det er vigtigt at hesten ikke står med disse gamacher alt for længe, da elastikken kan påvirke blodcirkulationen i skinnebenet. De er oftest foret med stødabsorberende neopren. Der findes dog også nogle med lammeskind, som er ekstra bløde og hvor risikoen for skarvmærker derfor er minimal. Bagstykket og ned over kodeledet har oftest en hård skal i plast, men også materialet kevlar bliver brugt.

Korte bagbensgamacher

Bagbensgamacher er normalt korte og beskytter kun kodeledet. Der findes også nogle som kaldes teknik-gamacher som er en lille smule højere. Formålet med disse er at forbedre hestens bagbensteknik, så den \\\"åbner mere op\\\" under springet. Det er ikke altid tilladt at anvende denne gamachetype til stævner. Det er i øvrigt altid vigtigt at sætte sig ind i de gældende regler ved brugen af gamacher/bandager, hvis du skal ride stævne.

Dressurgamacher

Dressurgamacher anvendes især til dressur og den daglige træning. Foruden at støtte, beskytter de også mod slag. Gamacherne er høje og bløde og beskytter hele benet, og oftest også kodeledet. Materialet er normalt neopren med velcrolukning.

Boots/klokker

Boots/klokker beskytter hesten mod at træde sig selv i koden og kan anvendes til alle former for ridning, kørsel og under transport. De kan være fremstillet af gummi, kunstlæder eller neopren. Dem af gummi kan have tendens til at skarve hos nogle heste. Hvis man putter babypudder på indersiden af dem, inden de sættes på, så kan man undgå dette.

Bandager

Bandager giver også en særdeles god beskyttelse, hvis de lægges korrekt på. Hvis du anvender elastikbandager, skal du altid bruge bandageunderlag indenunder, da du ellers risikerer at bandagere for stramt og derved skade senerne. Der findes også kombibandager eller ridebandager, hvor ca. halvdelen er fleece (den del som sidder tættest på hestens ben) og den anden halvdel er elastisk. Det er ikke nødvendigt med bandageunderlag til denne bandagetype.

At bandagere hestens ben kræver en hel del øvelse. Bandagen skal ligge helt jævnt og gå ned over kodeledet.

Staldbandager

Staldbandager anvendes kun når hesten står i boksen og ikke til ridebrug. De er normalt af fleece eller uld/akryl og skal anvendes med bandageunderlag. Man kan også få særlige staldgamacher med aftagelige indlæg. De er både hurtigere og nemmere at sætte på pga. velcrolukninger. Staldbandager kan anvendes efter hårdt arbejde eller til heste som har tendens til at hæve i benene.

Hvis en hest skal have et ben bandageret pga. en skade, kan det være en rigtig god ide også at bandagere det andet. Det raske ben har nemlig stor risiko for at blive overbelastet, da hesten ofte vil forsøge at aflaste det skadede benet.

Transportgamacher

Det kan være nødvendigt at anvende transportgamacher eller en anden form for benbeskyttelse, når hesten skal transporteres. Der findes både lange og korte modeller.

Benbeskyttelse

Der findes mange forskellige former for benbeskyttelse til heste. Hvornår skal man anvende benbeskyttelse og er det altid nødvendigt? Du får svarene her.

Hvilken form for beskyttelse har din hest brug for? Ingen heste har samme bevægelsesmønster, de trænes og bruges til forskellige discipliner. Du skal altså ganske enkelt finde ud af hvilket behov din hest har.

Benbeskyttelse kan være en billig forsikring mod de unødvendige skader som kan opstå under ridning, kørsel, transport eller når hesten er på fold. Springtræner du er det en god ide at beskytte senerne på forbenene mod slag, da netop senerne udsættes for stor belastning under springning. Selv om brugen af benbeskyttelse kan mindske risikoen for skader, så er det vigtigste dog stadig, at hesten trænes langsomt op, så den bliver stærk og holdbar. At ride på et varieret underlag kan hjælpe med at gøre hesten stærkere.

De mest almindelige materialer til benbeskyttelse er læder, kunstlæder, neopren og neopren med beskyttende ydermateriale i plast. De fleste lukkes med velcro.

Stryglapper

Stryglapper beskytter indersiden af hestens ben, hvis den har tendens til at ramme f. eks bagbenene sammen. De kan være fremstillet i neopren og er ofte forstærket med en hård skal til indersiden af benet. Stryglapper til forbenene er noget højere end til bagbenene.

Senebeskyttere/springgamacher

Senebeskyttere bruges især til springning, men kan med fordel også bruges under den daglige træning. Senebeskytternes vigtigste opgave er at beskytte bøjesenerne på forbenene mod slag. Denne gamachetype er åben foran og lukningen er ofte elastisk. Det er vigtigt at hesten ikke står med disse gamacher alt for længe, da elastikken kan påvirke blodcirkulationen i skinnebenet. De er oftest foret med stødabsorberende neopren. Der findes dog også nogle med lammeskind, som er ekstra bløde og hvor risikoen for skarvmærker derfor er minimal. Bagstykket og ned over kodeledet har oftest en hård skal i plast, men også materialet kevlar bliver brugt.

Korte bagbensgamacher

Bagbensgamacher er normalt korte og beskytter kun kodeledet. Der findes også nogle som kaldes teknik-gamacher som er en lille smule højere. Formålet med disse er at forbedre hestens bagbensteknik, så den \\\"åbner mere op\\\" under springet. Det er ikke altid tilladt at anvende denne gamachetype til stævner. Det er i øvrigt altid vigtigt at sætte sig ind i de gældende regler ved brugen af gamacher/bandager, hvis du skal ride stævne.

Dressurgamacher

Dressurgamacher anvendes især til dressur og den daglige træning. Foruden at støtte, beskytter de også mod slag. Gamacherne er høje og bløde og beskytter hele benet, og oftest også kodeledet. Materialet er normalt neopren med velcrolukning.

Boots/klokker

Boots/klokker beskytter hesten mod at træde sig selv i koden og kan anvendes til alle former for ridning, kørsel og under transport. De kan være fremstillet af gummi, kunstlæder eller neopren. Dem af gummi kan have tendens til at skarve hos nogle heste. Hvis man putter babypudder på indersiden af dem, inden de sættes på, så kan man undgå dette.

Bandager

Bandager giver også en særdeles god beskyttelse, hvis de lægges korrekt på. Hvis du anvender elastikbandager, skal du altid bruge bandageunderlag indenunder, da du ellers risikerer at bandagere for stramt og derved skade senerne. Der findes også kombibandager eller ridebandager, hvor ca. halvdelen er fleece (den del som sidder tættest på hestens ben) og den anden halvdel er elastisk. Det er ikke nødvendigt med bandageunderlag til denne bandagetype.

At bandagere hestens ben kræver en hel del øvelse. Bandagen skal ligge helt jævnt og gå ned over kodeledet.

Staldbandager

Staldbandager anvendes kun når hesten står i boksen og ikke til ridebrug. De er normalt af fleece eller uld/akryl og skal anvendes med bandageunderlag. Man kan også få særlige staldgamacher med aftagelige indlæg. De er både hurtigere og nemmere at sætte på pga. velcrolukninger. Staldbandager kan anvendes efter hårdt arbejde eller til heste som har tendens til at hæve i benene.

Hvis en hest skal have et ben bandageret pga. en skade, kan det være en rigtig god ide også at bandagere det andet. Det raske ben har nemlig stor risiko for at blive overbelastet, da hesten ofte vil forsøge at aflaste det skadede benet.

Transportgamacher

Det kan være nødvendigt at anvende transportgamacher eller en anden form for benbeskyttelse, når hesten skal transporteres. Der findes både lange og korte modeller.

1: Start altid med rene og tørre ben.

2: Tag et bandageunderlag. Ønsker du at bandagere uden (der findes både korte og lange) så gå til trin 4.

3: Læg bandageunderlaget omkring benet og sørg for at det sidder jævnt uden at stramme det for hårdt.

4: Tjek at bandagen er rullet korrekt op. Du vil muligvis skulle lave en prøve-oprulning, så velcrolukningen sidder på ydersiden af benet, når du afslutter. Start altid midt på benet.

5: Rul bandagen to gange rundt samme sted, så den bliver siddende. Pas på ikke at stramme for hårdt. Får du brug for at stramme, så gør det forrest på benet, så du ikke skader de sener på bagsiden. Bandagér omhyggeligt, så trykket fordeles jævnt.

6: Rul ned mod koden. Bandagér så jævnt du kan.

7: Når du er nået ned til koden, så afslut ”kanten” ombyggeligt, så koden beskyttes mod eventuelle slag under ridningen. Rul derefter opad.

8: Bandagér jævnt og omhyggeligt.

9: Sørg for at afslutte med velcrolukningen på ydersiden af benet. På samme måde som gamacher, der lukkes bagud og på ydersiden.

10: Færdig! Skulle du få afsluttet med velcrolukningen på indersiden vil du skulle bandagere om. Lær din hests ben at kende, så du ved hvor du vil skulle begynde for at få afsluttet det rigtige sted. Det bør altid være samme person, der bandagere alle fire ben, så de giver den samme støtte og sidder ens.

How to: Bandagere ben

1: Start altid med rene og tørre ben.
\\n
\\n2: Tag et bandageunderlag. Ønsker du at bandagere uden (der findes både korte og lange) så gå til trin 4.
\\n
\\n3: Læg bandageunderlaget omkring benet og sørg for at det sidder jævnt uden at stramme det for hårdt.
\\n
\\n4: Tjek at bandagen er rullet korrekt op. Du vil muligvis skulle lave en prøve-oprulning, så velcrolukningen sidder på ydersiden af benet, når du afslutter. Start altid midt på benet.
\\n
\\n5: Rul bandagen to gange rundt samme sted, så den bliver siddende. Pas på ikke at stramme for hårdt. Får du brug for at stramme, så gør det forrest på benet, så du ikke skader de sener på bagsiden. Bandagér omhyggeligt, så trykket fordeles jævnt.
\\n
\\n6: Rul ned mod koden. Bandagér så jævnt du kan.
\\n
\\n7: Når du er nået ned til koden, så afslut ”kanten” ombyggeligt, så koden beskyttes mod eventuelle slag under ridningen. Rul derefter opad.
\\n
\\n8: Bandagér jævnt og omhyggeligt.
\\n
\\n9: Sørg for at afslutte med velcrolukningen på ydersiden af benet. På samme måde som gamacher, der lukkes bagud og på ydersiden.
\\n
\\n10: Færdig! Skulle du få afsluttet med velcrolukningen på indersiden vil du skulle bandagere om. Lær din hests ben at kende, så du ved hvor du vil skulle begynde for at få afsluttet det rigtige sted. Det bør altid være samme person, der bandagere alle fire ben, så de giver den samme støtte og sidder ens.

Forsikringer

Skal du begynde eller rider du allerede, så er det vigtigt, at du har styr på dine forsikringer. Som rideskole- eller privatrytter er det ikke sikkert, at du er forsikret gennem din rideklub. Har du allerede en ulykkesforsikring, så tjek om den også dækker ved ridning. Det er ikke alle forsikringer som gør det.

Nogle mener, at de kan spare penge ved ikke at have deres hest forsikret, men det kan i værste fald ende med at blive en bekostelig affære. Hvilket selskab og hvilken slags forsikring du skal vælge findes der ingen konkrete svar på. Synes du det er vanskeligt, så hør andre hvilke forsikringer de har og kontakt efterfølgende de forskellige selskaber for råd og vejledning.

De mest almindelige typer hesteforsikringer, udover den lovpligtige ansvarsforsikring, er livs-, uanvendeligheds- og dyrlæge/sygeforsikringer

\\n
• En livsforsikring dækker, hvis hesten dør eller bliver så skadet eller syg at dyrlægen anbefaler aflivning i henhold til dyreværnsloven.
\\n
• En uanvendelighedsforsikring dækker, hvis hesten bliver syg eller skadet og derfor ikke kan bruges til et bestemt formål.
\\n
• En dyrlæge/sygeforsikring kan dække visse udgifter i forbindelse med undersøgelser og behandling af hesten.
\\n

Dyrlægebehandlinger er generelt meget dyre, især hvis du ikke har en forsikring, da du som ejer selv står for alle udgifterne, i modsætning til os mennesker, der nyder godt af velfærdssamfundet.

Der findes også en del tillægsforsikringer som f.eks. foster/føl-, og driftstabsforsikringer (for virksomheder) med flere. Enkelte forsikringer dækker også personskader forårsaget af hesten.

Her er nogle eksempler på forsikringsselskaber, der forsikrer heste:

Alm. Brand: www.almbrand.dk
\\nDansk Hesteforsikring: www.dansk-hesteforsikring.dk
\\nFirst: www.first.dk/
\\nKongeriget Danmarks Hesteforsikring: www.kdh.dk/
\\nTryg: www.tryg.dk

Agility er en herlig sport, som kan praktiseres på alle niveauer, fra sjov og leg til fuldt fokus på mesterskab. Du sætter selv niveauet, og en god begyndelse er at have forskellige forhindringer hjemme. Forhindringerne skal altid så stabilt, og tunnelen skal sidde fast i jorden.
\\nDet er bedst at gå hos en instruktør i begyndelsen, så du alle de vigtige grundregler med dig omkring indlæring, og hvordan du undgår skader. Kontakt altid en vidende person, inden du begynder øvelserne. Happy træning!
\\n
\\nSandra Glanzén er agilityinstruktør på Hundspektra i Borås. Hun træner og konkurrerer sammen med sine hunde middelspidsen Zorro og sheltien Röja. Tjek Sandras grundtips, som giver dig og hunde den bedst mulige start på agility.
\\n
\\n• Find en belønning, som din hund \\\"vil gøre alt for\\\", fx en godbid eller et stykke legetøj. Træn enkelt, så I altid lykkes og har det sjovt hele tiden.
\\n
\\n• Begynd med at lære hunden at løbe lige frem (mellem to forhindringsstøtter) til en skål, hvor du har lagt en godbid eller et yndlingslegetøj. Begynd et par meter inden forhindringsstøtten send den lige mod belønningen, som du har placeret et par meter bagom støtterne.
\\n
\\n• Øg efterhånden den afstand hunde skal løbe lige frem. Læg efterfølgende en springbom helt nede på støtterne. Når hunden er sikker på dette, kan du forhøje springbommen lidt. Med tiden kan du bygge med en forhindring af gangen.
\\nBelønningen skal altid være placeret efter sidste forhindring, så hunden hele tiden har et lyst til at gå fremad.
\\nVIGTIGT: Spring altid på lave højder!

Hegns råd

Når du skal vælge hegn, så bør du udover økonomien også tage højde for hvor vedligeholdelsesfrit hegnet skal være og om der er mulighed for tilslutning af strøm nær folden.

\\n
• Elhegn findes både som tråd, bånd eller reb. Til hestefolde anvender man typisk to eller tre rækker af den valgte trådtype og med en cirka afstand på 60, 90 og 120 cm. Elhegn er både praktisk og nemt at sætte op med plastikstolper eller imprægnerede træpæle.
\\n
• Plasthegn er ofte næsten vedligeholdelsesfrit. Hvis man vælger plasthegn fordi det skal se pænt ud, så er det dog vigtigt, at man vælger et hegn af UV-stabiliseret plast.
\\n
• Kvaliteten på plast varierer meget fra de forskellige producenter og modeller. Sørg for at plasten er i en god kvalitet og tåler kulde, så den ikke frostspringer. Der findes også plasthegn med indstøbte metaltråde, så hegnet kan tilsluttes strøm.
\\n
• Træhegn kræver ofte en del vedligeholdelse, men der findes træsorter som er mindre vedligeholdelsekrævende end andre. Har du et malet eller imprægneret hegn, skal det genbehandles efter et par år. Montér gerne eltråd på indersiden af træhegnet for at forhindre at hestene gnaver i træet.
\\n
• Fårehegn er uegnet til hestefolde, da risikoen for skader er meget stor. Pr. 1. januar 2010 blev det forbudt at anvendt pigtråd til hestefolde.
\\n

Hvordan man skal hegne afhænger at den valgte hegnstype. Uanset typen så er det vigtigt at alt fra tråd, pæle, isolatorer til aggregat vælges i en god kvalitet. God kvalitet holder normalt længere og øger sikkerheden.

Skal du lave en permanent fold, så anvend gerne trygimprægnerede pæle eller kraftige hegnspæle i solidt plast. Pælene bør mindst være 150 centimeter høje. Afstanden mellem pælene afhænger lidt af hvad du hegner med. Tråd og lignende bør have fire til seks meter mellem pælene og har du plast eller trælægter, så er det naturligvis længden på lægten, der bestemmer afstanden. Hjørnestolper må meget gerne være både længere og lidt kraftigere, da hjørnerne altid belastes hårdt. Det er derfor også en fordel at stabilisere hjørnestolperne yderligere, så de står ekstra godt fast.

Skal der gå flere heste på samme fold, så undgå gerne at lave hjørnerne alt for skarpe. Dette kan nedsætte risikoen for at en hest bliver skadet, hvis den skulle blive trængt op i hjørnet af en anden hest.

Har du tråd, bånd eller reb og træpæle, så skal der altid anvendes isolatorer. Der må altså ikke fæstnes direkte på pælen, da strømmen i så fald vil forsvinde ned i jorden. Skal f.eks. bånd samles, så anvend de dertil egnede samleplader eller samlelåse. Bind ikke knuder, da de strømførende tråde i så fald ikke forbindes korrekt eller ødelægges, så hegnet ikke virker optimalt.

Når du skal lave et led, så kan det f.eks. gøres ved af fastgøre et almindeligt ledhåndtag i rebet/tråden eller ved at anvende et elastisk ledsæt. Vær særlig opmærksom på, at hvis du vælger et såkaldt fjederled, som består af et ledhåndtag og en stor spiralfjeder, er der stor risiko for at hestens hale kan sætte sig fast, hvis den på en sommerdag står tæt ved leddet og vifter med halen.

Har du valgt et strømførende hegn, så er det mest optimale, hvis aggregatet kan tilsluttes staldens elektriske installation. Er dette ikke muligt, så findes der dog også batteridrevne aggregater og sågar enkelte med solceller.

Værd at vide:

\\n
• Vælg tråd, bånd eller reb med mindst mulig modstand, da det leder strømmen bedst. Den elektriske ledeevne (modstanden) angives i Ohm og skal være så lav som muligt. Dvs. jo lavere Ohm desto bedre ledeevne.
  \\nVejledende oversigt:0,10 Ohm pr. meter = særdeles god ledeevne
  \\n4,0 Ohm pr. meter = godkendt ledeevne
  \\n15 Ohm pr. meter = dårlig ledeevne
  \\n
\\n
• Har du behov for et meget kraftigt aggregat, så skal du vælge et med en høj Jouleværdi, da dette er et udtryk for aggregatets ydeevne.
\\n
• Bruger du imprægnerede pæle bør de være mærket med NTR-A, da de er mere modstandsdygtige både over og under jorden.
\\n
• Sørg altid for at dit aggregat har ordentlig jordforbindelse. Vær opmærksom på at jorden bør være så fugtig som mulig, dvs. sæt ikke dit jordspyd for tæt ved en veldrænet husgrund.
\\n
• Tjek at tråden er ordentligt strammet, samlet korrekt og at hverken græs eller grene er i berøring med tråden. Anvend gerne en hegnstester for at tjekke at spændingen i hegnet er som den skal være.
\\n
• Ligger folden ud til en offentlig vej eller sti, så skal der være påsat advarselsskilte, såfremt hegnet er elektrisk.
\\n
• Er dit aggregat ikke vandtæt bør det beskyttes mod regn og nedbør.
\\n
• For at beskytte dit aggregat mod lynnedslag, så kan du montere en separat lynafleder i nærheden af aggregatet.
\\n
• Heste ser kontrastfarver tydeligst. En metaltråd er derfor noget sværere for hesten at se, end f.eks. en tynd tofarvet polytråd.
\\n

Nyttige råd og anvendelige mål:

\\n
• Pælene bør være mindst 150 cm. for at de kan sættes langt nok ned i jorden. Hjørnestolperne bør være både længere og kraftigere for kunne modstå det pres som opstår.
\\n
• Afstanden mellem pælene ved anvendelse af tråd og lignende bør være mellem 4- 6 meter. Brede elbånd er meget vindfølsomme og bør derfor have kortere afstand mellem pælene.
\\n
• Højden på tråden bør ligge på 60, 90 og 120 cm. Har du kun store heste, så rækker det med de to øverste tråde.
\\n
• Lav evt. en mellemgang mellem foldene eller brug såkaldte Y-stolper, så hestene ikke kan \\\"snakke\\\" sammen over hegnet og komme til skade.
\\n
• Beregn gerne ca. 1 hektar pr. hest, når du skal anlægge folde.
\\n

Sikker staldmiljø

Staldmiljøet bør være så sikkert som muligt både af hensyn til dig og hesten, og en af de vigtigste faktorer er at stalden holdes ren og ryddelig.

Stalde har det med at blive støvede og støv kan rent faktisk forårsage brand, så vær omhyggelig med at holde lamper, kontakter, radiatorer og andet elektrisk udstyr rent og fri fra støv. Tøj, dækkener og andet udstyr må ikke tildække radiatorer eller lignende. Det elektriske udstyr, der bruges i stalden skal endvidere være godkendt til brug i stalde. Noget som man måske ikke lige tænker over, når det f.eks. drejer sig om en radio eller CD-afspiller. Batteridrevne radioer eller CD-afspillere er der dog intet problem med at bruge.

Hold gulvet fri fra foderrester, så mus og rotter ikke lokkes til, da de kan finde på at gnave i ledningerne. Hvis en ulykke skulle indtræffe og der opstår brand, bør du altid have kniv, grime, træktov og brandslukker inden for rækkevidde. For at sikre at disse ting altid er tilgængelige og ikke bruges til dagligt, kan det være en god idé at lave en særlig brandtavle, hvor tingene kan hænge. Det er også meget vigtigt at hestene nemt og hurtigt kan komme ud af boksene og ud af stalden ved en eventuel evakuering. Staldgangen skal derfor altid holdes fri fra udstyr, trillebøre og andre ting, der kan forårsage skade og vanskeliggøre evakueringen.

Selv om brand formodentlig er et af de største skrækscenarier, så er der mange andre ting, der også kan forårsage store skader.

Bokse og spiltov (i det omfang de fortsat findes), skal være konstrueret, så hesten ikke kan komme til at sidde fast. Afstanden mellem eventuelle tremmer skal være, således at hesten ikke kan kommet til at sidde fast med hov eller kæbe. Mellem boksdøren og staldgulvet bør afstanden ikke være mere end 3,5 cm. Er boksdøren halvhøj eller med oplukkeligt gitter, så bør du ikke placere en dækkenhænger på selve bokslågen. Hesten kan nemlig risikere at sidde fast med underkæben, med store skader til følge, hvis den skulle finde på at bide i dækkenhængeren eller det dækken, der hænger på den.

Lamper og ledninger skal være beskyttede og placeret, så de er uden for hestens rækkevidde, når den står i sin boks.

Håndtag, bokslåse, vandslanger osv. skal være konstrueret eller forsynet med passende beskyttelse, således hesten ikke kan sidde fast eller komme til skade.

Opbevar foderet utilgængeligt for hesten, tørt og ved jævn temperatur.

Grebe, skovle, koste og trillebøre bør have en fast plads, så det ikke står og flyder på staldgangen, hvor det kan forårsage skader.

Når døre og låger står åbne, er det en god ide, at de kan fæstnes med en hasp eller lignende, da det mindsker risikoen for, at hesten kan sidde fast eller blive bange, hvis døren eller lågen skulle smække i.

Det er mest optimalt, hvis der i stalden findes en eller flere faste striglepladser, når hesten skal ordnes eller sadles op, da det i så fald både bliver nemmere og mere sikkert.

Ridelærerens tips til dig, som vil begynde at ride stævner

Efter nogen tid med rideundervisning på rideskolen er det ikke usædvanligt, at der opstår en nysgerrighed til at tage de næste skridt og begynde at ride stævner. Sejt! Men for mange er det noget helt nyt, og det kan naturligvis være svært at vide, der forventes af både rytter og forældre. Vi har fået hjælp til af ridelærer Jenny Lindh til at forklare nogle af spørgsmålene.

Fra den allerførste gang på rideskolen følger alle lektioner en plan, som fremmer elevernes udvikling, og som bygger et godt grundlag, som langsom men sikkert forbereder eleverne til at begynde at ride stævner – hvis den enkelte elev har lyst til det.
\\n– Det er vigtigt at huske på, at man ikke skal ride stævner, hvis man ikke har lyst til det, hvilket ikke alle har. Så enkelt er det. Vi ser altid på den enkeltes individuelle forudsætninger og ønsker og beslutter så sammen med eleven og elevens forældre i fuld enighed. Nogen synes, at der føles frygtindgydende, og så er det vigtigt at begynde på det rigtige niveau, siger Jenny Lindh og forklarer:
\\n– Den, der har skridtet over en bom på fem centimeter, har også sprunget. Man skal ikke undervurder den mentale kraft, og vi forsøger at lave sjove oplevelser ud af det dele, griner hun.

\\nNår man prøver det på denne måde, synes de fleste, at det er ret sjovt, og de oplever selv, hvordan de udvikler sig fra gang til gang.
\\n– All ridning er godt, og jo flere timer i sadlen jo bedre.

Begynd med klubstævner

De fleste rideklubber i landet afholder klubstævner for sine medlemmer. På Jennys rideskole i Vimmerby, Sverige er der ca. et stævne hver måned. Først og fremmest i springning, men også i dressur. Stævnerne er tænkt som en introduktion til yderligere stævneridning, og ved et klubstævne stilles der ikke særlige krav til, om man som rideskoleelev kan deltage.

\\n– Bare eleven har en af sine forældre med, kan alle være med. Miniputterne skridter eller måske endda traver over bomme, der ligger på jorden, fortæller Jenny og fortsætter:
\\n– Der er heller ikke noget krav om, at du skal springe en vis højde. Selvom du har sprunget 60 centimeter i en ridetime, kan du starte stævne på fx 40 cm, eller hvad du nu føler for.

\\nLige nu afprøver Jennys rideskole et kursus, der hedder ”kunsten at ride stævne”, hvor stævneinteresserede forældre og børn kan lære om alle de forskellige delelementer i en konkurrence. Alt fra hvad en baneskitse er til, hvordan man gør, når det er tid at tage hesten ind fra fold. Dette eller tilsvarende kurser findes på flere rideskoler i Sverige.
\\n– At forældrene er med på kurset skaber tryghed for både dem, eleven og os.

”Børn synes ikke det er pinligt”

Jenny mener, at der er fordele med at begynde at ride stævner allerede som lille.
\\n– Mindre børn har ikke de barrierer, som kan dukke op med alderen. oplever det for eksempel ikke som pinligt, når folk kigger. De oplever bare det hele som sjovt. Efterhånden som man bliver ældre, har man fordelen af at blive mere moden og fysisk stærkere, men så er der i stedet andre ting, der kan sætte en kæp i hjulet. Sådan noget som mentale barrierer, som at noget føles pinligt. Her er det vigtigt at tale med eleverne. Det er noget vi anbefaler, at man også gør hjemme.

Jennys nybegyndertips

Til forældre, hvis barn vil ride stævner:

\\n
• Find ud af, hvad der forventes af dig som forældre og tag stilling til, om det kommer til at virke for dig. Det kan betyde alt fra mentalt at støtte dit barn til at køre hestetransport.
\\n
• Tag med barnet til nogle stævner og se, hvordan det foregår.
\\n
• Tal med dit barns rideskole, og diskuter barnets forudsætninger. Er han/hun parat? Hvad skal I selv øve inden? Er der behov for et par ekstratimer?
\\n
• Hvis det ikke går, som dit barn havde håbet på ved et stævne, kan det være en god idé at give barnet lidt plads. Nogle velmenende ord hjælper ikke meget, når man er meget oppe at køre. Det er tit guld værd at blive ladt lidt i fred og køle af.
\\n

Til eleven som vil begynde at ride stævner:

\\n
• Fokuser ikke på præstation! Første, anden og tredje stævne kan man ikke forvente at det kommer til at gå fejlfrit. Alt det, som du normalt synet er let, føles svært, hvis du er nervøs. Brug et par stævner som træning.
\\n
• Sæt realistiske mål. Vælg en lavere højde for at mærke efter.
\\n
• Der er en del forskel på at ride sin egen pony eller en rideskolepony til stævne. Med en lånt pony har du ikke rigtig de samme forudsætninger for at træne dig op sammen med ponyen. Du kan have behov for at træne lidt ekstra for, at I sammen bliver et godt team.
\\n
• Spis ordentligt! Det kan være svært, når nerverne sidder udenpå, men spis alligevel godt. Husk at spise og drikke rigeligt på hele stævnedagen. (Se også Dansk Rideforbunds anbefalinger om dette.)
\\n

Om Jenny Lindh

Jenny er 34 år og uddannet som hippolog. Gennem snart 10 år har Jenny arbejdet som ridelærer på rideskolen Ryttergården i svenske Vimmerby. Hun begyndte at ride, at hun var ca. 6 år og fik sin første pony som 11-årig. Jenny har altid elsket dyr og begyndte som teenager på et naturfagsgymnasium, hvor hun læste både på heste- naturfagslinjerne. Men hestene var det sjoveste, og parallelt med skolen arbejdede Jenny i en galopstald og uddannede sig efterfølgende for at kunne træningsride galopheste.

Efter en skade, som betød, at hun ikke kunne fortsætte med galoppen, fandt hun ny glæde som lærer på rideskolen.

– Det af få lov til at følge elevernes udvikling både ridemæssigt og som personer, fra små unger til teenagers er min drivkraft. Det er fantastisk sjovt at få lov til at være en del af det, siger Jenny.

Stævneudstyr til hesten

At hesten er nyvasket, flettet og velsoigneret, gerne med pelsglans som højner helhedsindtrykket, gør at man kan føle sig lidt mere stævneklar. Det er dog ikke kun selve hesten der skal være fin, man skal også gøre lidt ekstra ud af hestens udstyr. Sørg altid for at have styr på reglerne i det pågældende reglement, så du ved hvad der er tilladt i forbindelse med stævnet.

Schabrak, som er et firkantet sadelunderlag, findes i mange forskellige farver og designs, så her kan du ofte bare vælge og vrage. Traditionelt bruges der dog hvidt til dressur. I springning kan man endvidere matche schabraket med en smart ørehætte i samme farve, da disse er tilladte til springstævner. I dressur kan der gives dispensation til brugen af ørehætte, hvis man ansøger dommeren herom.

Pandebåndet kan fremhæve udseendet på hesten og give et bedre indtryk. Der findes både de mere diskrete pandebånd i læder, eventuelt med lak for mere glans, nogle med fine metalkæder og endelig dem med Swarovski-sten, hvis man er til bling-bling. Pandebånd med perler kommer der også flere og flere af. Udbuddet af pandebånd er enormt, skift efter behag og du får en hel \\\"ny\\\" trense.

Benbeskyttelsen varierer alt efter hvilken disciplin man starter. I springning er det især de åbne forbensgamacher, der anvendes. I nogle klasser især unghesteklasser er det ikke altid tilladt at anvende alle typer bagbensgamacher. Skal du starte dressur, så må man afhængigt af niveauet ikke have noget på hestens ben inde på banen, men det kan være en god ide på opvarmningsbanen. Tjek de gældende regler i reglementet.

Stævnenummeret skal altid bæres af hesten, når du rider eller trækker med den på stævnepladsen. Der findes forskellige modeller af udskiftelige stævnenumre. Har du en anden trense, når du går med hesten, kan de være en god ide at have to stævnenumre. Et som du kan have på trensen eller grimen, når du går med hesten og et andet til f.eks. trensen eller sadelunderlaget, når du skal ride – herved risikerer du ikke at glemme at flytte nummeret.

Hjælpetøjler er ikke tilladte til dressurstævner, hverken på banen eller under opvarmningen. Når det drejer sig om springstævner, så må der anvendes martingal og/eller fortøj både på selve banen og under opvarmningen, dette gælder både pony og hest. Brugen af øvrige hjælpetøjler er godkendt på opvarmningen, hvis du rider hest, men ikke hvis du rider pony.

Lændedækkener kan anvendes på opvarmningen, gælder alle discipliner.

For at forhindre at hesten bliver koldt, kan det alt efter årstid, være en god ide at lægge et åndbart dækken/tæppe på hesten lige inden og efter den har været på banen.

Vigtigt!

Det er særdeles vigtigt, du har styr på reglementet i den disciplin du skal starte i. Der forekommer med jævne mellemrum rettelser og ændringer, så det gælder om at være opdateret.

Alle reglementer vedr. stævner der afholdes under Dansk Rideforbunds regi findes på www.rideforbund.dk.

Stævneudstyr til rytteren

Kravene til din påklædning, når du skal starte stævne afhænger af både stævneniveauet, sværhedsgraden, disciplinen og om du rider pony eller hest. For at være på den sikre side, bør du inden stævnet altid sætte dig grundigt ind i det pågældende reglement.

Dit stævneudstyr kan bestå af:

\\n
• Stævnejakken med en eller to slidser. Mange jakker er lavet i softshell eller andet funktionsmateriale, hvilket gør dem ekstra behagelige at have på.
\\n
• Ridebukserne er normalt altid hvide eller lyse, men i enkelte disipliner kan andre farver også være tilladte.
\\n
• Stævneskjorte, stævnetop eller plastrong. Man kan få mange fine stævnetoppe i smarte farver og modeller, fælles for dem alle er en hvid krave. Mange er desuden lavet af funktionsmateriale, som gør dem mere behagelige. Enkelte er også behandlet med Polygiene som modvirker dårlig lugt.
\\n
• Hjelmen kan, hvis du synes, være den du bruger til dagligt. Et tip til hvordan du holder din hjelm pæn, er at imprægnere den, så den ikke er så modtagelig for snavs og støv. At opbevare hjelmen i en hjelmtaske eller -pose bidrager også til at hjelmen holder sig pæn i længere tid. Har du langt hår, så bør du sætte det op eller bruge et hårnet.
\\n
• Ridestøvler eller ridesko med støvleskafter/leggins. Du kan få dine læderstøvler eller lædersko ekstra blanke ved at pudse dem med bomuldsvat og skosværte, lad tørre, poler efter med rent bomuldsvat og gnid med en nylonstrømpe for ekstra finish.
\\n
• Handsker skal anvendes til dressurstævner, men kan også med fordel anvendes i andre dicipliner, både for at beskytte hænderne, men også for at give et bedre greb i tøjlen. Der er krav til farven på handskerne til dressurstævner.
\\n
• Sporer skal normalt bruges i de fleste dressurklasser, men kan også ved behov bruges i f.eks. springklasser. Hvor lange sporerne må være og hvordan de skal sidde kan du læse mere om i det pågældende reglement.
\\n
• Pisk må altid anvendes under opvarmningen, men det er kun ganske få dressurklasser hvor du må have den med ind på banen. Længden på pisken afhænger af om du rider pony eller hest og om det er spring eller dressur. Tjek altid de gældende regler i det pågældende reglement.
\\n
• Sikkerhedsvest skal altid anvendes til springstævner af børn og unge op til 18 år. I military skal alle uanset alder bære sikkerhedsvest i terrænet.
\\n

Er du pararytter, (dvs. testet handicaprytter), så er der enkelte undtagelser fra ovenståede, f.eks. er der ingen krav om sporer og pisk. Se mere i det pågældende reglemenent.

Alle reglementer vedr. stævner der afholdes under Dansk Rideforbunds regi findes på www.rideforbund.dk.

Gør hesten stævnefin

Uanset om du skal deltage i et stævne på klubniveau eller i et stort landsstævne, så bør du gøre hesten fin. Her får du råd og vejledning til hvordan du kan gøre.

Hesten vaskes god tid inden stævnet, f.eks. dagen inden. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at vaske hele hesten, nogle gange kan man nøjes med ben, hove, hale og eventuelt man. Der findes mange forskellige produkter til formålet, bl.a. forskellige shampooer. Et eksempel herpå kan være en skimmelshampoo, som særdeles effektivt kan fjerne pletter på hvid eller lys pels. Der findes også shampoo som kan fremhæve farven på mørk pels. Vær grundig med at skylle al shampoo ud, der må ikke være shampoorester tilbage i hverken pels eller hår.

Afhængigt af vejret anbefales det at lade hesten tørre under et dækken af f.eks. fleece, akryl eller uld som transporterer fugten væk. Vær opmærksom på at udskifte dækkenet, hvis det bliver for fugtigt. Hvis det er koldt, så kan det være en god idé at trække med hesten til den er tør. Har din hest en tynd hale, så kan du med fordel flette halen mens den er fugtig. Når den efterfølgende er tør, så reder du den grundigt igennem. Den vil komme til at virke tykkere pga. bølgerne. Længden på halen er ofte en smagssag, men generelt så har springheste en noget kortere hale end dressurheste.

Har du ikke har mulighed for at vaske hesten eller hvis der ikke er tid til det, så findes der også tør-shampoo, som sprayes på det aktuelle område. Børst eller gnub med en fugtig svamp eller klud. Tør efter med en ren og tør klud. Læs vejledningen på det enkelte produkt.

Hvis du skal starte dressur, så skal manen altid flettes. Skal du derimod springe, så er det helt op til dig selv, om hesten skal flettes eller ej.

Har hesten meget lang pels i øret, så kan du klippe det væk ved at klemme øret sammen. Det er kun den pels der stikker frem der klippes. Man må ikke klippe hesten inde i øret, da hårene virker beskyttende mod f.eks. insekter. Man må heller ikke klippe hestens følehår omkring mulen og øjnene.

Vask hovene rene og smør dem med hovolie eller hovfedt. Hvis muligt, så lad eventuelt hesten stå på staldgangen indtil hovene er tørre.

For ekstra finish kan der smøres Face Fix eller babyolie på hestens mule/næsebor og rundt om øjnene, hvilket giver et mere udtryksfuldt udseende.

Til sidst kan du spraye hesten med pelsglans/showshine. Hvis hesten bliver bange for sprayen, så påfør med klud eller svamp. Hvide aftegninger på benene, sprayes grundigt, da pelsglansen også virker smudsafvisende. Undgå at bruge pelsglans i sadellejet.

Sådan kan du flette manen:

Manen bør være ca. 10-12 cm. lang. Er den længere bør den afkortes og eventuelt udtyndes. Opdel manen i lige store totter i en passende størrelse. Brug f.eks. en almindelig hårklemme for at holde styr på manen og inddele den. En ustyrlig eller meget glat man kan blive nemmere at flette, hvis man anvender en flettegelé. Flet gerne så stramt som muligt for et mere holdbart resultat. Ombuk fletningerne to gange eller rul dem op og fastgør dem med et par elastikker. Du kan også sy fletningerne op ved hjælp af en stoppenål og kraftig tråd (der findes særlig mantråd).