Hestens adfærd

jenny_small

Heste er intelligente dyr, som man kan lære utrolig meget. Men de er alle vildheste indvendig og flugtdyr af natur, hvilket du bør have i tankerne, når du træner sammen med dem.

– Som med al træning med dyr, gælder det om at finde dyrets motivation, hvis du vil lære dem noget. Og have tålmodighed, siger Jenny Yngversson, forsker og lærer i etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd på SLU.

– Jeg er heste som vildheste. Uanset om der er en travhest eller en shetlænder, er de allesammen stadigvæk vildheste indvendig. Vi, som arbejder med heste, skal derfor vide, at de er flugtdyr, flokdyr, og at de har brug for at æde græs stort set hele tiden. Det er hestens drivkraft, fortæller Jenny og forklarer, at alle flokdyr er bange for ting, og netop rædsel påvirker indlæringsevnen negativt.

– hvis du vil lære hesten noget nyt, gælder det om, at den ikke er bange, der vil være et dårligt udgangspunkt. Desuden bør alle, som gerne vil træne dyr, have sin grundviden om dyr på plads. Man skal forstå forskellen mellem positiv og negativ forstærkning,

Mens nogle heste tydeligt viser deres rædsel, er andre sværere at aflæse.

– Nogen løfter hoveder, viser det hvide i øjnene, puster næseborene op og trækker vejret hurtigt for at advare de andre heste i flokken. Nogle er mere diskrete, ligetil der pludselig kommer eksplotionsagtig reaktion, og det maksimale tegne på rædsel, som er panik og flugt.

 

"Heste er ikke dumme"

Rædsel for ting og situationer kan man træne væk, og det gælder om, at man forstår, at det som hesten ikke er bange for hjemme, kan den alligevel blive bange for til stævne eller ridehuset.

– Man kan have behov for at træne den samme ting igen nye steder. Det handler ikke om, at heste er dumme, det her er en egenskab, der trods alt har gjort, at de har overlevet i milioner af år. De er tilpassede til at være netop heste, så tab ikke tålmodigheden.

Til forskel fra for eksempel kør, som har horn, har hestene intet naturligt forsvar, og tager derfor hellere flugten, hvis de føler sig truede.

– De kan sparke, men flugt er det bedste forsvar. Igen, de er ikke dumme, men de flygter først og tænker efterfølgende helt enkelt, fordi det har været den mest succesrige taktik gennem millioner af år, siger Jenny.

 

Vend det til noget positivt

Man kan berolige en skræmt hest, og Jenny deler gerne ud af nogle gode måder at tænke på.

– Man kan vende det negative til noget positivt. Det kaldes modsat betinget, og betyder helt enkelt, at hesten kobler noget farligt til noget positivt, og dermed får en positiv følelse for det, som tidligere var farligt. Du kan fx tage "slikdåsen" frem samtidig med klippemaskinen. Hvis nu din hest er bange for paraplyer. Lad en hjælper holde hesten og en anden i en paraply. Slår i paraplyen op, kommer der tit en mindre reaktion fra hesten først, den løfter hovedet. Så kan personen med paraplyen gå lidt baglæns. Hesten kan bevæge sig hen mod den, og paraplyen fortsætter med at gå baglæns. Til slut kan hesten snuse til paraplyen, og så belønnes den med en godbid. På den måde er det negative blevet til noget positivt. Hvis hesten ikke vil have den godbid, som den egentlig rigtig gerne vil havde, er den særdeles bange, så sørg for at træde tilbage inden flugtreaktionen kommer, siger Jenny, og fortæller om at man bør lære at tage sin hests puls.

– Så får en målestok for, hvor bange den faktisk er. Du tager lettest hestens puls under hagen tæt på halsen, eller på indersiden af forbenet ved knæet.

Afbryd inden den tager flugten

Er din hest er bange for trailer/lastbil? Det er den ikke alene om.

– Som udgangspunkt er heste bange for netop hestetransportere/trailere, også selvom det naturligvis ikke er alle, der har et problem med det. Er din hest bange, så begynd ikke at træne sammen morgen, som I skal køre, begynd måske en måned inden, du har planer om at køre nogen steder med, at I går tæt på traileren. Skridt to er, at endnu tættere på og trin tre er et lille stykke ind afslappet og successivt.

Det kan også lette træningen, hvis man har en ældre hest med.

– Også en nervøs hest kan blive tryg, hvis der er villig til at bruge tid på det. Tab ikke humøret og tålmodigheden, og vær omhyggelig med, at du aldrig går så langt, at du udløser hestens flugtinstinkt, men afbryder inden.

 

Hav kontrol over dig selv

Hvordan er det med, at heste synes at kunne aflæse hvordan rytteren har det, og hvilket humør rytteren er i? Jenny forklarer.

– Endnu findes der ikke så meget forskning i emnet, men nogen viser, at hvis du har høj plus, kan det få hestens puls til at stige. Præcis som mange dyr kan vi blive spændte, og vi kan føle det hos dyr, og de kan føle det hos os. Formodentlig kan heste også aflæse nogle af vore ansigtsudtryk.

Man kommer langt med at tage et dybt åndedrag og ånde ud.

– Så slapper man af, og det påvirker hesten. Man skal kunne tage kontrol over sig selv og signalere, at nu slapper vi af. Eftersom vi under ridning har så stor kontakt med hesten, kender de os godt. Den mindste spænding forplanter sig i tøjlen og gennem vore lår. Vore impulsive reaktioner mod noget, kan vi jo ikke kontrollere, men hvis du selv bliver bange for noget, gælder det om, at du hurtigt får kontrol over dig selv igen.

 

Dårligt humør? Spring ridningen over

Nogle undersøgelser peger også på, at heste bliver sværere at håndtere af mennesker, der har en negativ attitude overfor dem.

– De som ikke synes om heste, havde sværere ved at kontrollere dem, og hvis du føler dig vred, irriteret og utålmodig, skal du ikke lave noget avanceret med hesten den dag. Det bliver bare svært og farligt, så måske er det nok bare at strigle hesten lidt. Personligt tror jeg, at vi kunne have glæde af ikke at give hesten skylden, men derimod finde problemerne hos os selv!

 

Dette er Jenny Yngversson

Jenny er egentlig uddannet etolog/zoolog og biolog. Siden 1990'erne er hun fortsat med at uddanne sig i dyreadfærd ved SLU. Hun har forsket mest i landbrugsdyr som køer, svin og høns og har fra barn været en ægte hestepige. Interessen for dyr i almindelighed og heste i særdeleshed drejede hende ind på forskning i heste. Hendes første forskning handlede om skader hos heste, hvor hun ville finde ud af, hvad i hestens adfærd, der gør, at de så tit kommer til at skade sig selv ved hegn, kroge, spande, gitre og andet. I dag leder hun et projekt, hvor man sammenligner svenske rideskoler, der har løsdrift, respektivt bokse og spiltove. Resultatet forventes klart i løbet af sommeren 2018. Til hverdag arbejder Jenny som forsker og lærer på SLU indenfor etologi, dyrebeskyttelse og dyrevelfærd.

Privat bruger hun tid på sin unge, nordsvenske arbejdshest, som hun uddanner i kørsel og ridning.

 

Jenny giver gode råd 

  • Vælg hest efter dine egne evner og ønsker, så du ikke har urealistiske forventninger til din hest. Heste er særdeles lærenemme, men de er samtidig store flugtdyr med mange kræfter, og der sker mange ulykker i hestesporten.
  • Jeg synes at rideskole eller travskole er et rigtigt godt sted at begynde! Jeg har været på mange rideskoler, og der er generelt et godt miljø for hestene. De lever i stabile hestegrupper, har mulighed for at være ude i flok. de er på fold og i stald med de samme heste og arbejder med de samme individer. Det er trygge heste, og de har dygtige, veluddannede mennesker, som bestemmer over deres belastning og foder.

 

  • Hægt dig sammen med en erfaren rytter på en sød pony og sug al den viden til dig, som du kan. Vælg den rigtige størrelse pony, og køb ikke en pony med det samme, hvis du ikke som forældre selv er erfaren, alternativt skal du have et godt netværk, hvor du kan få hjælp.

 

  • Vær sammen med så mange heste, som du kan. Tal med andre hesteinteresserede og stil spørgsmål om ridning, kørsel og hestehåndtering og tænk over, hvad der skete i forskellige situationer og hvorfor. Lær af dine fejltagelser ved at være ude i virkeligheden – altid med ridehjelm og rigtigt udstyr!

 

  • Læs alt, hvad du falder over. Der findes rigtig meget at læse om på nettet og i bøger og læs med kritisk sindelag. Sammenlign, hvad forskellige personer siger, tjek film på YouTube og få gerne nogen til at filme dig, når du rider, kører eller håndterer hesten.

 

  • Træn hesten med en kommando til at stå stille. Det er lige så anvendeligt som "sit" til din hund.

 

  • Lær gerne hesten en kommando for at få den til at sænke hovedet. Det er praktisk i mange sammenhænge.

 

Tilvænning og omvendt forstærkning

Noget, man har brug for grundviden om, er tilvænning, som betyder, at man ved hjælp af tilvænning mindsker reaktionen på noget, som tidligere var skræmmende. Man kan for eksempel se, at heste som tidligere har været bange for køer, men som har gået på en fold, der grænser op til en fold med køer, lidt efter lidt holder op med at reagere, eftersom der ikke sker noget farligt. Vi kan benytte af af tilvænning, når vi træner hestene, men det er vigtigt ikke at presse hesten for langt eller gå for hurtigt frem.

En hurtigere måde at vende heste fra noget skræmmende er omvendt forstærkning. Det betyder, at hesten lærer koble det farlige med noget godt. For eksempel kan vi, hvis hesten er bange for klippemaskinen, give den godbidder, så den accepterer at være i nærheden af maskinen. Man øger kravene gradvist. Først får den en godbid, når klippemaskinen startes. Så får den godbidder, når vi "klipper" med maskinen slukket osv. 

Der er ingen produkter, der matcher de valgte kriterier